MeToo er kommet for at blive. Nyhedsstrømmen bringer os stadig nye eksempler på seksuelle krænkelser, og hvert eksempel åbner for nye perspektiver. Debatten kan være svær at finde rundt i, for hvornår er noget overhovedet en seksuel krænkelse? Og hvilken betydning har den seksuelle krænkelse for den, der bliver krænket – og for den, der krænker?
På Modspor har vi samlet vores bedste forslag til skønlitterære læseoplevelser, der kan udvide din forståelse for seksuelle krænkelser. Forslagene har det til fælles, at de alle skildrer en seksuel krænkelse, et seksuelt overgreb eller en seksuel relation, hvor magtforholdet mellem de involverede er ulige.
Édouard Louis: Voldens historie
Forlaget Etcetera, 2017
Édouard bliver julenat voldtaget, truet på livet og forsøgt kvalt af en fremmed mand. Fortællingen folder sig ud gennem Édouards efterfølgende arbejde med at forstå, hvad der skete den nat. Typisk for forfatteren indebærer dette en langt bredere, klassepolitisk kontekst. Men selvom der dykkes ned i både offerets og voldsmandens familier og baggrunde, og selvom hvert sekund af julenatten dissekeres ned i detaljer, findes der ingen entydige svar. Derudover viser det sig efterfølgende at være umuligt for Édouard at blive taget alvorligt som voldtægtsoffer, både af sin familie og ordensmagten. Voldens historie er en streng og sælsom læseoplevelse, der sætter sig i kroppen.
Yahya Hassan: KONTAKTPERSON
Fra YAHYA HASSAN, Gyldendal 2013
“DET STARTEDE MED ET KYS SOM DET VEL ALTID GØR/MEN DEN BOG VI SKREV SAMMEN/VAR IKKE EGNET TIL HØJTLÆSNING”
Alle husker Yahya Hassan, men få husker ham som offer for seksuelt misbrug. Yahya Hassans poetiske genfortælling af sit forhold til læreren Louise Østergaard er imidlertid et skræmmende vidnesbyrd om et seksuelt forhold baseret på magtmisbrug og ulighed. En krænkelse, der ikke bliver mindre af, at offeret er en ung kriminel, og krænkeren i egne øjne er styret af sin forelskelse – men som til gengæld er blevet mangedoblet, hver gang Louise Østergaard har fået lov at genfortælle sin egen version af historien. Digtet lader os ane en hård teenagedreng med et hjerteskærende omsorgsbehov og peger frem mod det uundgåelige spørgsmål: Ville en mandlig kontaktlærer, der havde haft et seksuelt forhold til en tvangsanbragt pige også have fået lov til at udtale sig på TV, blive interviewet til trykte medier og udgive en roman om forholdet?
Siri Hustvedt: Minder om fremtiden
Lindhardt & Ringhof, 2019
I Minder om fremtiden behandler Hustvedt mindets eller traumets gådefulde natur og viser, hvordan noget, der bliver fortrængt, stadig kan trænge sig på mange år efter. Som den unge hovedperson SH beskriver det, har hendes overgrebsmand “kvalt hendes historie”. SH får afværget en fuldbyrdet voldtægt, men får i stedet tæsk. Noget af det første, hun gør efter overgrebet, er at skrive så mange detaljer som muligt ned i sin dagbog for ikke at glemme dem. Mange år senere har hun mere eller mindre fortrængt overgrebet, men da hun genlæser de detaljerede beskrivelser i sin egen dagbog, kommer det hele tilbage:
“Nattens vold og lyden af en stemme, der gentager Lad være genlyder på tværs af og gennem og i tiden, ikke kun min tid. Den blander sig og smelter sammen med andre tider. Vores tider. Volden mærkes i mig, før jeg overhovedet så Jeffrey, og den er her, mens jeg sidder og skriver i gæsteværelset kun få skridt fra, hvor min mor sover.”
Minder om Fremtiden skal læses for at få indblik i, hvordan traumatiske minder kan virke, og hvordan hukommelsen kan være både snirklet, underlig og knivskarp på samme tid.
Hanya Yanagihara: Et lille liv
Politikens Forlag, 2016
En voluminøs og kompromisløs roman, der er så spækket med svigt, overgreb og tragedie og dog alligevel så fuld af kærlighed til livet.
Over en lang årrække følger vi fire studiekammerater, fire unge mænd, der er bosat i New York. Vi følger deres liv i storbyen og deres tætte venskab. Pludselig ændrer romanen karakter og retter fokus primært mod den ene af vennerne, nemlig Jude. Jude er blevet udsat for brutale seksuelle overgreb og vold under størstedelen af sin opvækst, hvilket trækker dybe spor gennem hans liv. Dette påvirker gradvist forholdet til specielt vennen Willem.
Et lille liv viser på brutal og hudløst ærlig vis, hvordan overgreb, svigt og mishandling kan ødelægge et helt liv, allerede inden det nærmest er begyndt for alvor. Romanen har også et vigtigt budskab om, at der ikke blot skal være fokus på de krænkelser, som de velbjergede og ressourcestærke udsættes for, men at der bliver sat fokus på alle de former for svigt, der sker i samfundet. Hvor end du kommer fra, er overgreb og svigt invaliderende for mennesker og deres møde med omverdenen. For Jude er hans brud med den sociale arv ikke ensbetydende med frigørelse fra hans frygtelige bagage.
Tove Ditlevsen: Man gjorde et barn fortræd
Gyldendal, udgivet første gang i 1941
Romanen giver et psykologisk indblik i den 20-årige usikre og påpasselige Kirsten, som vokser op på Nørrebro hos hendes overbeskyttende forældre i 1940’erne. Om dagen arbejder hun på kontor på et trykkeri, og om aftenen går hun ud med sine venner. På overfladen lyder det som et helt normalt liv, men Kirsten har svært ved at fungere som menneske. Hendes forældre prøver kontinuerligt at fastholde hende i barndommen, samtidig med at hun generelt har svært ved at fungere som menneske. En angst huserer i hendes indre, og hun har forstået hvorfor. I ungdomsårene konfronteres hun med det ubærlige, der skete, da hun var barn; et seksuelt overgreb, hun har fortrængt, fandt sted. Denne konfrontation med fortiden er altafgørende for, at hun kan gøre sig fri fra angsten, heles og dermed komme videre med sit liv.
Det tydelige tema er skildringen af, hvordan Kirstens barndomstraume manifesteres som en uforståelig angst, som i den grad påvirker hendes voksenliv. Det er ligeledes en skildring af, hvordan hendes forældres uvidenhed, tavshed og handling i bedste mening ender med at skade et barn og senere en voksen kvinde.
Vladimir Nabokov: Lolita
Gyldendal, udgivet første gang i 1955
Ingen over, ingen under og ingen ved siden af. Vladimir Nabokovs skildring af den midaldrende Humbert Humberts erotiske besættelse, selvproklamerede forelskelse og seksuelle misbrug af 12-årige Dolores Haze er stadig grænseoverskridende læsning 65 år efter sin udgivelse. Det er den både i kraft af det pædofile som tema, og fordi Nabokov formår at skubbe til sine læseres sympatier. Der er ingen entydigt gode, onde eller uskyldige karakterer i Lolita, men derimod mindst to tragiske skæbner. Romanen er som en roadmovie på skrift, hvor gerningsmanden taber endnu et stykke af sin værdighed for hver kilometer, han tilbagelægger i sin bil, mens hans offer forsøger at manipulere med ham fra bagsædet.