Romanen Som om af Kristina Stoltz er meget fint og skrøbeligt sammenstykket på den bedst tænkelige måde. De mange hvide nuancer maler et farverigt portræt af den henholdsvis unge og voksne Fanny, som vi følger. Hendes rige indre verden, og de udflydende konturer af de landskaber hendes skeløjede syn indtager. Både en smuk og poetisk socialrealistisk skildring af en ung piges opvækst på Christianshavn samt en voksens kvindes kamp for at redde sit ægteskab.
En verden flyder sammen
En dag vågner Fanny op med et sløret syn. Der er en hvid plet i hendes synsfelt, og da hun kigger sig i spejlet, opdager hun, at hun skeler voldsomt. Det har hun ikke gjort før. Med sammenknebne øjne forsøger hun at skille tingene ad, der vælter rundt foran hende. Hendes børn og mand er blandet ind i bord og seng. Hun kommer til øjenspecialist, bliver scannet og deslige, men der er tilsyneladende ‘intet galt’, og man undres over hendes pludselige skelen. Det bliver en daglig kamp for at sortere alle synsindtrykkene, især da Fanny ikke bryder sig om at gå med klap for øjet, omend hun til sidst bliver skrap til at navigere i det optiske kaos.
Romanen er opbygget som en kronologisk fortælling om den voksne Fanny med synsbesvær, og tilbageblik på livet som teenager og opvækst hos socialistiske Charlie og omsorgsfulde Kirsten, der er Fannys forældre. Charlie og Kirstens turbulente forhold, som ender og genoptages i en uendelighed for til sidst helt at slutte, fylder meget for den unge Fanny, der trøster og opmuntrer dem begge, når tingene går skævt.
Fanny og Charlie har et helt særligt bånd, hvor der ikke er langt fra kærlighed og vrede, og Charlie tager Fanny med ud i en voksen verden, som hun tager ind med alle sanser. Charlie er den passionerede socialist, der bliver ivrig og hæver stemmen, når han har noget på hjerte, og samtidig har han den kærlige side, hvor han som far elsker Fanny af hele sit hjerte. Han kan dog også godt finde på at forsvinde et par dage og at overholde en aftale eller i det hele taget at indgå én, er ikke hans stærke side. Dette efterlader en frustreret Fanny og Kirsten, der skal forsøge at samle stumperne sammen af en kuldsejlet familie, når han vender hjem fra sine eventyr.
Hermed uddrag fra romanen set fra den voksne Fanny’s synsvinkel, hvilket fint understreger vekselvirkningen og omgangstonen Charlie og Fanny imellem:
”Det må være nogen med børn – dem der bor der. Jeg tænker på Clara og William. Jeg tænker, at jeg tager deres barndom fra dem, hvis jeg forlader dig nu midt i den revolution, du er i færd med at skabe. Det er dig, der skal redde verden fra kollaps, og jeg vidste ikke før for nylig, at jeg var blevet tildelt rollen som kvinden bag manden. ”Hvordan kan han skrive tykke bøger og samtidig passe fire børn og en syg kone?” ”Er vi nu tilbage ved Knausgård igen?” Charlie svarer ikke, men stirrer op på vinduerne. Måske ville han gerne selv have været forfatter. Mon han syntes, det var hårdt at leve sammen med Kirsten? Hun kunne blive temmelig hidsig. Engang kylede hun tekanden ind i væggen, mens den stadig var fyldt med lunken te. ”Hvordan kan hun nogensinde selv komme til at skrive en bog med fire børn og en mand, der udgiver mindst tusind sider om året?” Jeg smiler drilsk, men Charlie griner ikke. ”Det er da også perverst at få så mange børn, synes du ikke Fanny? Helt ærligt, hvad skal det til for?”
Hvide perioder og pot
Bogen behandler blandt andet det at have psykisk sygdom tæt inde på livet. Om det at have en far og en mand, der begge har en psykisk lidelse, de udfordringer disse omstændigheder afstedkommer, og de bekymringer og tanker, man som pårørende kan gå med. Det gøres på en meget medfølende måde uden at blive kvalmt, hvilket gør disse betragtninger meget fine.
Ungdommen og dens muligheder rører romanen også ved; at kunne slå sig løs uden tanke for andet end nuet, de kvaler, som ugengældt kærlighed kan føre med sig, men også om at skulle agere den voksne i en verden, hvor det måske burde have været den voksnes ansvar at være den fornuftige.
Forældrerollen og parforholdet har ligeledes en stor plads i Som om, og de meget sarte og indfølende overvejelser gør bogen til et meget fint stykke litteratur, der prøver at se bag om tingene og årsagerne samt formår at hæve sig selv op over fordømmelse og ensporet tankegang. Modenheden er meget tydelig funderet i romanen, hvilket giver stof til eftertanke hos læseren.
Sproget er humoristisk og poetisk, og man føler som læser med fortælleren, man mærker hendes smerte, frustrationer, glæde og vrede, og dét er en af de mange ting, forfatteren formår. At nå ind under huden på mig som læser.
Romanen er alt i alt en glimrende bog med et meget levende sprog, vedkommende problemstillinger og dybe karakterer og er klart en anbefaling værdig.
INFO
Køb bogen her.
Forlag: Rosinante
Udgivet: 2016
Om forfatteren:
Kristina Stoltz er uddannet ved KU på studiet Litteraturvidenskab samt Skolen for moderne dans i København og Danshögskolan i Stockholm.
Bogudgivelser:
Som om, Rosinante, 2016; På ryggen af en tyr – en tragedie Rosinante, 2014; Historien, Forlaget Korridor, 2013; Et kød, Rosinante, 2012; Æsel, Rosinante, 2011; Fuglepigen Vega rejser ud i verden, Carlsen, 2010; Fuglepigen Vega, Carlsen, 2009; Turisthotellet, People’s Press, 2006; Græshoppernes tid, Lindhardt og Ringhof, 2002; Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse, Gyldendal, 2000.