Dan Turèlls charmerende fortælling Omkring på Duebanen har indtil videre ført en temmelig usynlig tilværelse på nationaldigterens bibliografi.

Eftertragtet forfatter

Det er svært at sige og skrive noget begavet om Dan Turèll, som ikke allerede er sagt og skrevet mange gange før.
Den ekvilibristiske ordsmed står for et af efterkrigstidens største og vægtigste danske forfatterskaber, og han er allerede blevet bio- og bibliograferet ved flere forskellige lejligheder; både i levende live og post mortem. Med små 100 udgivelser (de lærde tæller stadig) og flere opsamlinger og greatest hits-titler end en dansk musiker nogen sinde er blevet udsat for, er der mere end rigeligt at holde styr på for nationens sande turèlloger.

Flotte førsteudgaver af hans bøger er nogle af de mest eftertragtede blandt samlere, og antikvarboghandlere landet over kan næppe sætte dem på hylderne, før de bliver flået ned igen. Den store opmærksomhed for hans oeuvre tog selvfølgelig til efter hans alt for tidlige død i 1993, og den nærmest eksploderede med internettets udbredelse, hvor hele verden og dens mange bøger blot ligger et klik væk, hvad enten dette klik er øremærket abebooks, antikvariat.net, bogtorvet eller en af de mange andre virtuelle markedspladser for ord, tegn og sætninger.

Duespil

Én titel synes dog at være røget igennem det ellers fintmaskede net, og det er en charmerende, lille og indbydende sag fra sommeren 1982. Omkring på Duebanen (eller Omkring på Brevduebanen, som titelbladet siger), hvor Dan Turèll besynger hovedstadens sidste brevduebane i Damhus Tivoli i Rødovre.
Det lille hæfte på 20 sider er et vellykket samarbejde mellem Turèll, billedkunstneren Erik Hagens og silke- og offsettrykkeren Jørgen Hansen, som på det tidspunkt var manden bag de meget store og smukke plakater til Café Victors oplæsnings- og foredragsarrangementer søndag eftermiddag. Hans rolle i dueprojektet skal ikke undervurderes, for det var hans projekt, hans idé. Det var ham, der var spilleren af de tre; ja, nogle ynder ligefrem at sige, at han var spillegal. Han holdt i al fald meget af at gå på Travbanen i Charlottenlund, lige som han også havde en stor kærlighed for Brevduebanen i Damhus Tivoli.

”Jeg arbejdede i mange år sammen med Jørgen Hansen på Eks-Skolens trykkeri, og en dag kom han og ville have mig til at lave et folkeligt billede fra Brevduebanen.

‘Omkring på duebanen’ er en af Dan Turèlls mest eftertragtede titler.

Han ville også have mig til at lave et billede fra Travbanen, for han spillede selv begge steder. Jeg tog med ham ud i Damhus Tivoli nogle gange og så programmer, kuponer og mennesker, og så lavede jeg billedet Brevduebanen,” fortæller Erik Hagens og tilføjer, at samarbejdet ikke stoppede dér: ”Nej, for så var det, at Jørgen fandt på, at der også skulle laves en bog, og dér kom Dan ind i billedet. Han spurgte Dan, om han ville skrive en eller anden tekst, og det ville Dan gerne, og så tog vi sammen derud igen, Jørgen, Dan og jeg”.

Dan Turèll spillede ikke selv på duer, så vidt Erik Hagens husker, men han gik observerende rundt og snusede til stemningen blandt spillere og duer. Han fik også udleveret et totalisatorprogram og nogle spillekuponer, og havde han faglige spørgsmål, var der svar at hente i egne rækker, for Jørgen Hansen var en særdeles erfaren duespiller. Da trykkeren, kunstneren og forfatteren vendte snuden hjem den aften, var de alle tre en oplevelse rigere, og forfatteren var tilmed en hel del klogere på, hvad duespil går ud på. Han satte sig siden til tasterne, og for at han skulle kunne genskabe stemningen fra Damhus Tivoli og måske finde inspiration til sin tekst, sørgede Erik Hagens for, at han også fik det færdige billede at se i form af et helt frisk silketryk.

”Det var et meget stort arbejde for Jørgen at trykke det, for det er håndtrykt og skulle igennem fire gange, så det tog en helvedes tid. Og så kom det tilmed i et stort oplag på vist nok 100 eksemplarer,” fortæller Erik Hagens.
Meningen var, at det serigrafiske tryk skulle sælges gennem FDB’s medlemsblad Samvirke. Som akkompagnement til trykket illustrerede Erik Hagens også Dan Turèlls fortælling, og blandt de mange illustrationer i hæftet er både tegninger i sort/hvid og farve, fotos, aftryk af spilkuponer m.m. og en enkelt fotokopi af det officielle totalisatorprogram for 15. løbsdag i 1982.

Årgangs-Turèll

Selve historien Omkring på Brevduebanen er vintage DT. Han har spidset sin nostalgiske pen og sat sig godt og grundigt ind i begivenhederne en helt almindelig dag på Brevduebanen i Damhus Tivoli, som han beskriver med både varme og kærlighed. Han kunne have skrevet historien til Politikens I Byen-tillæg, men jeg husker den ikke derfra, og den er da heller ikke medtaget i de fire bøger med I Byen-historier, som han fik udgivet med tre års mellemrum fra 1979-88.
Men her stopper duehistorien ikke, for som en del af aftalen med Samvirke havde Jørgen Hansen lovet at besøge OBS i City 2 i Høje Taastrup. Kolossen vest for København åbnede som ”landets største shoppingcenter” i 1975, og med meterhøje, røde neonbogstaver, der kunne ses på mere end ti kilometers afstand, var den blevet vestegnens nye vartegn, som nogle dog mere prosaisk kaldte en øjebæ. Formålet med besøget i City 2 var at sælge trykket… eller rettere at sælge lodder, så man kunne vinde det.

”Jørgen fik overtalt Dan til at tage med derud, og Dan var meget sløv, for han var åbenbart ikke vant til at optræde før klokken 12, så vi skulle ligesom vække ham. Men han livede da op, da vi kom derud. Jeg havde tegnet denne her tombola med skilte og den slags, som vi havde sat op uden for OBS. Det var en engangstombola, som kun blev brugt den ene dag i City 2,” husker Erik Hagens.
Hvor mange lodder, der blev solgt, svæver i dag i det uvisse, men de tre entreprenante herrer hyggede sig gevaldigt med tombolaen indtil midt på eftermiddagen, hvor det var ved at være tid at lukke ned.

”Da vi var færdige ved tre-firetiden, blev vi pludselig standset derude, for Dan var gået ind i selve supermarkedet med en indkøbsvogn, som han havde fyldt op med varer. Han ville ikke betale for dem, for han sagde, at det måtte være hans honorar, nu da han havde stået uden for en hel dag og skaffet kunder. Det vidste Jørgen og jeg ikke noget om, så vi troede, at det var en form for avanceret butikstyveri”, griner Erik Hagens, som dog ikke kan huske, hvordan det lykkedes dem at komme ud af den knibe, men ud kom de. Og hjem igen i god behold.
Erik Hagens’ silketryk, Brevduebanen, er eftertragtet i dag, for selv om Kobberstiksamlingen ikke kunne se den store kunst i det folkelige tryk og vendte tommelfingeren nedad, da han forsøgte at sælge dem et eksemplar i sin tid, er mange private samlere på jagt efter det. På samme måde som samlere af Dan Turèll søger med lys og lygte efter det lille hæfte.

En hemmelighed?

Omkring på Duebanen har som sagt levet en nærmest ikke-eksisterende tilværelse i Dan Turèlls forfatterskab. Formentlig ikke overlagt som hans første bog, digtsamlingen Vibrationer fra 1966, som han selv – og meget tidligt endda – slettede fra forfatterskabet, men nok snarere fordi det blev skabt i en endog meget flittig tid med tre-fire udgivelser hvert år. Året før, altså i 1981, havde han introduceret sin krimiserie med to bind, Mord i mørket og Mord i Rodby, og det univers var han mere end optaget af i 1982 også, hvor det tredie bind, Mord på Malta, udkom. Parallelt med eventyrene om den navnløse Vesterbro-detektiv fik han også i 1981 udsendt den – i ordets egentlige forstand – store digtsamling og smukke ”fællesbog” med Henrik Nordbrandt og billedkunstneren Barry Lereng Wilmont, Ulysses’ spejl, samt skolebogen Et udvalg omkring en generation. I 1982 kom nye bind i serierne Onkel Danny fortæller og I byen… og året efter digtsamlingerne Alhambra Blues og And All That Jazz samt nok en krimi, Mord ved Runddelen. Altså, elleve bind på tre år, og nej, det var ikke alt, alt, alt for meget, mand!… men det var unægteligt svært at holde rede på.

Dan Turèll og silke- og offsettrykkeren Jørgen Hansen servicerer en spillelysten herre i den smukke tombola, som Erik Hagens havde bygget og malet i OBS’ store dekorationsværksted i City 2 forud for deres lørdagsoptræden samme sted. (Fotos: Erik Hagens).

Også for hans biografører, som ikke har Omkring på Duebanen med i førsteudgaverne af deres respektive portrætbøger. Det har uden tvivl været med til at sætte yderligere turbo på hæftets usynlighed, ligesom dets lille oplag har. Ingen husker i dag, hvor mange eksemplarer der blev trykt i alt, men det har angiveligt blot været et par hundrede. Og ikke ét eneste af dem fandt vej til de danske folkebiblioteker.
Når hverken Peder Bundgaard eller Asger Schnack lister hæftet i deres bøger, er det formentlig ikke udtryk for, at de gode herrer har sjusket med deres arbejde og sprunget over, hvor gærdet var lavest, men snarere udtryk for Dan Turèlls selvmorderisk vanvittige flid i den periode. For selv om han var med Erik Hagens og Jørgen Hansen i City 2 en lørdag i sommeren 1982 for at sælge lodder og lange det lille hæfte over disken, har han sikkert glemt alt om det i samme sekund, han landede hjemme på Alhambravej på Frederiksberg igen. Han har definitivt ikke noteret titlen på sin værkfortegnelse, som – i original – kan ses på www.turellsamlingen.dk, og derfor er det nok også tvivlsomt, om han har fået distribueret det lille hæfte rundt i vennekredsen. Det kan måske forklare udeladelsen hos de to venner og biografører, men René Højris, som i 1977 skrev den første bog om Dan Turèll, Samtale og introduktion, medtager det heller ikke i den ellers ajourførte værkfortegnelse i andenudgaven af sin bog, der udkom i 2002.

Det er derfor ikke for meget at omtale Omkring på Duebanen som den hemmelige bog i Dan Turèlls forfatterskab. Det bekræftes også ved et kig på antikvarboghandlerforeningens fælles salgsplatform www.antikvariat.net. Fra hjemmesiden blev introduceret i oktober 1998 og frem til efteråret 2011, er hæftet (vist nok) kun dukket op to gange. Første gang hos Pilegaard i Aalborg i oktober 2004, og det eksemplar blev købt af Turèllsamlingen, og anden gang hos Kirkegaard på Islands Brygge i april 2011, hvor en privat samler kunne glæde sig over at få det eftertragtede hæfte.
Det paradoksale er, at hvor mange af Turèlls tidlige titler udkom i langt færre eksemplarer, har de alligevel været hyppigere tilgængelige på nettet. Formentlig fordi de har været hos samlere siden 1970’erne og derfor er inde i det bibliofile kredsløb, mens Omkring på Duebanen hidtil har været noget nær ukendt blandt samlere, men i stedet – og højst sandsynligt – har befundet sig hos den gren af familien Danmark, som boede i og omkring Høje Taastrup i 1982.

Hvis den lille sag da ikke røg ud med tilbudsaviserne fra OBS i City 2 dén uge i sommeren 1982, hvor Jørgen Hansen, Erik Hagens og Dan Turèll stod med en tombola i storcentret.