I Tine Engers digtsamling Mens jeg passer min have tager hun læseren med ind et univers, som både er smukt og tungtsindigt. Der er en musikalitet i digtene – en musikalitet som gjorde, at jeg læste samlingen fra start til slut uden ophold.
Sindsstemning
Haven er det centrale i Tine Engers digtsamling. Vi bliver ført gennem botaniske oplevelser, hvor haven danner basen for stor tankevirksomhed. Beskrivelserne og det flydende sprog gør læsningen meget stemningsfuld og forførende. Stemningen i digtene bliver intensiveret af Pia Matinsen Erz’ smukke og sanselige illustrationer af planterne fra haven. Under denne smukke overflade gemmer der sig dybere og mere alvorlige emner. Dette understreger sproget især, hvor både en tyngde og en lethed findes, som supplerer hinanden godt:
“hun vil bestemme over sin krop
hun har sagt det før
tæller ikke gange ingen af gangene
sådan er drenge – drenge er drenge
hun har hørt det før
sådan er verden og sådan vil den altid være
hun har hørt det før
hun er parat nu – har prøvet det hele
hun vil ændre verden
inden
nogen
siger
mænd er mænd – sådan er mænd”
Dualisme
Haven og dens nærhed står i kontrast til en verden udenfor, som divergerer mellem det skræmmende og det tiltrækkende. Ligeledes agerer haven en rød tråd gennem hele bogen, hvilket skaber en ramme for de mange temaer i bogen, som ellers ville virke flyvske. Vi bliver ført gennem haven, fra forhaven til baghaven, samtidig med, at vi bliver ført gennem forskellige livsfaser og tider; et nyt liv begynder, et andet er ved at slutte. Bevægelsen fra botaniske beskrivelser til tankestrømme om livet udenfor havelågen, understøtter en dobbelthed i digtene. Dualitet er i det hele taget et gennemgående tema i bogen, hvor alvor succederer til det lettere komiske:
“sneglens fod sætter skinnende spor
jeg kender den
naboens navn står skrevet på sneglens hus
den hedder Arne”
Hellere kursorisk læsning
Som sagt, er læsningen meget stemningsfuld, og illustrationerne falder fint ind mellem digtene og understøtter sindsstemningen. Det hele fremstår først meget simpelt og ligetil. Det bliver dog hurtigt meget tydeligt, at der er flere lag i digtene, som gør dem mere komplicerede end ved første affære. Disse dybere lag bliver dog en smule vage på grund af det simple sprog og manglen på ambiguitet. Det er derfor den førnævnte stemning, som løfter bogen og ikke dybden og eftertænksomheden, da denne aldrig rigtig nåede ind til mig.
Info
Bogen kan købes her.
Fortlag: Attika
Antal sider: 98