Tobias Larsen formår at skrive med et sådan nærvær, at jeg har genlæst samlingen flere gange. For Undervejs taler direkte til følelserne, og det skrevne ord bliver til en visuel oplevelse som hænger ved længe.
Jazzede røgtåger
I Tobias Larsens debutdigtsamling Undervejs dirigeres læseren ind i et skrøbeligt sind, tilhørende en person som står på en skillelinje i livet, hvor den diffuse overgang fra dreng til mand beskrives både melankolsk og råt. Der findes i dette skrøbelige sind en betagende eftertænksomhed og fordybelse, samtidig en hengivenhed til nattelivets beruselse, ansvarsløshed og røgtåger. Alt dette beskrevet med jazzen som underlægningsmusik, støjende og forførende stille på samme tid. Selvom jeg er født med to x-kromosomer, oplever jeg en følelsesmæssig indlevelse i værket. Tobias Larsens evne til at føre læseren med ind i sin sjæls nøgenhed, og for eksempel måden han giver stemme til en kvinde, han har mistet, gør at dette beatpoetiske univers har flere dimensioner. Selvom digtene er følelsesladede og personlige, overtager patos og sentimentaliteten aldrig. For sent er et af de digte, som især sætter følelser i gang hos mig, og som rammer hvor det gør ondt. Eftersom det er et digt på fire sider, må jeg desværre nøjes med et uddrag:
“Når jeg serverede dig
varm sort kaffe og cigaretter i sengen
og masserede dine ømme fødder
efter natarbejde
når du fik mig til at skælve i orgasmer
når du skælvede over mig
når jeg savnede dig
og du bare sagde i lige måde
Hvis det ikke havde været for
alle dine pludselige udbrud
af farvel
når du farede ud i verden
for at skrige din poesi
mod mørket”
Engangsknald versus kærlighed
I digtene ligger en undertone af umodenhed, når nattelivets ukontrollerede vildskab tager styringen, men samtidig fornemmer jeg en ironisk distance til denne ansvarsløshed, som intensiveres i takt med promillen stiger. Den ironiske distance opstår, når eftertænksomheden blander denne umodenhed med håb og eksistentielle tanker. Manglen på ansvar, de mange timer på flugt ind i nattelivets dulmen af følelser, frygten for at føle, angsten for at mærke sig selv og andre mennesker fører til store tab, men også til håb og drømme om forandring. Dette potpourri gør at Undervejs er en af de bedste digtsamlinger, jeg har læst i år. Det kan antages at temaerne er ret banale, men Tobias Larsens evne til at bruge sproget, blandet med stemningerne og musikaliteten, fjerner alt banalitet fra digtsamlingen, som kan læses igen og igen. Derfor vil jeg klart anbefale alle at læse Undervejs!
Info
Forfatter: Tobias Larsen
Forlag: Copenhagen Storytellers
Udgivet i 2016
Sideantal: 110
Digtsamlingen kan købes her.