Med Grand Danois har Daniel Dencik begået et lynende intelligent portræt af den mangefacetterede ensomhed. Novellesamlingen tager os med på en underfundig rejse ind i hovedpersonernes liv såvel som følelsesliv, så ambivalent og komplekst som det kan blive, men også smukt på en til tider melankolsk måde. Selv ensomheden kan være smuk, særligt når den er et bevidst valg. Et aldeles fremragende dansk stykke litteratur, der virkelig sætter tankerne i gang hos læseren.
Nihilistisk autencitet
Daniel Dencik starter i nærværende novellesamling ud med novellen “Forår i Tokyo”. Den foregår, som titlen antyder, i Tokyo, hvor en forfatter, der mæt af dage tager hertil for at slutte sine dage i ro og mag. Han ønsker at dø og har således ingen forventninger til sit ophold, hvorfor han indtager sit livs slutning med skærpede sanser og taknemmelighed. I “Labrador” rejser et kærestepar til en ø, hvorpå kvindens far bor isoleret og primitivt. Da kvinden er gravid, ønsker hun, at faderen skal møde dennes kæreste langt om længe. Opholdet bliver imidlertid ikke som forventet for nogen af parterne.
“Hansen” er historien om en dreng, der lever alene med sin mor, og aldrig har kendt sin far. Den eneste kontakt er de breve, faderen sender drengen. Med barnets loyalitet overfor sine nærmeste, lærer drengen at hade sin far, da han ser, hvor ulykkelig moderen er over disse breves vedvarende strøm. Men da papfaderen fratager ham den hund, drengen har knyttet sig til, beslutter han sig for at opsøge sin far på egen hånd, uden moderens og papfaderens vidende. “Næstekærlighed” er novellen om en mand, der bor alene i en skov, og som støder på nabokonen på dagens løbetur.
I “Trøst” møder vi den udbrændte og psykisk udfordrede producer, der flygter fra klippearbejdet af sin egen spillefilm med påskuddet om at finde underlægningsmusik til projektet. “Fredens Park” er historien om en mand, der netop er hjemvendt fra en rejse, og som til stor undring har medbragt en myre fra det land, han har besøgt for at underskrive skilsmissepapirer sammen med den kommende ekskone. Novellen “Skipper” handler om en mand, der finder sit livs kærlighed på en forretningsrejse, som ændrer hans livet med kone og barn for bestandig. “Sen anerkendelse” er en dybt humoristisk novelle om en forfatter, der pludselig er en del af sin egen sene anerkendelsesfest med mennesker, han ikke rigtig kender. Den sidste historie i rækken er “Grand Danois”, et stævnemøde mellem to ensomme mennesker, historien om det mellemrum i mennesket, der kan være vanskelig at udfylde.
Ensom eller ej
Temaet ensomhed er novellesamlingen Grand Danois‘ altoverskyggende tema, men samtidig behandles emnet også fra en anden vinkel, nemlig den, at det at være alene også kan være et aktivt valg, eksempelvis livet som øboer i det øde land. Ensomhed kan få mennesket til at gå til grunde, tvinge det ud over kanten af sindssyge, men samtidig kan isolation give fred i sjælen, og der kan hentes en voldsom styrke i det at være afskåret fra andre mennesker. Alt sammen noget forfatteren behandler med en meget indsigtsfuld og kyndig hånd.
Hånd i hånd med ensomheden optræder melankolien mange steder i bogen. Stemningen, som også forbindes med døden og den indsigt, der ligger i, at et menneske ved, at det er dødeligt, bliver som en tynd film henover øjnene på den, der ser. Vi ved alle, vi en dag skal dø, men ved vi det med hjertet? Kan vi mærke det og tro på det? Den stemning finder Daniel Dencik frem. Som læser føler jeg det, jeg tror på det. Det er skrækindjagende, men samtidig også enormt smukt. Vi er så skrøbelige, og vi har kun det her liv.
Uudgrundeligt skarpt sprog
Sproget i Grand Danois er aldeles intelligent og utvungent. Forfatteren formår at inkorporere intellektet i sproget på så spiselig en måde, at det både bliver forståeligt og forbliver af høj kvalitet. Fx. her:
”Jeg kom ud i det fri og satte mig på en afsats af stål midt i Tokyo. Klokken har været i nærheden af fire om eftermiddagen lokal tid. Jeg tændte min første cigaret. Rygning havde livet igennem været min metode til at punktere tiden, indføre en form for tegnsætning i den grænseløse dag, som er forfatterens.”
Eller her:
”Det inderste i templet var kvindens skød, det allerhelligste, som var forbeholdt sit helt eget pixel i den censurerede pornofilm, som kørte i loop som en slags skabelsesberetning. I disse tempelgange rugede vi, hannerne, i vores klæbrige huler. Vi var larver af filtret væv, der forpuppedes under langsom beundring af ovariet. Vi ville bare ind igen.”
Ovenstående er citater fra novellen “Et forår i Tokyo”, og der er så mange fantastiske citater fra de andre noveller i bogen, som jeg har lyst til at tilføje denne tekst, men det tillader formens længde ikke. Derfor vil jeg opfordre dig til at læse Grand Danois. Jeg har allerede selv læst den tre gange. Den er spækket med ordblomster, intelligente overvejelser, og så er den super original.
Læs den for pokker! Mere er der ikke at sige til den sag.
INFO
Du kan købe bogen her.
Forlag: Gyldendal
Sidetal: 172 sider