Forfatter og billedkunstner Mette Norrie har skrevet og tegnet værket Pausebogen. Bogen udforsker pauserne, som vi oplever i vores liv, både de melankolske og de humoristiske. Det er dem, der efterlader en bitter smag i munden, men også dem som fylder os med glæde.
”De pauser du skulle have afbrudt for at / sige noget ægte / men du tav /du / stod pausen ud / følte den vokse i dig”
Hver lyrisk sætning er tilsat en minimalistisk tegning, der passer til sætningens budskab. Bogen udforsker de forskellige pauser, som opstår i vores liv; de melankolske, humoristiske og overdøvende. Den har fokus på de pauser, som vi normalt ikke tænker over. Pausen efter en koncert, øjeblikket hvor man holder vejret, og stilheden fylder lokalet, inden klapsalverne lyder. I det lille øjeblik, i de få sekunder betyder pausen alt.
Lyrikken får en til at bemærke, hvor meget betydning en pause kan have afhængig af, hvornår den opstår. Norrie sætter ord på disse betydninger, men det er tegningernes visuelle effekt, der får en til at sætte sig ind lige dér, hvor pauserne og følelserne gryer. På den måde får Norrie en til at tænke over pauserne i ens liv, og hvilken betydning de kan have. Og ikke blot det, men også deres indvirkning. Hvor meget kan en pause påvirke, hvis den er placeret på det forkerte tidspunkt? Hvor meget kan den fylde, når man tager en chance og der kommer ”En pause der stilfærdigt dømmer dig”. En stilhed der siger alt om, hvad man mener om det, der er vigtigt eller udfordrende. Jeg oplevede det selv, da jeg stod og skulle flytte til udlandet. Da jeg sad i lufthavnen, inden jeg boardede flyet kom den, som Norrie så fint skriver: ”En pause lang nok til at tænke: Hvad laver jeg her? – / Hvad har jeg gang i?” akkompagneret med tegninger af usikre øjne, endda en smule paniske, og en næse formet som et spørgsmålstegn. Det er ikke øjeblikke, jeg tænker over efterfølgende, men jeg tager dem med, og med dette værk bliver jeg gjort bevidst om pauserne i mit liv.
Bogen forsidedesign er hvidt og minimalistisk – den drager læseren via en søgen efter, hvad der gemmer sig på siderne. Der er noget meget tilfredsstillende over designet og dets simple, men bestemt ikke kedelige udtryk. Denne ro og klarhed matcher værkets indhold til perfektion. Den vækker en nysgerrighed i mig, og jeg får lyst til at læse de nøjsomme ord. Og det er netop disse håndplukkede ord og deres dans med tegningerne, der får budskabet til at krybe helt under huden på mig.
Norries stil og streg giver mig den samme fornemmelse som når jeg læser Rupi Kaurs digtsamlinger. Den får mig til at mærke efter pauserne i livet, men også hvad et øjebliks stilhed kan betyde. Den sætter ord på et element ens dag altid er fyldt af, ”Pausen i hvilken du holder vejret”, hvor du netop har taget en chance, og du håber på det bedste. Bogen kunne bringe mig tilbage til netop sådanne situationer, hvor jeg selv har siddet og holdt vejret som ”En håbefuld pause”. Jeg begyndte at tænke over, hvor meget betydning en pause kan have, hvor meget der kan ændre sig, hvis man holder vejret og stopper med at tale i et par sekunder. For i pausen er der ikke kun stilhed, men også håb.
Mette Norrie: Pausebogen
September Press
2022
Læs mere og køb bogen her