År 2019 er nu fortid: Et år som atter har beriget os med fantastiske litterære indsprøjtninger. Vi kan selvsagt ikke nå at læse den enorme mængde udgivelser, der er udkommet i årets løb. Alligevel er det blevet til utallige timer i læselampens skær. Her er vores bud på fem bøger, der fortjener ekstra opmærksomhed.



Mette Uldal: Et presset blad fra kærlighedens blomsterkrans

Læs hele anmeldelsen her

Mette Uldals grafiske poesi er både dybt personlig og udpræget almenmenneskelig. Gennem smukke, fabulerende sort-hvide tegninger og nøje valgte ord skildrer hun, hvad det vil sige at opdage verden, elske, længes, frygte og miste. Hendes billeder og ord skaber deres egne sammenhænge på kryds og tværs i bogen og ud i både kunsthistorien og verdenshistorien. Ikke mindst er Et presset blad fra kærlighedens blomsterkrans en udpræget LÆKKER bog: en fetichlignende genstand, som man kan tage på rejse ind i mange gange – og som minder os om, hvorfor vi har brug for den trykte bog i en tid med masser af litterære alternativer.

  • /Kamma Overgaard Hansen


Daniel Boysen: På sit yderste

Læs hele anmeldelsen her

I Daniel Boysens nyeste roman, På sit yderste, møder vi en kvinde, som bliver ramt af en hjerneblødning. Da jeg læste bogen, blev jeg nærmest væltet omkuld af stemninger, brudstykker og sproglige billeder. Dette gav mig kun lyst til at grave mig dybere ned i denne kvindes evindelige kamp for at erindre sit liv og fastholde øjeblikket. Boysens sprog er genialt og voldsomt medrivende, hvilket skaber adskillige bevægende, fine og hjerteskærende passager, som kickstartede en dyb fornemmelse af, at jeg sammen med kvinden ville gøre alt for at indfange og fastholde de smukke erindringsglimt.
Dette er den første bog, jeg har læst af Boysen og bestemt ikke den sidste: Hun har hørt at mindst 30 danskere rammes af en alvorlig form for hjertesorg hvert år. Når man er i den slags sorg, arbejder hjertet ikke normalt. Den nederste del kan ikke trække sig ordentlig sammen, mens den øverste arbejder voldsomt. Når tilstanden står på, ligner hjertet en vase i brystet. Med denne fine intertekstuelle reference til hans egen bog er jeg ikke i tvivl om, at hans digtsamling En vase i brystet bliver den næste, som jeg vil give mig kast med. På sit yderste er en roman, som er svær at lade være med at læse og blive betaget af.

  • /Marie Honoré Jakobsen

Sayaka Murata: Døgnkioskmennesket

Læs hele anmeldelsen her

Døgnkioskmennesket er en roman, men det er også en usentimental og trøstende selvhjælpsbog. Murata viser os, at man skal omfavne sine særheder, tage konsekvensen af dem og leve sit liv uden at skænke normaliteten en eneste tanke. Med andre ord fortæller hun os, at man ikke behøver at flytte til en større by, lade sig styre af prestige eller finde en kæreste, hvis man elsker at gå alene i seng og stå op alene, hvis ikke det er det, man ønsker for sig selv. Det budskab  er en trøst til tvivlerne og outsiderne, der ikke ønsker at lade sig normalisere. Det er blandt andet det, der gør Døgnkioskmennesket til et moderne storværk om ensomhed.

  • /Mikkel Le Fevre


Anne-Laure Bondoux: En morders tårer

Læs hele anmeldelsen her

Dette mit andet møde med den franske forfatter Anne-Laure Bondoux har vel sagtens givet mig mit års læseoplevelse her i regi af at anmelde for Modspor. Første gang jeg stidftede bekendtskab med hende, var da jeg læste den fremragende bog Miraklernes tid. Denne hendes efterfølgende udspil En morders tårer er en helt anden bog, og hvilken én. Det er en bog om menneskets sind og de byrder man må tage med sig i livet. Den store drivkraft er tilgivelse og afhængighed af andre mennesker. Sidstnævnte har de to bøger til fælles. 
Bogen rummer en dybde og en menneskelig dimension, der minder meget om Pär Lagerkvists forfatterskab. Den har også en særlig miljømæssig tilgang som illustration af afsondrethed. Personerne er hver især afsondret i deres søgen efter en rigere erkendelse, hvilket understreges af miljøet. Hytten bogens hovedpersoner lever i ligger helt isoleret og er blottet for luksus og bekvemmeligheder. I samspil med naturen er mennesket den mindste af de to parter. Dette skaber fint den særlige ”Lagerkvistske” stemning. Og at blive sammenlignet med Pär Lagerkvist er, i min bog, en af de største udmærkelser man kan få.
Det er mit store håb, at med to så stærke titler på samvittigheden vil Anne-Laure Bondoux blive mere kendt og læst i vores lille land. En morders tårer er i hvert fald årets bog for mit vedkommende.

  • /Martin Minka Jensen


Yu Hua: En virkelighed

Læs hele anmeldelsen her

Med et sparsomt persongalleri og et kortvarigt tidsspand har kinesiske Yu Hua skabt et grusomt kammerspil, hvor den ene begivenhed afløser den anden i en stadigt mere katastrofal kædereaktion. Som læser aner man hurtigt, at det ikke kan ende godt. Men handlingsforløbet i En virkelighed går alligevel over enhver forstand. Yu Hua beskriver både det ekstremt voldelige og det dybt tragiske i en sælsom stemning af ordknap forstemthed. Det er mesterligt gjort – og antageligt også mesterligt oversat. En virkelighed er hurtigt læst, men sidder i kroppen længe efter. 

  • /Kamma Overgaard Hansen