Med Svin har Christian Dalsgaard begået en indsigtsfuld roman om to brødre, hvis liv udvikler sig i to vidt forskellige retninger. Romanen rummer den gode historie, som er nådesløst velskrevet, komplekse relationer og et kig ind i det mandlige følelsesliv, som kan være nok så knoldet og svinagtig som decideret smukt.
Rosenthal-effekten
Helge og Claus mister i 1968 deres mor, hvilket er et stort tab for familien, ikke mindst de to sønner. I romanen Svin ser vi, hvordan de to brødre på hver deres måde tackler moderens død og livet på familielandbruget.
Sønnerne udvikler sig i hver sin retning, Helge med sin oprørske facon, Claus som den pligtopfyldende, der higer efter bekræftelse fra faderen, nu hvor moderen er afgået ved døden. Livet på gården er fysisk hårdt, men man fornemmer en far, der forsøger at opdrage sine sønner med anerkendelse, med det overskud han nu har som enlig far og ejer af en gård. Anne-Marie, som bliver ansat i husholdningen for at hjælpe med rengøring og madlavning, bliver en klippe for de to unge drenge, der savner en kærlig moderfigur.
Efter en brand, som alle tror er påsat af Helge, stikker han af hjemmefra og kommer ikke hjem før fyrre år senere. Det bliver til et hektisk liv, som blandt andet indebærer at køre i dødsdrom, være musiker, alkohol en masse, at få en datter og nogle gange ende i fængsel. For Claus arter det sig anderledes stille, da han påtager sig mere og mere arbejde på gården, får praktik på Færøerne på et for ham interessant landbrug, møder sin hustru, får en datter og overtager gården.
Romanen handler i store træk om de forskellige liv, Helge og Claus lever, de forskellige kår, hvorunder de lever, samt de forventninger, der er til dem som mennesker. Svin foregår over 40 år og slutter med en genforening, som jeg ikke vil uddybe nærmere. Den skal læseren have til gode.
Mand eller svin
Som titlen henviser til, lever de to brødre efter bedste evne i en vekselvirkning imellem at være mænd og svin. Samtidig er titlen en reference til gården, hvor Claus, der overtager gården fra faderen, opdrætter svin, samt naboen, hvor Grisemor bor.
Svin er både en humoristisk og alvorlig roman, som afspejles af den måde, hvorpå henholdsvis Helge og Claus ser livet. De to brødre har forskellige værdier, og disse bliver skildret på fornemmeste vis med lige dele fandenivoldskhed og ynde.
Det er i den grad en velskrevet roman, hvor skildringer af naturen og Gud har sin plads, og man fornemmer det smukke under den svinagtige overflade.
Romanen rummer også ømhed som fx her, da Helge bader en dreng, der har tisset i bukserne:
”Sæben roterer i hånden, til den skummer op. Han sidder på hug, og det gør ondt i ryggen. Besværet får han skiftet stilling, så han knæler foran drengen. Hans hånd glider over ryggen på ham. Knoglerne stikker frem ved skuldrene, og rygsøjlens hvirvler glider som en perlerække under håndfladen. Han tager sæben op i hånden igen og skummer mere sæbe op. Så er det ballerne. Jonas står med lukkede øjne og lader ham gøre det. Han ryster ikke mere. Vandet varmer den kolde krop, og berøringen får ham til at slappe af. Stakkels dreng. Hurtigt sæber han skridtet ind og skyller efter med bruseren. Han har ikke vasket et barn, siden han vaskede Jaqueline for mange år siden.”
Kærlighed og ømhed opstår i et rum imellem vold og skam, som giver bogen en god dynamik. Beskrivelserne af ømheden bliver aldrig kvalm, men ligger subtil imellem linjerne, så man blot fornemmer dens tilstedeværelse. Det er blandt andet en af de ting, der er med til at gøre romanen så smuk. Den underspillede kærlighed. På trods af Helges voldelige tendenser, fatter jeg som læser sympati for ham, da denne rummer mere og andet end alkohol og frustrationer. Dette er naturligvis forfatterens fortjeneste, fordi han også skaber sympatiske sider hos Helge.
Svin er ikke bare en hvilken som helst roman, der bliver læst lige ud ad landevejen, da den har så mange lag, der kan skrælles af. Derfor tåler den genlæsning, op til flere gange vil jeg påstå, og man kan som læser få noget nyt ud af den hver gang.
Romanen er alt i alt en glimrende slægtshistorie, som stadig sidder i en, efter man har læst den. Den rummer en sjælden ærlighed og et tykt bedrag, der balanceres på bedste vis, og jeg skal helt sikkert læse den flere gange for at få det hele med.
INFO
Du kan købe bogen her.
Forfatter: Christian Dalsgaard
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivelsesår: 2016
Om forfatteren:
Opvokset i Århus. Lærereksamen fra Århus Seminarium 1989. Har siden 1989 boet i København. Debuterede marts 2003 med romanen ”Kom igen til Mandalay” på Lindhardt og Ringhof.