Håbets natur er en rørende fortælling om en kvindes krampagtige forsøg på at holde fast i en tosomhed, som måske allerede er bristet. Håbet bliver hendes flugt fra virkeligheden, fra sandheden. Men hvad er sandheden egentlig, og vil hun kende den fremfor at forblive i selvbedragets tryghed?
I den grafiske novelle Nærværk bliver læseren ført ind i forfatterens fantasi og tanker om fortiden og en grå barndom. Det er afdæmpet noir-fortællinger, voldsomt og grotekst – men samtidig fyldt med intensitet og stemningsfulde billeder.
Uudgrundeligt er en rejse mod det ukendte og uforklarlige, men en rejse som ender før man rammer målet, og heldigvis for det! Efter endt læsning sidder jeg ikke tilbage med en endegyldig forståelse, men med et værk hvis kurs er flerstrenget og vidtfarende. Alligevel er der noget samvirkende; en søgen mod det uforståelige.
Amalie Smith gør med Et hjerte i alt op med både sin egen og den vestlige verdens historieopfattelse. Hun insisterer på sprogets materialitet og på fiktionen som et grundvilkår. Hun er på én gang inderlig og udfarende, på én gang hjerteknust og filosofisk undersøgende. Tag med ind i en collage af hendes praksis over de sidste ti år.
Hos Johannes Holbek er sandheden omgivet med ”Løgn, fattigdom, muggen Sved, Brændevinsos, Skændsel, raadne Tarme, Opkastning, Menneskeskarn, Pjalter, som vrimler af Utøj, Svulster, Rotter og slimede Bændelorme og Maddiker.”
Jeg bliver inviteret til en leg med det danske sprog, som udfordrer betydningen af ord og begreber, alt sammen i en særdeles vellykket vekselvirkning mellem eftertænksomhed og humor.
Et liv i periferien: Hun var engang nogens kone, hun var engang nogens sygehjælper, hun var engang nogens veninde. Nu er hun ingen af delene længere. Hvem er hun så? Hvad bliver hun?
Med meget på hjerte har Thorvald Berthelsen skrevet den kritiske, mørke og virkelig smukke digtsamling m.m. Mørkeleg. Han skriver med en sjælden præcision og fremragende blik for essens, som ses helt tydeligt i haikudigtene. Evnen til at skære ind til benet og samtidig berøre og være vedkommende er eminent.
Fortællinger fra noget vi kalder virkeligheden: Friskhed er en fremmedgørende og ubehagelig rejse ind i sumpen med absurde stop undervejs og en visuel side, der nok skal holde dig vågen om natten.
Når det er svært at sidde op uden at falde sammen og tisse uden andres hjælp, når man ikke har så godt som ét eneste øjeblik alene og samtidig aldrig har været mere ensom, er livet så slut? Det er spørgsmål som dette, Nis-Christian Bredholdt stiller i sin mixed media Freischwimmer, der især handler om, hvordan det er at have sklerose, om hvordan man håndterer, at ens liv pludseligt og markant ændrer sig.