I Miraklernes tid møder vi drengen Koumaïl, der sammen med sin værge Gloria flygter fra det krigshærgede Kaukasus med Frankring som det endelige mål. Vi følger deres flugt og alle de mennesker, som Koumaïl kommer i berøring med.Miraklernes tid er en gribende fortælling om livet som flygtning set igennem et barns øjne.
Hæsblæsende læsning
Udgangspunktet for fortællingen Miraklernes tid af franske Anne-Laure Bondoux er den 12-årige Blaise Fortune, der også går under det russiske navne Koumaïl, som bliver fundet af toldere ved den franske grænse på ladet af en svinetransport. Romanen er både et tilbageblik på tiden før flugten fra Kaukasus samt de hændelser flugten sammen med sin værge Gloria afføder, og en fortælling om, hvad der fremadrettet sker for den unge Koumaïl.
I Barakkerne lever Koumaïl med Gloria i en forfalden og efterladt bygning, hvor de og resten af beboerne konstant er på vagt over for militsen. De forsøger efter bedste evne at leve så normalt et liv som muligt med den evige vished om, at de til enhver tid skal kunne flygte på ingen tid i nattens mulm og mørke. Man følger Koumaïls tilværelse sammen med Barakkens andre børn, der går på ”de fattiges universitet”, og deres hverdag, som forløber så stilfærdig som forholdene tillader det.
Da militsen en dag nærmer sig, må de bryde op og efterlade den verden, Koumaïl kender. Den verden, hvori han kunne være et barn. Dette er med ét fortid, og under flugt er der ikke tid eller plads til at være barn, hvormed Koumaïl forsøger at tilpasse sig de voksnes alvorlige verden. En verden fuld af frygt, ansvar og tab.
Sproget flyder
Romanen Miraklernes tid er mest af alt virkelig spændende læsning, og det var personligt en bog, som jeg ikke kunne lægge fra mig før sidste side var vendt. Jeg måtte bare vide, hvordan det gik Koumaïl, hvilken skæbne han led, og om han fik indfriet sine håb og drømme.
Et andet aspekt er oversættelsen, da Miraklernes tid er en oversættelse af den franske Les Temps de Miracles. Da jeg ikke er oversætter, kan jeg ikke udtale mig om den tekniske del i forhold til oversættelsen, men jeg kan sige dette: Sproget flyder, det virker meget naturligt, og jeg tænker som læser slet ikke over, at det er en oversættelse, hvilket naturligvis må have været oversætterens formål. Dette må siges at have lykkes oversætteren Niss Stricker i allerhøjeste grad. Bogen virker autentisk i min optik, selvom der er tale om en oversættelse.
Et eksempel på det flydende sprog, understreges for mig at se i nedenstående citat:
”Ak, nogle dage kan jeg se mørke skygger i Glorias øjne. Selvom hun skjuler det, ved jeg, at hun tænker på Zem-Zem, sine fem brødre, på Liuba og på de vidunderlige frugter i sin barndoms frugthave. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal trøste hende. Det eneste, jeg kan gøre, er at fortsætte uden at brokke mig og sommetider recitere de Charles Baudelaire-digte, som jeg lærer i mit katalog. Hommelibretoujourstuchériraslamer1
1: Digt af Charles Baudelaire: Homme libre toujours to chériras la mer. (Firbårne mand, du elsker havet over alt!).
Flugtens følelser
Man vil næppe kunne sætte sig ind i, hvilke følelser den enkelte besidder under flugt, med mindre man selv har været flygtning. Denne altopædende frygt, desillusionen som evig skygge, vemodet, de mennesker, man knytter bånd med, og som man brat skal skilles fra, og som man mister. Hvad er værnet mod alle disse ødelæggende følelser? Er der noget værn?
Måske er håbet, det reneste, man har, selvom håb er en skrøbelig og abstrakt størrelse. Måske er det, der holder Koumaïl oppe, nemlig Glorias evne til at indgyde det vigtigste af alt i en flygtnings situation: Håb. Håbet om overlevelse og en bedre tilværelse. Koumaïl får med udsigten til Frankrig, noget at binde sit håb op på.
I romanen lever kærligheden dog også i bedste velgående side om side med angsten, og det er blandt andet det, der gør den så fin. Kærligheden mellem mor og barn, selvom Gloria ikke er Koumaïls biologiske mor. Glorias kærlige sind og nærvær udfylder formodentlig nogle af hullerne i Koumaïls tyngede hjerte, da de to har et ubrydeligt bånd, ikke mindst på grund af situationens omstændigheder.
Denne konstellation af håb og kærlighed er for mig at se Koumaïls vigtigste våben i kampen om overlevelse, og som reelt set giver ham en chance for at udstå de hårde prøvelser og ageren i en voksen verden, hvor han fra den ene dag til den anden pludselig har et tungt ansvar på sine skuldre, samt forventninger om at skulle kunne løfte disse byrder, fordi det simpelthen er nødvendigt.
Da Koumaïl bliver adskilt fra Gloria, er sorgen altoverskyggende. Barndommen er med ét forsvundet, friheden synes tusind kilometer væk, og han er fuldstændig alene i nye omgivelser uden andet end tankerne om Glorias kærlighed til ham. Sorgen er således også et tema, som bogen behandler med kyndig hånd, og den går igennem marv og ben. Man mærker virkelig den tilintetgørende sorg under huden.
”Folk talte til mig. Jeg forstod ikke en dyt. Man gav mig noget at spise, men jeg var aldrig sulten. Sådan er det, når sorgen har taget dig: Jeg brugte min tid på at forsøge at holde tårerne inde. Jeg ventede på Gloria, forstår I? Jeg håbede på, at hun dukkede op hvert øjeblik, bag ved en dør, bag ved et hjørne. Men nej. Hvis man har ondt i fødderne, kan man forestille sig, at det ikke er éns fødder. Men har man for meget sorg, er det umuligt at forestille sig, at det ikke er éns hjerte, der er ved at kvæles i éns bryst. Derfor blev jeg siddende i et hjørne helt lammet, jeg kunne ikke kæmpe imod fortvivlelsen, der gnavede i min sjæl.”
Det er således en bog, der behandler tunge emner, men Anne-Laure Bondoux skriver så inderligt, at historien ikke ender i floskler og klichéer. Forfatteren formår på bedste vis at formidle historien på en overordentlig appetitlig måde, og med den spændende opbygning og det flydende sprog er bogen intet mindre end en sand fornøjelse at læse.
Desuden er bogen mere relevant end nogensinde før set i forhold til den tiltagende flygtningestrøm i Europa, og så er den vanvittigt spændende og velskrevet. Læs den!
INFO
Køb bogen for 199,- her.
Forlag: Vild Maskine
Sider: 203
Udgivelse: 2016
Trackbacks/Pingbacks