Monelles bog er en bog i slægtskab med surrealismen og fantasien i Alice i Eventyrland. Mens den rummer leg og uskyld i dens fortællinger, er der samtidig en tone af skyld og ondskab. Flygtigheden kan gribe dig, men også kaste dig bort.
En tid med opbrud
Året er 1865. Danmark er året forinden blevet banket sønder og sammen af Preussen ved Dybbøl. Den amerikanske borgerkrig slutter, forfatterne Rudyard Kipling og W. B. Yeats bliver født, og så udgiver Lewis Carroll børnebogen Alice i Eventyrland. Midt i disse så umiddelbart rå og mekaniske tider med den hastige industrialisering og de mange revolutionære omvæltninger i Europa, ja, så kommer der en bog, som udfolder mystiske, gådefulde og eventyrligt forunderlige begivenheder.
Selvom vi skal spole tiden 29 år frem til 1894, hvor Marcel Schwob udgiver Monelles bog, så vil det undre mig meget, hvis ikke han også har været inspireret af Carrolls fortælling om pigen, der faldt ned i et kaninhul, da han skrev sit hovedværk. Det er netop hans hovedværk Monelles bog, der for første gang nogensinde er oversat til dansk af Julie Gufler, og nu ude på Forlaget Sidste Århundrede. Midt i denne konservative og stive victorianske tid, hvor fantasifulde, og navnlig seksuelle, tanker undertrykkes, skriver franske Schwob en bog, som indeholder surrealisme i overmål.
Fra død til genopstandelse
Monelles bog er en lille roman, der er opbygget i tre dele, og som starter ud med at etablere en fortælling om en kunstners relation til en ung pige ved navn Monell. Kunstneren, som agerer jegfortælleren i første del af bogen, er desillusioneret og flakker rundt, indtil Monelle finder ham og taler til ham. Hendes fortælling til ham handler om at finde nogen og miste dem igen. Anden del af bogen er små fortællinger om Monelles søstre og deres mystiske færd og bevidsthed. Disse små selvstændige fortællinger rummer elementer af leg, bevidsthed, rastløshed og eventyr. Stilen er dialogbaseret, og sproget i sin form danner i samspil med handlingerne en stemning af uskyld og rus. Med undertoner af dødsangst og det ukendte bevæger Monelles søstre sig ind i irrationelle, legende og dystre handlingsmønstre. Schwob blander virkeligheden, pigernes bevidsthed og deres fantasi ind i, hvad der nærmest virker som en litterær opiumsrus. Her skaber han en fortælling, som bevæger sig ind og ud af bevidsthedens og fantasiens lukkede og åbne døre.
”Jeanies kæreste var blevet matros, og hun var alene, helt alene. Hun skrev et brev og forseglede det med sin lillefinger og smed det i floden mellem de lange røde siv. Således skulle det rejse helt ud til Verdenshavet. Jeanie kunne ikke rigtig skrive; men hendes kæreste skulle nok forstå det, eftersom brevet var et kærestebrev. Og hun ventede i lang tid på svaret fra havet; men svaret kom ikke. Der var ingen flod, som løb fra ham til Jeanie. ”
Denne mikstur af uskyld og skyld, fantasi og virkelighed, naivitet og seriøsitet, leg og alvor, er i al sin tidslighed utrolig. Forstået på den måde, at den historiske og tidslige bevidsthed vi har omkring tiden for udgivelsen af Monelles bog, altså 1894, på mange måder både afviger fra og passer til afslutningen på det 19. århundrede. Industrialiseringens umiddelbare dobbelthed, i forråelse og opbrud i tidligere tiders fokus på skønhed og ophøjethed, giver tiden en aura af uskyldighed og underliggende skyld. Dette kommer på ganske subtil facon til udtryk i de aparte fortællinger i Monelles bog. I tredje del genforenes jegfortælleren med Monelle. Dette danner en opsummering af de små finurlige fortællinger om Monelles søstre, da hun rummer hele paletten af forunderlige følelser.
”Hver dag går jeg ud og leder efter børn i gaderne, og jeg fortæller dem om vores hjem, og jeg tager dem med. Og vi skjuler os godt, for at man ikke skal kunne finde os. De voksne ville tvinge os til at komme, og de ville tage alt, hvad vi har, fra os. Og vi, vi vil blive sammen og lege. ”
Når tankerne vandrer – symbolernes styrke
Monelles bog er en interessant læseoplevelse, en gådefuld roman med sammenkog og inspiration fra eventyr, dramaer og religiøse skrifter, der ikke ligner noget, vi ser udgivet nu til dags. Måden hvorpå hele flygtigheden i menneskets sind bliver udfoldet på, ved at Monelles skaber referencer til den kristne frelser ved død og genopstand, skaber en eventyrlig, men netop også flygtig, litterær struktur. Sproget bærer præg af at være skrevet i slutningen af det 19. århundrede, men virker dog stadig langt hen ad vejen nærværende og friskt. Marcel Schwobs sammenhørighed med den franske symbolisme efterlades der dog ingen tvivl om. Morale og pointer, hvis man overhovedet kan tale om sådanne i en bog som denne, er på ingen måde givet, men skabes af netop symbolisme, fantasi og abstraktion.
Monelles bog er en lille litterær perle fra en svunden tid. En bog, der vil fornøje den nysgerrige læser med interesse for litteraturens historie og klassiske eventyr. Den vil dog i denne anmelders optik også kunne interessere læsere af for eksempel Haruki Murakamis magiske realisme. Hvis man er ude efter en bog med et lineært handlingsforløb og en mere skarp handlingsmæssig fortælling, så er dette nok ikke lige sagen, men hvis man tør lade tankerne vandre og forundres ved den stærke symbolisme, ja, så er Monelles bog en lille smaragdgrøn ædelsten.
INFO
Forfatter: Marcel Schwob
Titel: Monelles bog
Oversat af: Julie Gufler
Forlag: Sidste Århundrede
Sideantal: 130
2017
Bogen kan købes på forlagets hjemmeside her