Jakob Brønnum har endnu gang formået at skrive en digtsamling som på sin egen ligefremme måde behandler eksistensen og dens væren i verden. Der er tale om en digtsamling med overblik og humoristisk vid.
Tilværelsens dobbelthed
Jakob Brønnums digtsamling Porten til den indre by er en prosapoetisk vandring i en række af menneskets vilkår i en moderne verden. Vanen tro, fristes man til at sige, behandler Brønnum de vanskelige, eksistentielle spørgsmål med en sproglig ligefremhed, der byder enhver velkommen. Som altid hos Brønnum blinker digtene til os på deres egen charmerende, humoristiske og ironiske måde.
Gennem digtsamlingens ni dele følger vi et digterjegs forsøg på at finde mening og sammenhæng mellem en indre og ydre virkelighed. Det bliver dog hurtigt klart, at den søgen efter mening og sammenhæng ikke er lige til. Langt nærmere synes digterjegets søgen at tegne et billede af den menneskelige tilværelses dobbelthed. Mennesket selv er aldrig i ro, men i stede synes det at være flere steder på én gang. Selv skyggen er kendtegnet af denne dobbelthed: “Om aftenen har mennesket/ to skygger/ en fra en lygte, man er på ind under/ og en fra den man har forladt”.
En bygning i ord
“Sindet er konstrueret som et kar/ men fungerer som en si”, lader digteren os forstå et sted i Porten til den indre by. Og hvordan orienterer man sig så i verden, når sindet fungerer sådan? I en verden hvor alt tilsyneladende glider væk fra en, lige når man har taget det til sig. Digteren forsøger at skabe lister, planlægge og organisere, så alt synes at have en orden. Men denne orden bryder konstant sammen.
“Alting findes samtidigt” lyder det et sted i digtsamlingen. Der er ingen orden, fortid og nutid blandes sammen, den døde filosof Wittgenstein oplives på ironisk vis og står side om side med Anders And, kærligheden og en støvsugende John Lennon. Det synes ikke muligt at finde rundt i denne verden, at finde en sammenhæng og mening. Alligevel efterlades vi ikke desillusioneret. Der er et system i Brønnums digte. En systematik konstrueret i ord, som på sæt og vis siger, at svaret på spørgsmålene om mening og sammenhæng skal findes i digtene selv og i den måde vi anvender sproget og digtningen på. At vi her netop rejser en bygning i ord, hvori vores paradoksale tilværelse kan stå oprejst, hvor den kan anskues og udsiges.
INFO
Jakob Brønnum: Porten til den indre by
Det Poetiske Bureaus Forlag
Køb digtsamlingen her