Marie-Louise Hansen har skrevet en yderst sanselig og pinefuld fortælling om kvinden Olga. Læseren følger Olga i det forrige århundredes Aarhus fra barns ben af og frem til døden. Skildringen af Olga og hendes af og til tåkrummende tilværelse repræsenterer på mange måder det sommetider barske liv for kvinden i 1900-tallet.

Du følger Olga igennem livet. Du oplever hendes indre samtaler med Jesus. Hendes ufrivillige aborter, og når hun rammes af sygdom. Hendes usikkerhed, når hun kigger sig i spejlet. Hendes frygt og afsky for den mand, hun er gift med. Og du bliver glad på hendes vegne, når hun endelig oplever kærligheden. Som læser får du tilladelse til at følge med på sidelinjen, mens hun kæmper for at blive en selvstændig kvinde, der kan leve af at sminke de døde og fotografere dem. Du vil i denne bog opleve en kvinde, der lever med en stor modvilje til at leve det liv, som samfundet forventer af hende i 1900-tallet.  

Et billede siger mere end 1000 ord

Olgas bog er bestemt ikke for en hurtiglæser, der elsker at pløje sig hastigt igennem en bog for at komme videre til den næste. Nej, Olgas bog skal nydes. Den skal tygges. Den skal vendes og drejes. Den skal læses i et lavt tempo, og hver linje skal nå at falde på plads i alle ens hjerneceller, før man læser den næste. Bogens handling og Marie-Louise Hansens skrivestil sætter store krav til din evne til at stoppe op og tænke: ”Hvad skete der lige her?” Du vil flere gange igennem de 192 sider få brug for det.
Olgas bog er desuden så fantastisk sanseligt skrevet, at alle læserens sanser konstant aktiveres via Marie-Louise Hansens sprog – uden at det bliver redundant eller dræbende kedeligt at læse.

Hun åbner den ene lab. Buttet er den, for hun er kun fjorten år, og der går ikke så lang tid før fedtet trækker ud i kogegryder og vaskebaljer, og hun får fuglehænder der kun fedmer omkring knoerne. Endnu er den spændstig og rødmer tydeligt i håndfladen der hvælver tyk nedenfor tommeltotten.

Marie-Louise Hansen formår at bruge sproget til at beskrive objekter, handlinger, situationer og følelser på en måde, jeg endnu ikke har læst før. Det var en glædelig oplevelse hele bogen igennem. Som det ovenstående citat illustrerer, er det et sirligt sprog, du møder i Olgas bog. Et sprog, der vækker sanserne til live og kræver læserens fulde koncentration for ikke at misse noget.

Olgas dybe passion for fotografier, og hendes forankrende forestilling om, at et billede siger mere end 1000 ord, forsøger Marie-Louise Hansen paradoksalt at forklare via ord. Og selvmodsigende nok lykkes det for hende! Hun fanger fuldstændig essensen af en kunstnerisk begavet kvindes besættelse af fotografiets egenskaber til at fange øjeblikke, som ingen kan beskrive dem. Ingen læser er i tvivl om Olgas store kærlighed til fotografering og det at nærstudere fotografier.

Olga lever forud for sin tid

Man får en trist fornemmelse af, at Olga er dybt deprimeret og kæmper med at få noget godt ud af sit liv. Hun er en fanget kvinde, der har et behov for at bryde med de traditionsbundne rammer i samfundet. Hun vil ikke stå ved kogegryderne eller vaskebaljen. Hun vil ikke sidde og snakke med nabokonen. Og hun vil faktisk helst heller ikke være gift med sin mand.

Olga er glad for at der er en revne midt i dobbeltsengen. Den er nem at dele i to, som om der var tænkt på det, helt fra starten. […] Hun glæder sig som et barn til at komme ned i den smalle seng, og hun har lyst til at juble, men hun kan se på Johannes at hun ikke skal udtrykke noget.

Marie-Louise Hansen portrætterer en stærk kvinde, der søger noget mere selvstændighed i livet. Hun er samtidig umådelig skrøbelig pga. sin egen usikkerhed. Olga synes nemlig, at hun har de hæsligste tænder. Men Olga vil gerne ud i verden som en uafhængig kvinde og frigøre sig fra samfundets forventninger. Hun har et behov for at udtrykke sig, og det oplever læseren i hendes hengivenhed til fotografiets verden. Olga blomstrer fuldstændig op, når hun får lov til at lære nyt om fotografering. Olgas kunstneriske og grænsesøgende øje tager dog også kraftigt over, når hun, sammen med sin sorte bylt fyldt med små rum til make-up, bruger sine artistiske evner i forsøget på at give de døde et bestemt udtryk, inden de lægges i jorden af deres efterladte.

Døden, Jesus, en barnlig sjæl og fragmenteret læsning

Olga er en speciel kvinde, og der er ingen tvivl om, at hun skal opleves gennem Marie-Louise Hansens nærværende sprog. Olga oplever verden anderledes, hun kæmper med indre dæmoner, hun har samtaler med Jesus, og hun har et makabert forhold til døden. Forståelsen af Olga er gennem Marie-Louise Hansens skrivestil dog til tider fragmenteret, og flere gange undervejs sidder man og tænker de mest grufulde ting: Slog Olga sit eget barn ihjel, og slog Olgas egen familie hende ihjel? Olga snakker ofte med Jesus, og man får indtrykket af, at hun har ham med sig på sin vej som sin ven. De har samtaler sammen, og i de samtaler er det tydeligt at fornemme, at Olga kæmper med nogle mørke og triste tanker om sig selv og sit liv.
Det er store temaer, der bringes op i Olgas bog: Kærlighed, sygdom, usikkerhed og død. Som læser her i det 21. århundrede er det svært at beslutte sig for, om det er en trøst eller ej, at man som menneske også dengang kæmpede med mange af de samme ting, som vi gør i dag. Er det en trøst eller ej, at Olga var forlegen over sine grimme tænder, når alt for mange unge piger i dag stadig står foran spejlet og ikke bryder sig om det, de ser. Er det bare sådan, det er at leve? Har menneskets kritiske selvsyn virkelig ikke udviklet sig siden dengang?

Der skal i hvert fald ikke herske nogen tvivl herfra om, at Marie-Louise Hansens bog er et friskt pust, selvom det er er yderst barsk læsning at kaste sig over. Men du kommer til at holde af Olga og hendes barnlige og legesyge sider, selvom hun nogle gange er så fraværende i nuet, at man undrer sig over, hvor hun er forsvundet hen.  

For én ting er sikkert. Olga er i hvert fald sunket dybt ind hos mig.




Info

Marie-Louise Hansen: Olgas bog

Forlaget Vild Maskine

Udgivet 11. februar 2019

Omslag af Neel Dich Abrahamsen

192 sider

Forlaget henviser til Saxo ved køb her