DSC_0626

I løbet af værkets 200 sider, der består af digte og kortprosa, kommer Rune Kjær Rasmussen vidt omkring. Han skriver godt, og der er flere interessante passager, men det samlede udtryk peger i for mange retninger.

 

Sansende tænkning

Musikalsk ansvar & Musikalsk erindring er en samling, der kommer vidt omkring; jeg læser om forskellige slags dyr, springer rundt i historien, mærker en sansning og søgen i musikken, hopper rundt i små surrealistiske bevidsthedsbobler og forsøger at følge med forfatterens tænkning.

De steder hvor det er muligt at følge med, er det en fornøjelse at læse, for Kjær Rasmussen skriver (for det meste) godt. Han skriver sansende. Især de korte digte og nogle af de korte tekststykker fungerer godt. Hans tanker bliver her mere koncentrerede, og de lukker læseren ind – jeg fik pirret mine sanser, og det kom til at betyde noget for mig, hvad der skete og hvad det skulle ende med.

I fx ”Pandaens øjne” fletter Kjær Rasmussen en kort fortælling om en pige, der får pandaens sorte aftegninger om øjnene, sammen med pandaens sjældne skrig. Tekststykket lyder næsten som et opslag i en fagbog, men har først og fremmest og vigtigst af alt en god fortælling i sig.

Og i ”Bevægelsesspind” afslutter han smukt med:

”Den sorte kat smyger sig ind i min ånd og fylder

hele eftermiddagen med frihed.”

Andre steder bliver stemningen meget uformel, nærmest som om jeget sidder over for sin læser og fortæller historier over maden eller på værtshuset – og den uformelle stemning klæder også teksterne – især hvis de følger umiddelbart efter nogle af de smukke passager, tekster eller digte.

 

De længere omveje

Værkets svaghed er de længere stykker, der ofte har en række sprogligt klodsede sætninger og virker distancerende i forhold til læseren. Samtidigt med det er de også med til at opbryde sammenhængen i værket, og der kan være et stort spring fra én side til den næste.

I ”Den nedlagte frugtplantage” bruger Kjær Rasmussen en række lange ord, der får sætningerne til at fremstå distancerede og opstillede som fx ”Alle disse mytologiseringer jeg så indædt afsondrer. Jeg forstår deres nødvendige mildhed nu og vil gå videre igennem dem. Klarheden er, hvor tingene sker. Det er virkelighedsorientering.” Hans sprog fungerer og fænger langt mere, når han bruger et mere flydende sprog, som han gør i første afsnit af denne tekst.

Problematikken går igen i flere andre tekster. I ”Natjord” kommer der pludseligt en sætning i midten af teksten, der lyder ”Og afgrøderne sprang kuldskære frem med skingert lys stædigt holdende stilkene uknækkelige.” Hvilket lyder meget storladent i forhold til resten af teksten. Og i værket fremstår det storladne sprog svagt i forhold til det mere konkrete. Læseoplevelsen er simpelthen bedre, når Kjær Rasmussen beskriver i et mere nært sprog.

Det sidste eksempel er ”For det første og det sidste”, hvor de første to strofer lyder:

 

”Det første og uendeligt umuliges nådes skælv; et net

under steningen af eget blods bolig.

 

Bestandig. Bestøvningens kejser og kejserinde. Altid

mere nøgne end formler og fantasmer.”

 

Her bliver sproget meget tungt, og det kan være svært at følge pointen med stroferne; hvad de vil og hvorfor jeg skal læse dem. De bliver en lang omvej til det, jeg gerne vil læse i samlingen. For som allerede nævnt findes der også nogle gode tekster, digte og passager.

Problematikken bliver yderligere understreget i de sammenhængende tekster mod slutningen af værket, kaldet ”Kærlighedens rum” I, II, III osv. hvor især VII fremstår stærk, fordi sætningerne er korte og præcise som fx:

 

”Natten på færde

i hjertet på en skovsti”

og

”Så var der sange overalt

der kunne slås hul på.”

 

Det kan være svært at følge med

Men da jeg har vendt sidste side, kan jeg se tilbage på en poetisk, syret og til tider smuk oplevelse, der samtidigt peger i rigtig mange retninger. Og jeg sidder en smule forvirret tilbage. I sidste ende er det svært at sammenfatte forløbet i bogen – samlingspunktet – andet en end form for meget vag musisk bevidsthed.

Der er bestemt et potentiale i sproget og i tankerne, men der mangler en mere klar struktur, som kan give en mere helstøbt læseoplevelse. Meget kunne være skåret fra. Men værket har sin berettigelse i sproget, i den nære filosofi og de smukke øjeblikke, der også var en del af min læseoplevelse.

Dog peger værket i for mange retninger til, at læseoplevelsen bliver helstøbt. Der er gode, faktisk også glimrende elementer, men der er også en del at arbejde med.

3 modspor


Forfatter: Rune Kjær Rasmussen

Forlag: Books on Demand

Sidetal: 199

Udgivet: 2015

Værket kan købes for 200,- her.