Lorrie Moores noveller skildrer livets ensomhed i et stille univers af uægte kærlighed, minder og mangel på drømme.
Balancekatten af Viggo Bjerring
Forfatteren Viggo Bjerring har begået den originale og pudsige novellesamling Balancekatten. Som anmelder har jeg ikke læst noget lignende. Den får mig til at tænke på en blanding af magisk realisme og Salvador Dalí med de syrede beskrivelser og spøjse tvists. Men der er mening med galskaben, og den forekommer mig yderst velgennemtænkt med den surrealistiske og omend meget underspillede samfundskritiske røst. Jeg kan lide, hvad jeg læser.
Hvem har ikke et udestående med døden?
Anders Møller Gade har haft en mail-korrespondance med forfatteren Jens Carl Sanderhoff om det smukke ved tilfældigheder, det uerkendte i menneskets selvbillede og om at elske døden ihjel.
Søster af Miriam Toews
Søster er en rørende fortælling om stærk søskendekærlighed, hvor den ene søster ønsker at dø og den anden ønsker, hun skal leve. Overvejelser om at tage umulige valg opstår, som læseren nærmest andægtigt bliver ført ind i og efterlades ligeså magtesløs som fortælleren.
Hedesk nymaterialisme i tre trin
En to tre er en samlet genudgivelse af Ida Marie Hedes værker Seancer, Det kemiske bryllup og Inferno, som udkom første gang i henholdsvis 2009, 2013 og 2014. Værkernes tydeligste fællesstræk er en stil, der kan kaldes nymaterialistisk. I alle tre værker er omdrejningspunktet undersøgelsen af materie og materiale, hvor det er spørgsmål som følgende, der stilles: Hvor går grænsen mellem menneske og ting? Kan ting være menneskelige, og kan mennesker være tingslige? Hvordan indvirker materie/materiale og menneske gensidigt på hinandens eksistens? Den nymaterialistiske stil udtrykker sig i værkerne gennem det særegne hedeske sprog og indhold, som gør oplevelsen af Seancer, Det kemiske bryllup og Inferno speciel – i alle ordets betydninger.
Den hvide roses gru
Aldrig har så få linjer i en bog fortalt så meget om verden, om sygdom og om kærligheden. DEN HVIDE ROSE af Olga Ravn indeholder ‘kun’ 160 x 5 korte linjer, men ud af disse linjer vokser et mesterværk så stort, at det er på højde med nogle af de allerbedste digte, jeg nogensinde har læst.
Europas Floder af Jens Carl Sanderhoff
Europas floder af Jens Carl Sanderhoff er, måske, en af årets bøger og en af de bedste læseoplevelser, denne anmelder har udsat sig selv for. Romanen er stærk, smuk, dyb rød næsten til det sorte i sin poetiske indfarvning af den menneskelige væren.
Porcelænsdreng – Digte om bipolar lidelse af Martin Hansen
Digtsamlingen Porcelænsdreng er Martin Hansens bidrag til litteraturen, digte skrevet på baggrund af psykisk sygdom, i dette tilfælde en bipolar lidelse. Et rigtig vigtigt bidrag der er med til at kaste lys over de uskønne sider af lidelsen. Digtsamlingen kan læses af folk med en psykisk sygdom, som heri kan finde en artsfælle, der har levet under lignende præmisser, men den kan med lige så stor fordel læses af folk, der ikke lider af en, idet bogen er et blik ind i et sind, der kan være svært at formidle til udenforstående. Måske er det imidlertid endnu vigtigere at læse den som udenforstående, idet bogen er med til at italesætte flyvske, ødelæggende og udefinérbare følelser. Martin Hansen giver en uvuderlig indsigt i denne ofte tabuiserede verden og det på en interessant og velformuleret måde.
Med lugtesansen i centrum
Der er ingen tvivl om, at Pia Tafdrup mestrer den klassiske lyriske genre med et højstemt billedsprog, anaforer og et central lyrisk jeg, men grundet et alt for abstrakt billedsprog er der ikke meget at komme efter i digtsamlingen.
Musikalsk ansvar & Musikalsk erindring af Rune Kjær Rasmussen
I løbet af værkets 200 sider, der består af digte og kortprosa, kommer Rune Kjær Rasmussen vidt omkring. Han skriver godt, og der er flere interessante passager, men det samlede udtryk peger i for mange retninger.