Æg af Shekufe Tadayoni Heiberg er en hyldest til det kvindelige i os og til grundprincippet i naturen – moderskabet. Det er ikke blot en fortælling om moderskabets forløb, men snarere en tekstuel og rytmisk genskabelse af dets cyklusser. Den omhandler på en intensivt kropslig måde dette så grundlæggende emne, som overraskende nok føles fuldstændig nyt og uudforsket, når først man sidder med bogen i hænderne.

Moderskabet

Med sensibilitet formidler Heibergs digtcyklus skabelsen af et nyt liv med alt, hvad det indebærer og betyder for skaberen/moderen, så læseren, uafhængigt af vedkommendes erfaring, får en troværdig oplevelse af og bedre forståelse for dette mest hverdagslige og dog så mystiske og mirakuløse fænomen.

En livmoder er et dyr
en livmoder er et digt en livmoder
er en tyr er en hval er en fe er en trylledrik
et danserum et laboratorium et hjem. Et digt
er en stue med mindst mulig plads til mest mulig
et og alt. En livmoder er altings urskov ursuppe
ursprog altings første og største en livmoder er
en nat med rum til at gro

Selvom bogen sætter fokus på moderskabet som kvindens kernefortælling i en tid, hvor kvindekampen endelig har ført os til accept af andre kvinderoller end moderrollen, klarer den med stil at generobre denne så overlegne kropsfunktion og bringe den til velfortjent ære og stolthed.

Cyklussen

På forsiden hentyder genresignaturen digtcyklus, at Æg indtager en kvindelig synsvinkel. Den er fordelt i fire dele, der hedder først, måne & æg, så og tørst. Den første del er et langdigt, der beretter om undfangelse, graviditet og fødsel på nært hold. Hvor ord og billeder bringer læseren tæt på denne højst intime proces og tilbyder indsigt i ting, der sker på indersiden så vel som på ydersiden, når sådan en begivenhed indtræffer. Den næste del er et såkaldt drama i et akt, som på en legende og til tider let humoristisk måde gengiver en samtale mellem måne og æg og deres udveksling af plager og problemer. Dramaet begynder med en prolog, hvor små tegninger forekommer i stedet for ord. Dramaet slutter efter første akt med en epilog, der fortæller en myte om månes ni døtre, som skabte alt liv på jorden. Efterfølgende kommer så, som igen tager form af et langdigt og fortæller om morens liv efter barnets fødsel. Det tematiserer vanskeligheden ved separationen mellem mor og barn for begge parter: ”at dele / er at såre / begge dele”, og så introducerer morens længsel efter et fællesskab med andre mødre. Den sidste del, tørst, er en form for kor mellem ni mødre midt i et nærmest hekseagtigt ritual, hvor de spiser suppe og nærer et ønske om at skabe et nyt sprog – kvinsk. Bogen ender med en tildeling af én opgave til hver mor og titel for den næste bog, som de alle skal skrive på kvinsk. Den slutter i en håbefuld og åben tone, hvor bogens projekt er ved at træde i kraft og forhåbentlig går i opfyldelse.

Utopia

Bogen udgør et vigtigt bidrag til ligestillingsdebatten ved at minde os om, at vi skal fejre naturens kvindelige princip og mindes om dette køns ubegribelige, men oftest oversete, evne til at føde nyt liv. Bogen kaster ikke blot lys på denne proces fra moderens side. Den er også politisk engageret, idet den kalder på kvindefællesskab og skabelsen af et nyt samlersprog, som er et delersprog og et helersprog. Dette kald er vigtigt i en tid, hvor et spredersprog og et jægersprog har ført os i krise og åbenlyst ikke duer længer. Ønsket om en form for kvindeoprejsning minder om Björks sidste album Utopia, der ser løsningen i matriarkat og Utopia som en ø, hvor først kvinder med børn forbereder jorden for alle andre, før de så kan opnå denne harmoniske tilstand. Björks album er også en hyldest til det kvindelige og til vulva, som bliver brugt som et symbol i den æstetiske præsentation af værket i form af en orkidé. Heiberg søger også metaforer i naturen og hylder ægget og månen som kvindens principper. Forfatteren beskriver kvindekroppen og dens styrke og skrøbelighed, men også nødvendigheden af at skabe liv, hvad enten der er tale om et barn i maven, planter i haven eller harmoni i verden: ”mor tænker på alt, mor tænker ikke på andet end alt”. Begge værker, der udkom næsten synkront i efteråret 2017, beskæftiger sig med kvinden i en magtposition og etableringen af en ny kvindediskurs. Björk synger: ”It is time: For us women to rise and not just take it lying down” og ”Watch me form new nests, weave a matriarchal dome”, mens Heiberg skriver ”fra nu af må vi findes i flok / vi må synge og trampe og amme i kor / aldrig om kap” og  ”vores sprog skal være soleklart / vores samlersprog bliver favnende / det bliver vores nye start”. De drømmer en verden, hvor det skabende snarere end det ødelæggende princip er herskende. De giver en stille og vigtig påmindelse om kvindens grundlæggende magt og central rolle i skabelsens proces.

Delersproget

Æg er et intensivt og fokuseret værk, der bruger et ligefremt sprog, som formår at bevæge med meget enkle, men dog elegante ordspil. Den genkommende leg med verbet ”at dele” giver nogle af de mest mindeværdige udsagn som i ”At dele med vilje, at dele er vilje”, ”At dele er at hele”, ”At dele er at dele. At dele er det hele”, ”At dele er at miste. / Det hele”, ”At dele er at hele / det hele”. Delelighedens matematik og princip gennemtrænger hele bogen og holder den sammen –  fra mikroplan og celledeling: ”en er delelig med to, det vidste ingen, men sådan er det”, til makroplan og delersproget: ””vi” må stå først i vores ordbog / så vi aldrig glemmer hvor meget bedre vi er / med hinanden end med os selv”. Bogens omslagsillustration giver associatoner til et mikrobiologisk niveau med celler. Det kan også minde om et verdenskort med oceaner og kontinenter, hvilket fornemt understreger vekselvirkningen mellem de to planer.

Ægget

Bogen er præget af en påfaldende mangel på omtale af de andre køn, selvom der forekommer en leg med rim mellem klitoris og penis, som understreger deres forbundethed. Som jeg opfatter bogens projekt, er dette dog ikke et forsøg på at udelukke, men snarere et forsøg på at give plads til og kaste lys på det, der ikke har fået plads nok og har stået i skyggen. Ligesom Björk bærer en stor vulva på sin pande på Utopias cover, pryder alle former for æg siderne i Æg, som et modspil til det fallosdyrkende samfund, som værkerne er opstået i. Æg bliver her anmeldt et år efter udgivelsen. Ikke kun i anledning af, at værket er blevet udgivet for anden gang, men også fordi det ikke er mindre aktuelt eller akut nu, end det var dengang.

Shekufe Tadayoni Heiberg: Æg

Forlaget Uro

2017 (2. udgave, 2. oplag 2018)

218 sider

Køb bogen på forlagets hjemmeside her