SONY DSC

Digtsamlingen Porcelænsdreng er Martin Hansens bidrag til litteraturen, digte skrevet på baggrund af psykisk sygdom, i dette tilfælde en bipolar lidelse. Et rigtig vigtigt bidrag der er med til at kaste lys over de uskønne sider af lidelsen. Digtsamlingen kan læses af folk med en psykisk sygdom, som heri kan finde en artsfælle, der har levet under lignende præmisser, men den kan med lige så stor fordel læses af folk, der ikke lider af en, idet bogen er et blik ind i et sind, der kan være svært at formidle til udenforstående. Måske er det imidlertid endnu vigtigere at læse den som udenforstående, idet bogen er med til at italesætte flyvske, ødelæggende og udefinérbare følelser. Martin Hansen giver en uvuderlig indsigt i denne ofte tabuiserede verden og det på en interessant og velformuleret måde.

 

En karruseltur af en indre verden

Porcelænsdreng er opdelt i tre dele med afsnittet Symptomer som det indledende med de mange forskellige symptomer, som den navneløse jeg-fortæller oplever og de situationer, hvori disse viser sig. Dette afsnit, som kan siges at dække over den periode, der går forud for indlæggelse på et psykiatrisk hospital, er præget af kaos, mani, frygt, depression og alle de følelser, der ligger her imellem. Stemningen kan være opløftet og smuk for så fuldstændig at ændre sig til det stik modsatte, og jeg-fortælleren føler alle disse skift samt op- og nedture for fuld kraft. Som for eksempel her:

(…) glasfisk

jeg tager imod slag

parerer ordrer

fra soldater

i gården

hvide striber

på mine kinder

territorieafmærkere

luftkasteller

lerdue

mine tanker svæver

drømmer om vinger

om udstrakte hænder

livliner (…)

Afsnittet afløses af Orkan og beskriver meget godt den følelsesmæssige rutsjetur, som jeg-fortælleren oplever under sin indlæggelse. I orkanens øje er det afmagten, stilheden og apatien, der hersker fuldstændig, og når orkanen flytter sig, bliver sindet flået med i en sky af frustrationer, indre dæmoner, mørke og til tider (for meget) lys. Afmagten, storhedsvanviddet og vreden illustreres fint her:

(…) trusler og formaninger

er sne på mit panser

jeg er universets hersker

jeg spytter piller

taler med blod i munden

hænderne på ryggen

rent gulv på min kind

tre kællinger på mine arme

to på min ryg

hvidt rum med farvet pære

lyser på min korslagte krop

bæltet på min mave strammer

jeg vil hjem (…)

Det sidste afsnit, som har titlen Recovery, omhandler bedring og udskrivelse fra det psykiatriske hospital, om at komme hjem i vante rammer, om selvmedicinering i form af blandt andet alkohol, og slutteligt om det at få det bedre. Lettelsen og styrken der findes i pusterummet, som ikke kun viser sig at være et pusterum, håbet, der anes, først i glimt, sidenhen mere sammenhængende. Et eksempel på den gradvise bedring og det lille håb ses, i min optik, i nedenstående linier:

(…) solfangere langs gardinerne

trækker snoet lys

giver bevægelse

til knugede hænder

bevægelige brikker

af alabastersten

ungdommelighed

til aldrende skal

aftagende skygger

på bejdsede gulve

og ternet sind

kaffekop

i min oase

mit værested (…)

 

Barsk umiddelbarhed

Digtene i samlingen virker umiddelbare og associationsprægede, og det giver dem autencitet, mens læseflowet er naturligt. Samtidig er der fare for, at den til tider anvendte opremsningsform kan blive lidt triviel for øjet, hvis den bruges for ofte. I denne bog, vil jeg mene, at det ligger lige på grænsen til det ensformige. Når det er sagt, er Porcelænsdreng fyldt med levende metaforer og smukt konstruerede sætninger, og jeg får som læser virkelig et indblik i forfatterens mentale univers. Den fragmentariske stil, som indgår i sproget, er ikke overgjort, men fint afbalanceret med resten af bogen, og fragmenterne tjener som små mentale bomber, så jeg sidder tilbage med en følelse af lige dele ængstelighed og tilfredshed. Ængsteligheden fordi digtsamlingen er barsk, tilfredsheden fordi sproget formår at formidle forfatterens følelser, sådan som jeg ser det.

En virkelig udmærket digtsamling, som jeg kan anbefale alle, der ønsker et indblik i det at være psykisk syg. Som skrevet i starten er Porcelænsdreng i min optik et vigtigt litterært bidrag til at komme stigmatisering og uvidenhed om psykiske sygdomme til livs.

4 modspor, 1

 


 

INFO

Du kan købe bogen her.

Forlag: Forlaget Mellemgaard

Udgivelsesår: 2016