”Hvorfor begår alle mine heltinder selvmord?” Det er dette spørgsmål, som udgør præmissen for denne grafiske novelle. Johanne Helga Heibergs En Pakke Cigaretter udfordrer læseren til at give slip på muligvis ensporede holdninger omkring selvmord. Med hjælp fra Tove Ditlevsen formår Heiberg at afdække emnet i en utraditionel, poetisk og afslappet tone.
Uformel livsvisdom
Måske kender du det? Man ville ønske, man kunne møde et af sine idoler, at man i sine tanker forestiller sig, hvordan sådan en tête-à-tête ville foregå?
I En Pakke Cigaretter sidder forfatteren selv sammen med afdøde Tove Ditlevsen og snakker om liv og død. Mødet er uformelt, det er bare dem og deres smøger. Med luften fuld af røg spørger Heiberg ind til Tove Ditlevsens selvmord. Hvorfor gjorde hun det? Følte hun, at hun havde et ansvar for andre? Hvordan føles det at være død?Denne korte samtale forekommer nærmest som et digt. Heiberg spørger prosaisk, Tove svarer tilbage med poetisk visdom: ”Jeg frygtede / jeg blev så forfærdelig alene, / min narkomani / men jeg savnede ikke”. Illustrationerne er med til at give En Pakke Cigaretter en stemning af intim diskussion men uden højtidelighed, der er så karakteristisk for Tove Ditlevsen. Uden illustrationerne ville teksten havde risikeret at virke opstyltet.
Selvmord i et nuanceret perspektiv
Man kan enten blive betaget eller tage afstand fra Heibergs måde at deale med et så alvorligt emne som selvmord. Dette er bestemt ikke en typisk bog om selvmord. Hun konfronterer Tove Ditlevsen med sit selvmord, og Ditlevsen forsvarer sit valg. Det giver emnet et mere positivt lys, som kan forekomme provokerende på visse læsere: ”Intet i verden er / så vidunderligt som at gemme sig og være / alene. Ano- / nymitetens velsignelse.”
Samtidig er der også en åben nysgerrighed i Heibergs grafiske novelle, der prøver at komme med et bud på, hvad det er, som folk som Tove Ditlevsen finder attraktivt ved selvmord. I stedet for at konkludere på forhånd at selvmord er forkert, udfordrer Heiberg læseren til at se det fra et nyt perspektiv og prøve at forstå, hvorfor folk begår selvmord.
Cut-up teknik
Heiberg lader Ditlevsen formulere sine svar ved hjælp af cut-up tekst fra Ditlevsens sidste roman Vilhelms Værelse. Dette gør bogen bemærkelsesværdig for dem, som er interesseret i stil og genre for, hvor går grænsen for, at man stadig med god samvittighed kan kalde det Tove Ditlevsens egne ord?
Tove Ditlevsens-fans vil blive skuffet, hvis de tror, at de kan få et ægte svar fra Tove Ditlevsen om, hvorfor hun begik selvmord. Heibergs bog er til en vis grad en ulv i fåreklæder. Når man ligefrem begynder at sammensætte ord til en sætning, er det ikke længere Tove Ditlevsens ord, man læser, men noget, der prøver at udgive sig for at være det: ”der / kom / en forunderlig / tomhed / over / mi / t / liv”.Det er ærgerligt, at man selv må deducere sig frem til, at dette er en forfatter, der forestiller sig, hvordan et møde med hendes idol ville være. Bogens koncept er i sig selv interessant og ville have virket mere oprigtigt, hvis hun havde understreget denne pointe.
Selvom man får følelsen af, at Heiberg prøver at skabe sig en autoritet, hun ikke har, forekommer bogen alligevel at være i Tove Ditlevsens ånd. Det er et provokerende værk på både godt og ondt, og det efterlader læseren med tanker, der skal bearbejdes. En beundringsværdig hyldest til en af Danmarks største kvindelige forfattere fra en af hendes trofaste fans.
Johanne Helga Heiberg
12 sider
Forlaget Uro
November 2017
Bogen kan købes her