Erotiske romaner, som lettere hånligt har fået mærkatet husmoderporno, vinder frem på bestsellerlisterne verden over. Romaner som Fifty Shades of Grey er blevet revet ned ad hylderne, også i Danmark. Men hvad er det, der gør, at denne type roman har vind i sejlene? Det er en tendens, som jeg har kigget nærmere på.

Natsværmer

Den danske sexolog Jakob Olrik har skrevet den erotiske roman Natsværmer. Dette er endnu en af disse erotiske romaner, der er så populære i tiden, ikke mindst på grund af deres seksuelle indhold. Natsværmer, som i min optik må siges at være alt andet end god litteratur, har ikke desto mindre noget tillokkende over sig, nemlig sex.

Bogen har et unuanceret sprog, indeholder flade karakterer og er fyldt med kvalmende floskler og klicheer, men den kan stadig noget, fordi den er bundet op på sex. Så er vi kommet til spørgsmålet: Hvorfor sælger sex? For det gør det. Sexindustrien har kronede dage og har altid haft det. Sex sælger, fordi det tænder os, taler til vores lyst, og hvis man som læser har bare en lille smule fantasi, kan jeg godt forstå, at man kan blive tændt af beskrivelser af sex. Erotiske romaner er vel i og for sig porno på bogform, hvis fornemmeste opgave er at liderliggøre sit publikum. Samtidig kan man advokere for, at erotiske romaner er let tilgængelige, og man kan som læser muligvis relatere til de lyster, måske undertrykte, som bliver beskrevet heri. Desuden er sex underholdning, som så meget andet. Vi vil gerne underholdes, vi vil gerne føle noget.

Men hvis man gerne vil tændes, hvad afholder så en fra at sætte en pornofilm på i stedet for? Måske handler det om forkærligheden til bogen som medie, måske for så i højere grad at kunne bruge sin fantasi, måske fordi det i samfundet er mere acceptabelt for kvinder at læse husmoderporno, end det er at se en pornofilm. Bøger ser bare bedre ud i stuen, end en række pornofilm. I relation hertil kan man måske sige, at pornoen er blevet mere stueren i kraft af eksponeringen i det offentlige billede. Kønsforsker Anette Dina Sørensen udtaler sig til magasinet Friktion:

”Pornografi glider fra et forholdsvis lukket univers ud i massekulturen og ind i vores hverdagsliv, som et mere accepteret, ofte idealiseret element”.

Personer, der ikke ellers ville gøre brug af porno, såsom midaldrende kvinder med karriere og teenagebørn, køber nu bøger indeholdende den såkaldte husmoderporno, hvilket bevirker, at ”(d)er (…) foregår en rekontekstualisering af pornodiskursen, idet de pornografiske greb, i sprog såvel som i æstetik, tages op af personer og anvendes i sammenhænge, hvor de traditionelt set ikke hører hjemme. I pænere selskab, kan man sige” (Friktion: Nr. 3, årg.1: Porno).

Via litteraturens og sprogets muligheder gøres genrens seksuelle indhold til en del af en mere vedkommende fortælling, og måske er det netop derfor, at flere og flere bliver opslugt af erotiske fortællinger.

Det leder mig til et andet spørgsmål: Skal tendensen husmoderporno ses som et udtryk for en større anerkendelse af kvinders lyst og ret til sex, en videreførelse af den seksuelle revolution?

En seksuel revolution?

Hvis det stigende salg af husmoderporno er et udtryk for læserens lyst til sex, samt en øget bevidsthed om egen seksualitet, er der først noget, der skal på plads i forhold til begrebet porno. Ordet pornografi stammer fra græsk, hvor porne betyder ”whore” og graphos betyder ”at skrive eller afbillede”. Porne hentyder til den laveste klasse af ”whores”, altså slaver. Sexslaver. Pornografi betyder således ikke ”at skrive om sex” og ”erotik”, det betyder at afbillede eller skrive om kvinden som en ”whore”. Altså at kvinden bliver ejet af manden og er ham underdanig.

For at henvise til Fifty Shades of Grey, er kvinden Anastasia Christian Grey underdanig og lader ham styre sig efter hans forgodtbefindende. I Jacob Olrik’s Natsværmer lader kvinden Luna sig ligeledes underkaste mandens lyst og begær. Eksempelvis, da Ulrik har inviteret sine venner og forretningsforbindelser til en fest, hvor Luna bliver gjort til genstand for mændenes uhæmmede fantasier og groft udnyttet. Disse eksempler er i min optik ikke udtryk for kvindens øgede bevidsthed og seksuelle frigjorthed. De viderefører nærmere det, som den traditionelle porno bygger på, nemlig at se på kvinden som en genstand for mandens tilfredsstillelse.

Tendensen kan ses som en stigende accept af et sexistisk syn på kvinder, hvor de stereotype kønsroller stadig eksisterer. Kan man derfor tale om en egentlig frigørende tendens ved udbredelsen af denne type litteratur?

Når porno pakkes ind i et andet papir, kan det kritiske syn måske narres og sløres, men det er stadig porno. Ufravigeligt. Og er det et problem? Det kan være et problem, at kvinder tror, de er frigjorte, men faktisk bliver fastholdt i en undertrykkende seksualmoral. Men hvis man tager det, for hvad det er, nemlig gedigen porno, er formålet vel egentlig bare ophidselsen i sig selv.

Denne type bøger er for nogen måske nok underholdende, lettilgængelig og ophidsende, men udfordrende og nytænkende litteratur bliver det i denne form aldrig. Det er nemlig porno, ikke litteratur. Porno, som det udbredes i dag, fx ved Jacob Olrik’s Natsværmer, er per definition skabt på det mandlige køns præmisser.

Afslutningsvis vil jeg fremdrage et citat fra Friktion, der efter min mening meget godt beskriver, hvilken fare, der kan ligge i at gøre porno ”spiselig” uden at tage indholdet op til revision:

”Det er nemt at provokere og få opmærksomhed via pornografi, men det har en pris. Mainstreamingen af porno har den konsekvens, at diskursen om kvinder som objekter for et maskulint og patriarkalsk blik blåstemples.”