Så nyser jeg igen … er den første digtsamling fra den 75-årige sanger og musiker Peter Abrahamsen, og hans musikalske erfaring er tydelig at spore i denne fine samling digte og rimede vers, der omhandler hverdagslivet i denne gyldne alder og generelle refleksioner over nuet, men også tiden der forsvandt.
En hverdag
Helt overordnet frembringer Så nyser jeg igen … tanker om hverdagen og om livets gang – begge emner der knytter sig til nøgleordene nærvær og afslappethed. Digtsamlingen giver en strålende og klar indføring i det liv, som, for mit vedkommende, først kommer senere hen. I det lyriske jegs verden er der en god forståelse og en generel accept af, at sådan er hverdagen og livet nu, selvom det ikke er et udtryk for en fredlig forening med alle livets aspekter. Digtsamlingen ophøjer ikke sig selv, men er tro mod den natur, jeg kan forestille mig, at Peter Abrahamsen har.
Den rimede rytme
Som jeg kort nævner indledningsvis, træder Peter Abrahamsens musikalske side frem i digtene, og genrebetegnelsen er da også “digte og rimede vers.” Rimene flyder ganske gnidningsfrit, uden at det bliver hverken banalt eller kedeligt; hver af rimene bærer en smuk bagtanke, og der rimes ikke nødvendigvis for rimenes skyld. Som i digtet Min tanke er fri, hvor der er en naturlig sammenhæng mellem indhold og rim. Digtets fjerde strofe lyder som følger:
For evig og altid
med sorg og med klage
kan alle despoter
mig pine og plage.
Men tanken den rejser
med luft under vinger
langs floder og dale
over sneklædte tinder
Fra hjertet til bjergets
mest snørklede sti
Min tanke er fri.
Lyden af noget nyt
Peter Abrahamsen finder og bruger sin egen stemme til at forandre velkendte tekster og give dem nyt liv. Som han gør det i digtsamlingens allerførste digt “Tidlig morgen på Farøbroen,” der eksplicit bærer referencer til Danmarks nationalsang “Der er et yndigt land”:
Solglitrende ligger strømmen
snor sig under to broer.
Kysten ligner en strofe
fra sangen om det yndige land.
Bøgen og egen hænger over skrænten,
og længere borte bølger markerne,
mens fasanerne flygter fra trafikken.
Bilerne kører hurtigt over øren.
som omkranses af det sølvblinkende hav.
”Fra hyttens hvælv, til himlens sal
med opstigning fra havets skød”.
Nogen må holde hånden over/under os.
Det ovenstående digt er meget karakteristisk for Peter Abrahamsens stil, en blød rytme af smukke verselinjer. Så selvom Peter Abrahamsen nu “nyser” igen, så er det ikke noget, der har ”smittet af” på hans veldrejede digtsamling.
Info
Forfatter: Peter Abrahamsen
Omslag & layout: John Ovesen
Forlag: Amedia
Udgivet: 2016
Sidetal: 80
Bogen kan købes her.
Desuden har Peter Abrahamsen udgivet en CD samtidig med digtsamlingen. CD’en hedder Løse ender, og den findes der mere information om her.