I digtsamlingen Amagermesteren fra november sidste år behandler Maria Gerhardt en lang række emner som opvækst, selvtillid, selvværd og seksualitet, der alle mødes i det overordnede tema “Amager og sport”. Selvom Amagermesteren blot er Gerhardts anden bog og første digtsamling er teksterne bemærkelsesværdigt originale både i indhold og form og bestemt værd at læse.
Mellem virkelighed og uvirkelighed
Som en erfaren og agil cirkusartist balancerer digtsamlingen mellem virkelighed og uvirkelighed. Hovedparten af samlingens tekster tager udgangspunkt i en konkret erindring, fx om en fodboldkamp eller -kammerat, som i kraft af Gerhardts særlige sprog får en mystisk, absurd eller endda ironisk tone. Dette er eksempelvis tilfældet i nedenstående prosadigt:
“Louises mormor ligger og dør derhjemme. Louises morfar ligger og dør derhjemme. Det store hus på Nordstranden har mange døre. Det er hendes job at ordne vasketøjet, og hun går rundt med kurven og banker stille på. I alle rum hun går ind i, er der nogle der ligger, røde, hvide eller blå. I den store stue ligger der et barn og græder.”
Der er mange af disse lakoniske ‘familiekrøniker’ i Amagermesteren, som ikke bare præsenterer en sportskammerat eller dennes familie, men et helt miljø og meget andet, der er svært at beskrive. Denne svært-beskrivelighed er karakteriserende for digtsamlingen, der er meget mere end forlaget selv giver indtryk af på samlingens bagside. Læseren får meget at vide og får indblik i mange situationer samt konflikter om alt fra sportsfærdigheder til død og seksualitet.
Én eller enheder?
Ingen af teksterne i Amagermesteren er betitlet, og det er ikke altid let at vurdere, hvor én tekst slutter og den næste begynder. Som læser kan man derfor godt undre sig over, om teksterne skal forstås som autonome, afsluttede tekster eller som én flydende, dynamisk tekst – og det er ikke uden betydning. Læser man teksterne som en art erindringer, virker den førnævnte tvetydighed godt og øger faktisk teksternes kvalitet; for det er sådan erindringer opfører sig.
Der er mange stærke tekster i Amagermesteren, som vækker alle mulige og umulige følelser hos læseren, og Gerhardts digtsamling forlader ikke bare lige sådan læserens bevidsthed. Erindringerne, som teksterne samlet set kan læses som, er hverken entydigt gode eller dårlige i deres stemning; der er glimt af både lykke og ulykke. De to fænomener optræder på en helt særlig måde i digtsamlingen og fungerer nærmest som en påmindelse om, at overgangen mellem lykke og ulykke for altid vil være udefinerbar, uforudsigelig og uundgåelig.
Skulle jeg pege på en svaghed ved digtsamlingen, må det være, at teksterne nogle steder er lidt vaklende eller usikre i deres form, men det er også det. I mit arbejde med digtsamlingen har jeg læst den flere gange, og jeg kan garantere, at jeg langt fra har læst den sidste gang.
Køb
Digtsamlingen kan købes for 149,95,- her
Om forfatteren
Maria Gerhardt er født i 1978. Du kender hende måske som Djuna Barnes, et dj-alias som i mange år har været uløseligt knyttet til det københavnske musik- og måske i særdeleshed natteliv. Gerhardt har skrevet diverse klummer og essays og i 2014 udkom hendes anmelderroste debutroman Der bor Hollywoodstjerner på vejen.