Det groteske, det horrible, det uhyggelige, det mystiske og det ikke-opbyggelige bliver præsenteret for læseren i en række tekster af obskur karakter fra perioden 1910-20. Menneskekød rummer meget rammende blandt andet historier om kannibalisme, sindssyge, overtro, blasfemi og hallucinationer. Serien, der for nogle år siden blev sat i søen i et parløb mellem Escho og Sidste Århundrede, har rundet sin femte udgivelse, og jeg kan kun håbe, at den fortsætter i grotesk lang tid fremover.
Grotesk arkæologi
Denne gang har Escho og Sidste Århundrede udført deres gravearbejde i Det Kongelige Biblioteks samling af gamle og glemte tidsskrifter og manuskripter, der aldrig nåede at blive udgivet i sin samtid. Tidsrammen er 1910 til 1920, og bogen rummer ti historier i alt. Omkring århundredeskiftet var forestillingen om, at de teknologiske fremskridt ville forbedre menneskenes liv til det bedre ved at vinde indpas i Europa. Der fandtes i spredt form ud over Europa en dødsforagtende og dekadent tiltro til, at fremtiden tilhørte festens og livsrusens avantgarde. Dekadencen viser sig i troen på, at selvom de gamle dyder og normer forfalder, så er der en ny, moderne og fri verdensorden på spring. Romantikken er smidt på historiens mødding, og selvom der i Danmark lyder befaling fra den litterære stormogul, Georg Brandes, om, at der skal skrives om virkeligheden og dens uforfalskede ægthed i stedet for romantikkens opblæste og kunstige værdier, så er der strømninger, der griber anderledes fat.
Verdenskrigens forvarsel
Der var også dem, der dyrkede det dystre, det makabre, det mystiske og det groteske. Som et grumt forvarsel om optimismens død, da Første Verdenskrig brød ud i 1914, er livet og fantasien fyldt med grusomheder. Som i den ene af de to tekster af Laurids Skands, Golgata-studien, hvor mennesket fortsatte tro på religionens beskyttende symboler udsættes for et knæk af makaber karakter.
I seks nætter har han hængt på korset. Han forandrer sig stadig. Hullerne i hænderne er blevet lange spalter. Spigrene knuser de opløste fibre, og Morten synker nedad. Knæene stikker frem, spidse og magre. Huden er grønlig, ornamenterne sorte.
Som pressemeddelelsen for udgivelsen så beskrivende indledes, rummer Menneskekød blandt andet tekster om kannibalisme, euforiserende stoffer, fanatisme, sindssyge, blasfemi, sadisme og hallucinationer. Det lyder ikke videre optimistisk, men til gengæld uhyre dragende for læsere af tekster, der ikke ligner meget andet. Det er den evne, de har på de to involverede forlag, nemlig at præsentere læserne for noget, de ikke troede fandtes.
Galleriet
Nogle af teksterne er blevet præsenteret for offentligheden tidligere, mens andre aldrig har været gravet frem og udsat for dagslys. Astrid Ehrencron-Kidde har to tekster i værket, henholdsvis Flammerne (1913) og Året før – (1916). Udgivelse nummer to i nærværende bogserie, der bærer det rammende navn Serie for grotester, var i øvrigt helliget et helt værk af Kidde, Det sukker så langt udi skoven: af Martin Willéns underlige hændelser. Derudover rummer Menneskekød en tekst af den glimrende og verdenskendte, men i Danmark ret så undervurderede forfatterinde Karin Michaëlis, der bærer titlen Erasta. Her fanges en overnaturlig nerve, en vandring mellem sorg, fantasi og overtro, der sniger sig ind på læseren via historien om de to søstre, hvoraf Erasta lider døden, og jeg-fortælleren må leve med sorgen.
Hvis jeg troede på noget overnaturligt, sagde hun, havde tilværelsen været lettere for mig. Men jeg har aldrig, end ikke som barn, haft den svageste tendens i retning af religiøsitet. Erasta ikke heller. Vi var inderligt fortrolige, fortrolige på en måde som kun søstre kan være det. Det faldt mig ikke ind, at Erasta var syg, langt mindre at hun skulle tages fra mig. En nat vågnede hun med et skrig. Jeg drejede op for lyset og spurgte, hvad der var i vejen. Hendes øjne var vilde af rædsel: – Jeg drømte, at en slange bed mig i ryggen!
Måden, hvorpå sorgen, skæbnen og det groteske optræder i de horrible drømmesyner under dødskampen, giver næring til en uhygge af overtroisk karakter.
Tiden som en lodden larve
Den historie, der har givet titel til nærværende udgivelse, er af den ukendte Laurids Skands. Menneskekød er en lille, fantastisk fortælling om løgnens kunst og det forbudtes dragende karakter. Om bord på et krydstogtskib søger Müller at gøre kur til Alice Alterwood. Han tyer til fortællingens kunst, og en historie om skibbrud og indtagelse af menneskekød vokser frem for læseren. Det er ikke bare fordi, at emnerne er groteske, at de er spændende, nej, sprogbillederne er også mageløse. Som f.eks. da Müller beskriver tiden som skibbruden uden mad og vand.
Jeg lå en time således, – eller et sekund, tiden var, forekom det mig, som en uendelig stor lodden larve, der krympede sig sammen og strakte sig ud.
Denne beskrivelse rummer meget godt den fælles tilgang til fortællingerne i bogen. De forskellige bidrag rummer i høj grad alle en rig palet af sproglige metaforer og sprogbilleder, der læses ind i historiens fantasifulde kontekst.
Jeg er stadig fan
Endnu en gang har de to forlag givet mig en læseoplevelse af topkvalitet. Det arkæologiske gravearbejde, der er foretaget i litteraturens mere obskure katakomber, er en gave for den læser, der søger noget nyt og noget ikke-lineært. Forstået på den måde, at selvom den røde tråd er der, når det kommer til de redaktionelle valg, der er truffet, så rummer tekstudvalget overraskelser i form af fantasifulde konstruktioner over groteske emner. Jeg indrømmer blankt, at det ikke altid er det ”korrekte”, det opbyggelige eller det ”polerede”, der fanger min nysgerrighed som læser. Makabre og groteske emner, der som i en sanselig rus kryber sig ind på mig som læser, er ofte lige, hvad jeg har brug for, for at jeg kan gå ud og være en nogenlunde normal samfundsborger. Mødet med det mystiske og det ukendte er vigtigt for udviklingen af vores fantasi og abstraktionsevne. Så også derfor er mødet med Menneskekød også vigtig.
Info
Menneskekød – Grotesker 1910 – 1920
Forord af Andreas Bylov Jensen
Forlaget Escho og Sidste Århundrede
2019
198 sider
Trackbacks/Pingbacks