Den Store Sovjetiske Encyklopædi blev tit og ofte redigeret. Hvis noget skulle slettes fra den officielle historie, skulle man klippe en artikel ud og derefter påklistre en ny. Min fars hoved kunne snildt være en efterredigering, der skulle indføres under emnet politisk satire og menneskelig skildring.
Deja vu
Kort tid før jeg skulle læse og anmelde Min fars hoved af Jelena Botjorisjvili, læste jeg den biografiske skildring Limonov, skrevet af Emmanuel Carrère. Bogen er en biografi over russeren Eduard Limonov, der, for at gøre det kort, har haft et ganske specielt liv, der rummer ekkoer af et liv levet i både Sovjetunionen, USA, Frankrig og Rusland. Navnlig billedet af livet i Sovjetunionen gjorde den omtalte bog interessant. Nu er det ganske vist ikke Carrères bog, det skal handle om, men Min fars hoved. Der er dog en god grund til, at jeg nævner den anden bog, hvilket jeg vil komme ind på. De rummer nemlig begge, dog på ganske forskellig vis, en indsigt i et samfund, der, når vesten har skullet beskrive det, har været præget af ideologi, stereotyper og fordomme. Noget af det berettiget, andet aldeles malplaceret.
System og mennesker
Min fars hoved er en kortfattet roman på 72 sider. Den er skrevet som et langt brev, en far skriver til sin søn forud for sønnens rejse til det Georgien, som faren har lagt bag sig. Sønnen vil besøge sin farfars grav i den gamle sovjetrepublik, hvilket afføder dette brev fra faren. Her erindres et levet liv i det sovjetiske samfunds randområde, en hverdag, samt menneskelighed trods alle odds. Dette brev inviterer os inden for i et ret så broget persongalleri, der synes noget malplaceret i den grå betonvirkelighed, som vi normalt forbinder med Sovjetunionen. Moren er tidligere linedanser og skuespiller, og faren tilhører den lavere del af det officielle samfunds nomenklatura, altså standen af politikere og embedsfolk.
Indsigt og indlevelse
Bogen er på grund af formen som brev meget kortfattet. Dens fortællinger om faren og morens liv er dog ret så uddybende på trods af længden. Det, at man kommer ind under huden på personerne på så kort tid, tjener udgivelsen til ære og vidner om en stor indlevelse hos Jelena Botjorisjvili. Det mest interessante er den samfundsmæssige indsigt, der udvises, navnlig farens arbejde som lavtstående embedsmand for systemet. Her formår forfatteren at sætte menneskets liv i relation til en systemisk kontekst. Mennesket i systemet, hvor systemet selvfølgelig, som det altid gør, bestemmer vores væren. Dog er der selvfølgelig menneskekarakternuancer, der påvirker ens gang på jorden. Denne mikrofortælling i en makrokontekst er det bedste ved udgivelsen. Det er netop denne sammenkobling, der får mig til at nævne Emmanuel Carrères skildring af Eduard Limonov. Ved at fortælle en historie om et menneskes liv og oplevelser, vil man, hvis man formår at folde det kontekstuelt ud, kunne fortælle noget om et samfundssystem. Indsigten i Sovjetunionen står nemlig frem i begge bøger.
Journalistisk brev
Jelena Botjorisjvili har formidlingen og opbygningen af indholdet skønt på plads, men hun halter desværre noget bagefter med hensyn til at fastholde den litterære form, som hun har besluttet sig for. Det personlige og nære i brevets format gør også, at sproget burde gøres mere personligt og nærværende. Det er ikke fordi, det aldrig er det, men ofte forfalder hun til et journalistisk sprog. Dette giver til tider sproget karakter af at være en reportage og mangler derfor lige det sidste, der kunne få personerne til at skinne helt igennem.
Læs den, men af den rigtige grund
Min fars hoved er en kort, lille letlæst sag, så man mister ikke synderlig meget dyrebar tid på at læse den. Den bør læses, hvis man er interesseret i den menneskelige historie- og skæbnefortælling i en systemisk kontekst. Når man historisk har beskæftiget sig med Sovjetunionen og dens mange republikker og satellitstater, så kan man ofte glemme historien om det menneskeliv, der leves. Desværre mangler noget af det lyriske og sproglige nærvær, der lægges op til. I stedet får man en smule for meget distanceret journalistisk sproglighed.
INFO
Jelena Botjorisjvili: Min fars hoved
Oversat ad Trine Søndergaard
Forlag: Vandkunsten
72 sider
Køb bogen på forlagets hjemmeside her