Om Rikke Juelsen 
Håbets natur er en rørende fortælling om en kvindes krampagtige forsøg på at holde fast i en tosomhed, som måske allerede er bristet. Håbet bliver hendes flugt fra virkeligheden, fra sandheden. Men hvad er sandheden egentlig, og vil hun kende den fremfor at forblive i selvbedragets tryghed?
Uudgrundeligt er en rejse mod det ukendte og uforklarlige, men en rejse som ender før man rammer målet, og heldigvis for det! Efter endt læsning sidder jeg ikke tilbage med en endegyldig forståelse, men med et værk hvis kurs er flerstrenget og vidtfarende. Alligevel er der noget samvirkende; en søgen mod det uforståelige.
Anne Vestberg tager læseren med ind et univers af melankoli og ensomhed, hvor mennesket affekteret forsøger at finde trøst i omgivelserne, men uden held. Hjemløsheden er evindelig.
Jeg bliver inviteret til en leg med det danske sprog, som udfordrer betydningen af ord og begreber, alt sammen i en særdeles vellykket vekselvirkning mellem eftertænksomhed og humor.
Jeg befinder mig et sted mellem drøm og virkelighed, et sted i natten hvor mørket dominerer og slører grænsen mellem disse to niveauer. Denne sorte tåge overfører mareridtet til nuet, til virkeligheden. Hvor er jeg? Jeg ved det ikke.
Tobias Larsen formår at skrive med et sådan nærvær, at jeg har genlæst samlingen flere gange. For Undervejs taler direkte til følelserne, og det skrevne ord bliver til en visuel oplevelse som hænger ved længe.
Søster er en rørende fortælling om stærk søskendekærlighed, hvor den ene søster ønsker at dø og den anden ønsker, hun skal leve. Overvejelser om at tage umulige valg opstår, som læseren nærmest andægtigt bliver ført ind i og efterlades ligeså magtesløs som fortælleren.
I Tine Engers digtsamling Mens jeg passer min have tager hun læseren med ind et univers, som både er smukt og tungtsindigt. Der er en musikalitet i digtene – en musikalitet som gjorde, at jeg læste samlingen fra start til slut uden ophold.
Jeg åbner avisen hver morgen. Jeg læser fortsat om krig og korruption, ulighed og uretfærdighed. Det er blevet reglen snarere end undtagelsen. Jeg tager endnu en tår af min kaffe. Jeg kigger ned, lukker avisen og fortsætter min dag. Sådan foregår min avislæsning oftest, men efter at have læst Slagger ser jeg på denne rutine med lidt andre øjne.