Stine Bork har med Digtet er en kriminalroman behandlet konflikterne i et moderne parforhold på en helt ny måde – med fiktionsmordets sprog sat på vers. Kvinde møder mand, og morderiske fantasier opstår.
Kriminelt greb
Digtet er en kriminalroman åbnes med digtet Camping, hvor et provinslandskab præsenteres som en slags åstedets geografi. Dette fungerer på samme måde som åbningen af en hvilken som helst krimiserie på tv, hvor vi også får et vue over lokalmiljøet, og Bork fortsætter gennem digtsamlingen at benytte krimigenrens billedsprog og klichéer. Men fordi formen netop er helt anderledes end i kriminalromanen, kommer disse klichéer her til at fremstå friske. Grebet introduceres sidst i digtet Der findes ikke noget landskab her:
[…]
Det er altid en kvinde
der forsvinder sporløst
hvis nu landskabet og jeg
aldrig gik i et
hvis nu
digtet er en kriminalroman
og det er din tur til at forsvinde
Her påbegyndes altså jeg’ets fantaseren om at komme af med manden. Jeg’et henvender sig gennem samlingen til ham som ”du”, og selvom enkelte andre personer optræder, er det disse to personer, handlingen udspiller sig mellem. Men før hun bliver ham kvit intensiveres deres forhold ekstremt, indtil det hele falder sammen.
Relationens død
Alligevel er det ikke mordet på et menneske, der er temaet for Borks digte – for der sker intet mord. I stedet er det et begyndende og bristende parforhold, der behandles. Gennem samlingen er det konstant den indre og den fælles kamp om at være en andens, at have en anden og være sig selv. Konflikten udmåles i rummet mellem total seksuel besættelse og modvilje mod tosomhed, og et manglende sprog til at italesætte dette. Jeg’et og manden kommunikerer derfor delvis gennem de film, de ser sammen, hvilket udpeger den enorme usikkerhed, der ligger i forholdet.
Før sammenbruddet er totalt, begynder jeg’et at fantasere om alt det, de ikke fik gjort sammen, i en sorg der kan sidestilles med sorgen over en død. Det er forholdet, de har dræbt, og en relation de har mistet. Dette totale brud bliver også synligt i formen, hvor ordene pludseligt må læses på tværs af linjer og med store mellemrum. Fx med ét ord pr. linje og med varierende indryk og andre steder med mellemrum mellem de enkelte bogstaver, men uden mellemrum mellem starten og slutningen af individuelle ord. Her bliver det altså vanskeligt at tyde ordene, og dette afspejler opbruddet i forholdet. Mod digtsamlingens afslutning findes der igen en ro i formen med lige venstremargen, noget der måske afspejler jeg’ets mulighed for at genfinde ro i det faktum, at hun er ved at blive alene igen.
Landskab og køn
Landskabet bruges igen og igen til at foregribe ikke-mordet. Dyr beskrives og observeres videnskabeligt, og hans krop forflyttes ud i landskabet. På et tidspunkt er det jeg’et selv, der stiger nøgen op af mosevand, som nøkken, og fremtræder derfor monstrøs for både læseren og manden.
Alt dette er med til at vende op og ned på vores typiske forståelse af det seksuelt ladede mord: Manden der bliver besat af lyst og ejerskabsfornemmelser. Men hos Bork er kønnene lige, hvorfor det lige så vel kan være kvinden, der besættes. Og hun besættes af lyst mindst lige så meget som han. Det er hende, der oftest overskrider grænser, mens han remser op, hvilke dyr der er i landskabet, og kommer med nærmest videnskabelige beskrivelser. Men dette er selvfølgelig også en forenkling af digtene, der ikke er lige så utvetydig i sin udpegning af manden som nøgtern og kvinden som besat.
Genial forflyttelse af klichéer
Grundlæggende er Digtet er en kriminalroman altså en samling med digte om kærlighed og sensualitet. For at undgå de typiske – og forfærdelige – klichéer, man nemt forfalder til, når man skal skrive digte om netop dét, har Bork forflyttet klichéerne fra krimigenren ind i en anden form og tillige fjernet mordet. Men fordi mord fører til både sorg og skyld, indeholder værket et fantastisk sprog til at bearbejde netop disse temaer i parforholdet. Det Stine Bork har opnået med denne digtsamling, er altså meget originalt i sin behandling af parforholdet, og bogen anbefales derfor stærkt.
Info
Stine Bork: Digtet er en kriminalroman
Forlaget W
Omslag og illustrationer af Stine Bork og Victor Dag Bork Kristensen
2019
47 sider
Digtsamlingen kan bl.a. købes her