Jørgen Haarder opdeler livet i tre etaper og skriver om det at stå på tærsklen til, hvad han kalder den sidste del af livet. Han har i denne digtsamling med brug af symbolladede refleksioner, fantasier og erindringer malet et billede af, hvad livet er og har været for ham.

”Den store skala” er inddelt i tre dele, der illustrerer forskellige dele af livet.  Digtene og fantasierne udfoldes ved brug af både Haarders livserfaring og hans fantasi. Begge dele udfoldes på en måde, der giver en sans af livrefleksion og memento-mori tema. Allerede i første digt, der deler titel med digtsamlingen, møder vi disse temaer. Der bliver reflekteret over, hvad 60 år betyder på den store skala, der er livet. I værket er der også især fokus på de manderoller, som jeget har indtaget i sine 60 år. Men i første omgang er det livets forgængelighed, der slås an som tema. Det ses allerede tydeligt i værkets andet digt ”KOMPOSTBUNKEN. EN DIGTERFANTASI”:

Jeg er tilsyneladende blevet så gammel og kikset
At selv en død rotte i kompostbunken
Eksploderer i pludselige og slimede erindringsforskydninger
Før en ellers harmløs søndagsfrokost.


Her møder man den forrådnelse og forgængelighed, som netop ligger til grund for, hvorfor jeg læser det som memento mori. Dog står forgængelighedstemaet ikke alene, men sammen med en refleksion, der i højere grad omhandler livets og naturens gang. Denne livsreflektion er endnu mere tydelig i det fjerde digt ”EFTER SIDSTE ISTID. EN ERTEBØLLEFANTASI”, hvor Haarder blandt andet skriver:

Isen er blevet til slud
Alting smeltet
Muslinger kryber ud af deres skjul
Kvinder vender kråsen i vejret


Naturen og livets cyklus skaber her en forårsstemning. Livets cyklus danner grundlag for de digte, der er meget reflekterende og især omhandler tidligere rejser, oplevelser og ikke mindst hans sønner. Både livscyklussen og sønnerne spiller især en afgørende rolle i digtningen og bliver i ”KOMPOSTBUNKEN. EN DIGTERFANTASI” inddraget i en tidslig sammenhæng, da jeget husker tilbage på, hvordan han skiftede ble på sin førstefødte søn i en mørk kælderlejlighed i Hellerup i 1984.
Sønnerne spiller i digtsamlingen en stor rolle, da de indsætter jeget i en farrolle, som der reflekteres meget over. Farrollen kommer blandt andet til udtryk i Haarders egen rolle som far og senere som svigerfar.
I digtet ”ÅR 1658 FOR KØBENHAVN. EN SVENSKERFANTASI” introduceres også Haarders egen far og hans forhold til denne.

Men så blander min afdøde far sig
Han dukker altid op på de mest uventede tidspunkter

I denne digterfantasi formår faren at berolige nogle svenske soldater i en fiktiv situation, som jeget fantaserer frem – en bedrift, han betragter med en beundring, der grænser til misundelse, da han selv i sin fantaseren ikke er i stand til det.


Min afdøde far sidder i gyngestolen, lykkelig i sin knogleraslen
og synger gamle viser af Evert Taube og Bellman
sammen med de berusede svenskere
for synge, det kunne han selvfølgelig også. 


Dette digt var ét, jeg fæstnede mig ved i min læsning, da der synes at være et rolleskifte. Han går fra at være en mand, der reflekterer over livet i sin rolle som far, omsorgsgiver og oplever, til pludselig at være en søn, hvis far døden har taget fra ham. En naturlig del af livet er døden, og her illustreres den i en fantasi, der viser, at der er flere roller, flere nuancer i det enkelte menneske og i en livstid.

Foruden livsrefleksioner og farrollen fremtræder en verdensmand i digtningen. Eller i al fald bliver der gennem rejserefleksioner især nævnt en række steder, herunder Reykjavik, Dharamsala, Ladakh, Hangzhou og endnu flere. På samme vis inddrages kendte navne som Bei Dao og Deng Xiaoping, men på en måde, hvor de føles lige så vigtige, som når naboen Erling inddrages i et digt. Et digt starter med linjen ”Ned fra Ladakh, Lille Tibet”, et andet starter med ”Dharamsala: Du berører blomsterkransen”, mens et tredje starter ”Erling Ølmand, vores nabo, depotbestyreren”. Dog er det Erling Ølmand, der i højere grad får min interesse. Måske fordi, der er noget fængende ved den mundane fremstilling af Erling, når han bliver sat på lige fod med det højkulturelle, som godt kan fylde en tand for meget i Haarders digtning.

”Den store skala” er refleksioner over tilværelsen, fortiden og fremtiden, alt sammen pakket ind i en blanding af internationale referencer – af en mand, der har levet, men som bestemt heller ikke er færdig med at leve og opleve, hvad verden har at byde på. Det er en digtsamling, der inspirerer dig til at reflektere over din egen tilværelse uanset hvor i livet, du er nået til.



Info

Jørgen Haarder: Den store skala

Forlaget spring

Omslag med foto af Jørgen Haarder

Udgivet i 2020

61 sider