Maiken Abildgaards bog Der fulgte ingen manual er en sød og sjov lille fortælling om at være en ung pige på 80’ernes Sydfyn. Gennem fortællingen gennemgår den navnløse jeg-fortæller en udvikling fra ikke at vide, hvor hun hører til eller hvem hun skal være, til, at hun finder en plads og et fællesskab. Ikke kun i lokalsamfundet men også på et større identitetsmæssigt plan gennem musikken og drømmen om at blive DJ. Den udvikling er ikke uden udfordringer, for der findes jo ingen manual til at være ung – eller generelt til at være menneske
Kornblomstblå Kappa
Generisk er Der fulgte ingen manual ikke sådan ligetil at placere. For bogen er formelt en blanding af prosa og poesi, hvor digtene optræder og fungerer som små afbræk mellem de længere prosaiske tekststykker. Digtene giver pauser i læsningen og tilføjer samtidig andre vinkler. Enten som kommentarer på det allerede læste eller som tilføjelser. Et eksempel er følgende digt, som er en kommentar på en allerede foregået episode i bogen:
Kornblomstblå Kappa danser i måneskin
foran Vester Skerninge Kro
Kornblomstblå Kappa ryger Prince Light
og tisser op ad en lygtepæl
og ryster bagbenet
og ryger på røven,
da Månemor trykker på record
I forbindelse med bogens form vil jeg fremhæve bogens grafiske design. Siderne er pink i toppen og bunden – matchende bogens forsidetitel, forfatternavn og forlag. Det læser jeg som en kommentar til den kønstematik, der, selvom den ikke fylder så meget, er et gennemgående tema i bogen.
Gammel og rynket
Det, der for alvor gør Der fulgte ingen manual fed at læse, er humoren. Den rent sproglige humor eller de finurligheder, som karakteriserer jeg-fortælleren og hendes handlinger. Et eksempel er følgende tragikomiske tekststykke, hvor jeg-fortælleren spørger sin farmor, om hun er bange for at dø:
“Jeg ved ikke, hvad jeg er, men jeg spørger hende, om hun er bange for døden. Hun svarer, at hun er bange for, at min farfar ikke kan kende hende, når de mødes i himlen. Fordi hun er blevet så gammel og rynket. Det tænker hun tit på, siger hun.”
Der fulgte ingen manual er en lille og kort, men fin fortælling, som har en masse at byde på med sin afvekslende form og humoristiske indhold. Den er oplagt som sommerlæsning på græsset, stranden eller sofaen.
