Death Save er en grafisk roman, der handler om flippermaskiner, små mystiske piller, venskaber og fremtidsdrømme i et 90’er-nostalgisk univers, som bringer nyt liv til de kulturelle klichéer, den så skamløst spiller på
Smeltende dyr spiller flipper
Illustrator og tegneserieskaber Rune Ryberg har skabt Death Save, en 244-siders grafisk roman udkommet på forlaget Forlæns. Det er en letflydende og underholdende læseoplevelse, der måske spiller lidt voldsomt på nogle 90’er-nostalgiske klichéer, men som i sidste ende lykkes med at anvende dem på en produktiv måde. Bogen handler om to teenagevenner, Rick og Bass, der hænger ud, spiller flipperspil og begår småkriminalitet sammen. Undervejs opstår der problemer i venskabet, idet Bass får en mulighed for at komme i praktik på et elektronikværksted og dermed forlade miljøet, mens Rick ikke vil have tingene til at ændre sig.
Håndværket er i orden, illustrationerne er flotte og kreative, og handlingen formidles flydende og medrivende på siderne i de korte, appetitlige afsnit, den er inddelt i. Man er som læser aldrig i tvivl om, hvad der foregår, og det også selv om illustrationerne ofte kan tage karakter af hallucinationer og drømmelignende sekvenser. Som når hovedpersonen Bass forvandles billedligt til kuglen i det flipperspil, der opsluger hans tid. Det bliver aldrig forvirrende, men er derimod en kreativ og dynamisk anvendelse af tegneserieformatet, som medvirker til at inddrage læseren i karakterernes ungdommelige ambitioner og usikkerhed, få hallucinationerne til at overlappe med virkeligheden.
Karaktererne i Death Save opfører sig som mennesker, men ligner smeltende dyr: Bass er en slags fugl og Rick en slags salamander. Der er delfiner, gnavere, hammerhajer og alt muligt andet, men man tænker ikke yderligere over dyrenes funktioner. De gør det bare nemmere at omforme kroppene og gøre dem små, lange, flydende, alt efter karakterernes humør. På samme måde ændrer farverne sig også efter forgodtbefindende. Bass er som udgangspunkt rød, men antager gerne blå, grøn eller lilla, hvis omstændighederne påkræver det. Det er altså netop som karakterer, nærmere end i kraft af deres fysiske fremtræden, at vi genkender de forskellige personer i fortællingen.
Klichéfodret mentalitet
Bogens tematiske og handlingsmæssige materiale er langt fra unikt eller nyskabende. Den kejtede Bass har meget at byde på, er betænksom og dygtig til teknik, men på grund af sin ungdommelige usikkerhed støtter han sig til den voldsomme og utilregnelige Rick. Universet er ligeledes spækket med kendte tropper fra en bred kanon af 90’er-referentielle film, tv-serier og bøger. Flippermaskinerne, sodavandsflaskerne, de farverige piller, den eftertragtede pige og hendes ophøjede kæreste, der selvfølgelig spiller i et band og elsker alt, der kan kaldes ”progressivt”. Bass skal ud af spillehallen, væk fra Rick og ud i verden for at bruge sine evner. Som læser har jeg en stærk fornemmelse af deja-vu.
Alt dette er dog ikke nødvendigvis til skade for læseoplevelsen. Genbrugen af kendte motiver overdrives i en sådan grad, at den forekommer målrettet. Den virker som et meget bevidst greb. Med dette in mente får karakterernes klichéprægede sprog en helt komisk karakter, som om der ironiseres over både 90’er-kulturen som kildemateriale og over ungdomsmentalitetens overdrevenhed. Samtidig sker der også noget, når man igennem en hel bog befinder sig i denne klichéfodrede mentalitet. Man begynder at se en ærlighed i klichéerne, og man begynder at indse, at bogen på samme tid er ironisk og ægte nok På denne måde pustes der nyt liv i noget gammelt, og man fatter alligevel empati for Bass, Rick og de andre.
Teenageren Bass forestiller sig selv som kuglen i et af spil, han konstant spiller. Tegningerne i Death Save er levende, kreative og flotte.
Det er dog ikke, fordi denne empati bruges til særlig meget mere end at fastholde vores opmærksomhed igennem de fjorten korte kapitler. I sidste ende bliver klichéerne bare baggrundstæppet for en historie, der egentlig ikke bevæger sig særlig langt, men til gengæld skaber en atmosfære, hvor man kan slappe af og blive underholdt. Man har en fornemmelse af, at karakterernes drengestreger nok skal få en ende, og at det højest er et sårbart venskab, der er på spil.
Death Save er altså en gennemgående god og flydende læseoplevelse, og når man blot er kommet sig over den iøjnefaldende mængde kulturelle klichéer, er det tilbagelænet underholdning på højt plan.
Info
Rune Ryberg; Death Save
Forlaget Forlæns
Omslag: Rune Ryberg
2019
244 sider
Køb bogen på forlagets hjemmeside her