REPORTAGE: Vild med ORD fandt i år sted på Dokk1, et sted, der har været meget snak om. VMO står også over for en række udfordringer hvert år, som fx hvordan man integrerer forlagene som en naturlig del af festivalen, samarbejder med det lokale litteraturmiljø og sikrer sig interessante forfattere ude fra, når man har et trængt budget. Festivalen var præget af god stemning, afbud, hårdt arbejde fra frivillige ildsjæle og et bibliotek, der tilsyneladende havde visse problemer med at forstå, at der var litteraturfestival.

 

Vild med ORD – et sted hvor forfattere mødes

Der er altid en særlig stemning til VMO, fordi en række af Danmarks mest interessante forfattere mødes, både de kendte og mindre kendte – ikke kun på scenen, hvor de læser op og fortæller for et ivrigt publikum; men også mødes med hinanden og snakker om forfatterlivet – disse snakke kan der være langt i mellem.

Kamilla Hega Holst tog hjerteligt imod mig, da vi fik en hurtig snak omme bagved blandt kaffe og vand, bøger og andre forfattere. Sidst vi sås var på Hald Hovedgaard, hvor mange finder et fællesskab, der kan vedligeholdes til større arrangementer som dette. En sådan nærhed vidner om, at det betyder noget for forfattere at mødes, at tale om værkerne og læse op fra dem.

Og det var der også rig mulighed for denne weekend på Dokk1, hvor omgivelserne bl.a. bidrog med lækre backstage-områder, der normalt ikke er forfattere forundt. Her var udsigt ud til nye og gamle dele af havnen i Århus, der i sig selv er til stor inspiration med sin forandring i disse år. Generelt smilede mange forfattere, frivillige og arrangører, mens de sad med den dampende kaffe og ventede på, at det var deres tur i de varme stole, med øjne og blitze rettet mod sig.

Desværre var festivalen igen i år ramt af afbud – fx fra Caspar Eric, der beklageligvis var nødt til at aflyse en halv time før, han skulle på scenen med begrundelsen, at han lige var vågnet i København. Denne form for afbud vidner om, at det for nogle forfattere ikke har den store betydning at læse op til en anerkendt festival. Der var selvfølgelig også andre afbud fra forfattere, hvor det umiddelbart virkede til, at de var mere lovligt undskyldte.

IMG_6787

 

Gratisområdet som et bindeled til det lokale

Hvert år bliver det diskuteret, hvordan forlagene kan få de bedste betingelser. Men det viser sig ofte at være svært at etablere et naturligt bindeled mellem ’det at lytte’ inde ved scenerne og ’det at kigge og købe’ ved standene. Igen i år var det en blanding af smil og halvskulende øjne, der befandt sig (for første gang) på Rampen. En blanding af mere eller mindre etablerede forlag mødtes, og der var også boghandlerne Arnold Busck og Kristian F. Møller til stede.

Jeg var selv med til at arrangere Litterær Lounge i gratisområdet, og vi havde da en snak med en forfatter fra ét af forlagene, der ønskede sig tid på vores scene. Problemet var selvfølgelig, at vi var booket op og havde brugt utallige frivillige timer på vores program. Men et naturligt bindeled mellem forlag, deres forfattere og scenen med nogle af Århus’ forfattere kunne bestemt være en mulighed i fremtiden. Det ville give et mere dynamisk gratisområde, hvilket ville gavne både forlag og forfattere. Skellet mellem inde ved scenerne og ude ved standene skal på en eller anden måde gøres mindre.

I gratisområdet var det en blanding af både vækstlags- og etablerede forfattere, der, som de frivillige hos Litterær Lounge, måtte arbejde frivilligt. Det var fantastisk at se Svend Åge Madsen møde op til vores samarbejde med 365TEKSTER, selvom han havde halsbetændelse, og på den måde illustrere forskellene mellem de, det betyder meget for, og de, der finder andre ting vigtigere. Det er ikke alene et skel mellem generationer, men også et skel mellem motivationer. Nogle får på en ene side en sandwich og dukker stadig op, mens andre får et hotelophold og bliver hjemme.

IMG_7021

 

Dokk1 – med plads til litteraturen?

Selvom de nye omgivelser var smukke og interessante, bidrog Dokk1 dog også med en række forhindringer undervejs. De havde fx planlagt både fremvisningen af en film om søndagen i forlagsområdet, der dog blev aflyst, og desuden et kor om lørdagen, der heftigt blev reklameret for over højtalerne, da vores oplæsning med Victor Boy Lindholm skulle til at begynde. Endelig havde de booket en tryllekunstner (skide sjovt, men meget larmende) der gjorde, at vi måtte rykke vores samarbejder med Løve’s bog og vincafé og 365TEKSTER i sidste øjeblik fra Hjørnet v. Gongen ned til Litteraturoasen, hvor vores mere klassiske arrangementer fandt sted.

Annonceringen af caféens lukketid kunne godt droppes den ene weekend, i stedet tvang den sig vej ind midt i en oplæsning. Morten Leth Jacobsen klarede situationen med bravur, og han fik samtidig publikum til at trække på smilebåndet over situationen. Man kunne forestille sig, at ikke alle forfattere havde formået at inkorporere højtalerannonceringerne, der fandt sted to gange i løbet af 10 minutter, i deres oplæsninger på samme måde.

For endelig at komme frem til mit indledende spørgsmål: Er der plads til litteraturen på et moderne bibliotek? Ja, det er der – men den bliver modarbejdet, selv under en stor festival som Vild med ORD, fordi man føler sig forpligtet til at tilbyde mange andre ting. Somme tider er det i orden, at selv et moderne mediaspace ”bare” er et almindeligt bibliotek.

IMG_7052

 

Hvad med fremtiden?

Der er et godt fundament for at skabe en fantastisk festival med øje for det etablerede og med hænderne i vækstlagets muld, ikke mindst på grund af Marie Melgaard og Jørgen Jørgensen, som jeg havde en god dialog med hele vejen igennem. Fordi de lyttede til mine og de andre frivilliges forslag, blev der plads til forfattere fra Århus og mere oplæsning til at supplere snakken.

Generelt skal der strammes op; der skal være færre afbud, og Dokk1 skal være et bibliotek med fokus på litteraturen. Sidstnævnte må man i hvert fald godt forvente denne ene weekend om året, så det ikke kommer i vejen for folk og forlag, der betaler af egen lomme for at være med, og for folk der med frivilligt arbejde er med til at stable noget fantastisk på benene.


FOTO: © Mariana Gil – tjek hendes hjemmeside her.