Forsøg på at aflytte et sted i Paris er en indfangelse af hverdagens lyde på en plads i Paris. Digter Morten Søndergaard vil i fodsporene på Georges Perec indfange værdien af hverdagens vidunderlige baggrundstoner. Søndergaard formår at minde læseren om det smukke og uundværlige i lydene af samfundet, byen og fællesskabet.
I 1974 sad forfatteren Georges Perec i tre dage på Place Saint-Sulpice i Paris for at observere og nedskrive alting. Hans værk Tentative d’épuisement d’un lieu parisien (Forsøg på at udtømme et sted i Paris) var et forsøg på at forstå omfanget af verdens indhold; “at se med alle sine øjne”. Morten Søndergaards Forsøg på at aflytte et sted i Paris er med digterens egne ord en palimpsest over Perecs berømte værk.
Søndergaard indsnævrer Perecs forsøg til udelukkende at omhandle pladsens lyde. Derfra sætter han sig på den samme plads som Perec i tre dage og lytter til alt, som foregår. I værkets forord præsenterer Søndergaard sit udgangspunkt for værkets tilblivelse og begrebet det infraordinære, “alt det oversete og ligegyldige”, skriver han. “Når Perec vil skrive alt ned, er det også en måde at sige: Alting har en betydning, alt betyder. Selv den mindste tildragelse kan rumme en uendelighed af betydninger og måder at holde dette fast på”.
I Forsøg på at aflytte et sted i Paris får vi som læsere lov at lytte med på bestillinger af espresso og Côtes du Rhône, vi får lov at zoome ind på diverse bildøres særegne lukkelyde og ikke mindst aflytte hobetallet af busser, der ankommer og afgår mange gange i døgnet. Alt sammen til baggrundsmusikken af springvandet, der er centrum for Place Saint-Sulpice.
“Fontænen midt på pladsen er en konstant støj. Eller musik. Det er den virkelige baggrundsmusik til pladsen. En konstant plasken, den er i sin konstruktion en konstans, men som faktisk har en form for dynamik. Jeg går ud fra, at det er det samme vand som pumpes rundt igen og igen. Lyden af vandet i fontænen bliver ved med at fosse ind i hjernen. Ørene kan ikke lukkes”.
Alt det, vi tog for givet
Netop lyden af springvandet, af den travle kaffebar, af mødet med avissælgeren er alle lyde af byen, byerne, som vi kender så godt, men som netop nu er komplet forandrede. Forandrede på en måde, så vi næsten ikke genkender det, de engang var. Søndergaard beskriver i sit forord, hvordan værket er blevet endnu desto mere relevant på et splitsekund:
“Det er i dag kun to måneder siden, at jeg satte mig for at lytte intenst til pladsens lyde, men mens jeg sidder og redigerer mine optegnelser, er verden radikalt forandret. Det er coronaens tid, og pladsen ligger i dette øjeblik helt øde hen. Hverdagens vidunderlige baggrundstoner er forstummede, og det, der før kunne forekomme ligegyldigt, er blevet livsvigtigt”.
Søndergaards værk er en eminent påmindelse om “hverdagens vidunderlige baggrundstoner”, om livet som det var før krisen og som det forhåbentlig vil blive igen. Forsøg på at aflytte et sted i Paris er et værk, der minder læseren om det smukke i lydene af et samfund, af en by. Netop den egenskab gør værket tidløst.
Lydene er her og så er de væk
Søndergaard formår med sit altid poetiske og særegne sprog at gøre lytte/læse-oplevelsen helt særlig. Det korte værk er fuld af store og vigtige refleksioner, hvor lydene bliver en konkretisering af al tids flygtighed: “Lydenes nu og her, markering af liv og tid: det, at de er der, og så væk. Lynhurtige opblomstring i luften”.
I læsningen føler man sig tæt på digter-jeg’et, som en del af hans mission om at indkapsle pladsen i forsøget på at komme nærmere menneskene, virvaret og hverdagen netop her. Værket er lige så underholdende og fængende, som det er interessant og poetisk. Søndergaard indkapsler det hele i passager som denne: “Stemmers glød, tonehøjde, lethed, tyngde, sørgmodighed. Dæmpet, høj, fortrolig. Indstuderet latter. Ligegyldig latter. Oprigtig latter. Latter. Latterens genlyd i rummet, latteren som markør af herovre-har-vi-det-sjovt!”.
Det aarhusianske mikroforlag Herman & Frudit har med Søndergaards Forsøg på at aflytte et sted i Paris udgivet et værk, der minder læseren om det vigtige i det infraordinære. Det minder læseren om, at når verden virker for kaotisk til at begribe i stedet at zoome ind på det, der sker lige omkring én. Det utrolige hverdagslige og betydningsfulde, der sker lige omkring én. Og ikke mindst at de “[l]yde som vi tror ikke er der, er de allerstærkeste”.
Info
Morten Søndergaard: Forsøg på at aflytte et sted i Paris
Det aarhusianske forlag Herman & Frudit
72 sider
Udgivet d. 27. september 2020
Bogen kan købes på forlagets hjemmeside her
Forsøg på at aflytte et sted i Paris indeholder ligeledes et lydværk, der kan høres på mortensoendergaard.com/paris