Modspor var med, da Poesiens Hus afholdte det sidste af fem arrangementer i serien 5 digtere på 5 måder. Onsdag d. 25. oktober bød de således publikum med ind i både tekstens og teaterets proces. Aftenens forfatter var Bjørn Rasmussen, der med sig havde et udpluk af et større manuskript: en tekst i proces, der blev fortolket grafisk og dramatisk.
En onsdag aften i fortolkningens tegn
5 digtere på 5 måder er et initiativ, der handler om flere ting. Først om fremmest handler det om iscenesættelsen af poetisk tekst på nye måder: publikum, eller dem, der kom først, for der var stuvende fyldt, fik en affotograferet side i Bjørn Rasmussens notesbog med sig hjem i postkortformat. En sjov gestus, der både formåede at adressere teksten som proces (notesbogen som motiv) og forfatterens kryptiske afsenderposition (på fotografiet er Bjørn Rasmussen egen skygge med – en gimmick, jeg måske overtolker). Bjørn Rasmussen læste op af værket med den foreløbige titel Hul er Nul– han omtalte det senere på aftenen som et uddrag af et manuskript, hvilket synes meget passende, da der umiddelbart hverken syntes at være tale om poesi eller prosa. Nu ved jeg ikke, om det er fordi Rasmussen (også) er uddannet dramatiker, eller om han bare er intuitivt dygtig til at skabe et nuanceret, dramatisk flerstemmigt lydunivers, men det virkede i al fald. Oplæsningen var næsten et lille stykke dramatik i sig selv, for Rasmussens stemmer steg og faldt i både styrke og tempo. Denne modsporskribent var meget begejstret.
Dramatikken i poesien eller poesiens i dramatikken
Arrangementets andet (eller tredje, hvis vi medtæller postkortet) indslag var en dramatisk opsætning af anden halvdel af manusuddraget. Den sceniske fortolkning havde Anna Schulin-Zeuthen stået for, og på gulvet stod, dansede og sang Mette Klakstein Wiberg og Mette Maria Ahrenkiel. Efter kun to aftener fornemmede man, hvordan energien mellem de to var helt intens. De havde ikke haft en fuld gennemspilning, og ingen af dem vidste rigtigt hvad der skulle foregå. Man fornemmede virkelig, hvordan de hver især smagte på de ord, de tog i munden. Det var fysisk og lettere absurd, men frem for alt en undersøgelse af den tekst, de havde i hænderne.
Arrangementet blev fint afrundet af en samtale, hvor de medvirkende og publikum især talte om mødet mellem dramatik og poesi og vigtigheden i at nedbryde tanken om det fuldendte, færdige kunstværk og også turde dele processen. Med 5 digtere på 5 måder har Poesiens Hus igangsat en samtale om netop det – mødet mellem forskellige kunstneriske former og proces egenværdi. En vigtig samtale i perfektions- og præstationskulturen og et inspirerende møde. Tak for det.
Besøg Poesiens Hus’ hjemmeside her og find andre spændende litterære arrangementer!