Norske Jan Kristoffer Dale har med Arbeidsnever bedrevet en novellesamling, der sætter sig fast i læseren uden at larme unødvendigt i processen.
Prisbelønnet norsk debut
Med novellesamlingen Arbeidsnever har forfatteren Jan Kristoffer Dale blandt andet indkasseret Tarjei Vesaas (hvis forfatterskab i øjeblikket – og helt fortjent – går sig en posthum sejrsgang i det danske land) Debutantpris – en af Norges mest prestigefyldte af slagsen. Den norske avis Klassekampen kaldte novellesamlingen én af de bedste bøger i 2016. Jan Kristoffer Dale skriver om helt almindelige menneskers helt almindelige liv (selvom jeg vil knytte en lille kommentar til at bruge denne term om den lavere sociale klasse – det er vel netop den manglende anerkendelse af disse skæbner som ”almindelige” eller vanlige, som bogen selv kalder sine karakterer, der er en del af problemet – men lad det nu ligge), og det vækker både hjertelig og politisk begejstring. Novellesamlingen er allerede solgt til udgivelse i Danmark, men jeg vil i det følgende advokere for, at du satser på dine norske sprogkundskaber (gense eventuelt Skam først) og forsøger dig med originalsproget.
En moderne fortælling fortalt fra det umoderne miljø
Arbeidsnever, der på dansk betyder arbejdshænder (jeg ville nok kalde det håndværkerhænder) er en lille novellesamling, der gennem seks stilfærdige fortællinger følger en række mennesker, der, udover at være geografisk placeret samme sted, alle sammen tilhører den gruppe der, som bogen selv beskriver det: ”har falt utenfor; de som ikke fiksa skolen, og droppa ut. De ufaglærte”. De enkelte noveller portrætterer hver deres hovedkarakter, og nogle af hovedkaraktererne går igen som bikarakterer i flere noveller. Denne fine detalje er med til at skabe en fornemmelse af et lille samfund, en lille virkelighed, der er mere eller mindre lukket om sig selv – og netop det finder jeg utrolig vedkommende ved Jan Kristoffer Dales fortællinger. Forbindelsen til Tarjei Vesaas, der om nogen formåede at skrive om moderne virkelighed fra provinsielle bysamfund, er tydelig.
Intensiteten i de hverdagslige rutiner
De fleste af novellerne har mandlige hovedkarakterer, og dét er Jan Kristoffer Dale dygtig til: De er modsætningsfyldte karakterer, der på én gang får lov til at være fandenivoldske og ømme. Tempoet er stilfærdigt og alligevel fremstår selv de mindste bevægelser i stoffet intense i deres tilnærmelsesvise tavshed. Hos Jan Kristoffer Dale er det ikke de vilde spændingskurver, men snarere hverdagens små og uundgåelige knuder, der er med til at male både karakter- og miljøportrætterne. Novellerne fortæller om hierarkisering, om selvbilleder på prøve og om sameksisterende øm kærlighed og afmagt i familiære relationer, mellem gamle venner og romantiske partnere. Selvom meget af bogens omtale i Norge virker til at have været centreret omkring temaets overvejende politiske aspekt, så handler Arbeidsnever for denne læser først og fremmest om intensiteten i stiltiende hverdagssituationer og i de nære relationer. Det nære bærer en anden grad af nødvendighed i det miljø, novellerne udspiller sig i, vel blandt andet fordi karaktererne på anden vis end blot af lyst har brug for hinanden. Det gør relationerne komplekse og fortællingerne formidler kompleksiteten rigtig fint i sit rolige tempo og med sit ligeledes rolige sprog.
Et sprog, der ikke kommer i vejen
Sproget er helt let, et stilgreb, der virker utrolig vigtigt for novellesamlingens troværdighed. I fortællinger, der på den ene eller anden måde forsøger at tale de såkaldt ”svages” sag, er der for mig at se altid en overhængende fare at ende med stof, der enten er romantiserende, moraliserende eller kvalmt overbærende. Jan Kristoffer Dale slipper meget elegant uden om den fare, nok blandt andet fordi hans sprog aldrig larmer unødvendigt eller kommer i vejen for handlingernes gang. Dialogerne er skrevet på tung dialekt, hvilket for denne læser (der altså ikke er nordmand og ikke skal gøre sig klog på norske dialekter – men som stadig nyder dem!) er et stærkt argument for, at samlingen skal læses på norsk, selvom man er dansk. Dialekterne formår nemlig at farve karaktererne og skabe stemning i stoffet – og det ville jeg personligt ikke have været foruden.
Stille og bevægende kompleksitet
Arbeidsnever er en lille, intens samling af fortællinger om den lavere sociale klasse i Velfærdsnorge. Selvom den helt klart rummer et politisk aspekt, så synes jeg først og fremmest, at den skal læses for sit ømt fortalte og komplekse persongalleri. Det ordknappe sprog er en af de væsentligste faktorer, der gør Arbeidsnever vellykket. Fortællingerne er rørende uden at være kvalmende – og intense uden at være utroværdige. Det er satme svært.
Jan Kristoffer Dale: Arbeidsnever
Kolon Forlag
96 sider
Se købsmuligheder her