I David A. Jensens Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt udfoldes seks fantastiske fortællinger med seksualiteten som omdrejningspunkt, som åbenbaring og som frigørelse.
Et underjordisk orgie under Frederiksberg Have, et seksuelt åbenbarende forhold til en ældre kvinde, et playboy-agtigt palæ i Toscana eller vild sex med en satyr i en græsk skov … Det kan være svært at vide, hvor man skal starte med en bog som Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt. Selv starter bogen med den filosofiske og spirituelt rodløse Daniel, der forføres af den tre gange ældre og erotiske Esther Silke, springer i tid og glider over til Daniels kæreste Anna, der længes og udlever en seksuel vildskab med en satyr i bedste folkeeventyrstil. Karaktererne går igen og flettes ind og ud af hinandens historier, så man først ved endt læsning eller genlæsning forstår alle nuancer af de komplekse relationer, der antydes internt i fortællingerne.
Fælles for fortællingerne er den uhæmmede seksualitet, som udfoldes i krydsfeltet mellem fantasi og virkelighed eller mellem realisme og fantastik. Foruden de åbenlyse møder med en overnaturlig verden som satyrskoven eller den underjordiske verden under Frederiksberg Have, er der unægteligt noget mærkeligt ved virkeligheden, selv i bogens mere realistiske passager, når Daniel har sex med en anden mands kone på passagersædet eller senere i parrets sofa, uden at manden fortrækker en mine; eller noget drømmerisk, når danskeren Thomas forføres af og forfører tre kvinder i det italienske playboypalæ. Seksualiteten bliver åbenbarende og frisættende, en kilde til kreativitet og livslyst, som driver karaktererne og fortællingerne frem.
Vejen til sandheden går gennem seksualiteten – og Frederiksberg Have
“Den rene seksualakt er selve manifestationen af Gud her på Jorden. Når vi virkelig har lyst til at give os hen til et andet menneske og gør det frit og ærligt, åbner vi os for guddommeligheden. Og der findes ingen anden måde at komme i tættere kontakt med Gud end den virkelige seksuelle kærlighedsakt. Måske har du prøvet det? For en mand føles det ligesom at stikke pikken direkte i en stikkontakt til det guddommelige.”
Sådan ekspliciteres novellesamlingens gennemgående tema i titelnovellen, hvor underverdenens (og seksualitetens) såkaldte vogter Balder, forklarer fortælleren Gry om verdens sande sammenhæng i en ni sider lang monolog. Og selvom netop denne novelles verdenssammenhæng med god grund kræver forklaring, er den kategoriske og til tider patroniserende verdensforklaring et tilbagevendende fænomen i bogen, hvad enten den sker gennem dialog eller i form af lange lommefilosofiske tankestrømme fra de mandlige og kvindelige fortællere, der er overbeviste om, at dehar regnet verden og kønnene ud.
Verdensbillederne er ikke nødvendigvis sammenfaldende – fx er Gry meget uenig i Balders antagelse om, at kvinder har dybe seksuelle traumer, hvis hun foretrækker at “få den bagfra” i indledningen af et forhold – men fælles for karaktererne er skråsikkerheden om manden og kvindens essens, som placerer manden som den dominerende erobrer og kvinden som sexobjekt, der kan klædes af med øjnene (og hænderne) og nydes “som en god årgangsvin”.
Et provokativt spejl
Provokationen er et gennemgående greb i værket, der får den progressive læser op af stolen, når Thomas påpeger, at danske piger godt kunne lære “At vrikke en smule mere med røven, være i deres krop for at fange mandens opmærksomhed, æggende, i stedet for at klæde sig som ludere for at få den.” Det samme gælder de kvindelige fortællere: Anna længes efter vildskaben fra sin ‘bløde’ og ‘svage’ kæreste Daniel, men konkluderer generaliserende: “Desværre er der bare mange mænd her i Norden, der er for svage og angste til at erobre. Vikingeblodet må være blevet skyllet ud af deres manddom med kristendommen. Jeg tror de fleste danske mænd drømmer om, at kvinden erobrer dem. De tvinger os til at være de stærke og gør sig selv til de svage, men kvinder vil forføres og tages med maskulin dominans.”
Kvinder vil forføres og mænd skal forføre, sådan er dommen i visse af bogens noveller, mens rollerne i andre fortællinger vendes på hovedet, og kvinden skrives frem som dæmonisk dominatrix, farlig femme fatale eller spirituel kraft, der fungerer som overgangsriter, manden skal igennem.
Skarpt optrukne linjer – men hvad med nuancerne?
“Men hvis der er en ting, jeg har lært igennem min omgang med mænd, er det, at man skal lade dem om at tage initiativet og forføre. Hvis man trænger sig på, mister de interessen. Man kan kaste et lommetørklæde og håbe, de samler det op, men selve erobringen skal man lade dem om. Sådan er deres natur.”
Det burde nu være rimeligt klart: Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt søger at nå helt ind til menneskets kerne, at blotlægge dets natur i forsøget på at frisætte mennesket fuldstændigt. Det er en ambitiøs og vanskelig opgave, fordi det på én gang kræver en reduktion af mennesket og samtidig risikerer at blive for reducerende, samtidig med at det reproducerer flere problematiske kønsstereotyper.
Man kan undervejs i den folkeeventyrlige erotiks logik savne nuancerne; det, der ikke passer ind i den heteronormative prisme, og ‘seksualiteten’ kan synes farligt ophøjet og ekskluderende, når den underforstås som ‘den heteronormative seksualitet’.
Læser man med ironiens og provokationens briller, kan værket dog læses som en vigtig refleksion af binariteten og essentialistiske kønsforståelser, hvormed der kan siges at opstå en subversiv protest. I dette perspektiv giver Guddommeliggørelsen af det menneskelige instinkt – foruden at være medrivendefortællinger i grænselandet mellem (erotisk) fantasi og virkelighed – lysten til at diskutere og problematisere de kønsforståelser, kønsroller og instinkter, der kommer til syne i novellesamlingen. Den giver mig lyst til at slå i bordet, lægge bogen fra mig og læse videre på samme tid – men du kan jo starte i modsat rækkefølge.
