Hos Cavalli er det alle livets facetter, der river og rusker i os. Det er det brusende begær, livet i byen, skuffelsen over mislykket kærlighed og refleksioner over tiden, som bare går og går. Den italienske digter Patrizia Cavallis poesi er smuk, sexet, ligefrem og fantastisk befriende.
Har man ikke allerede kendskab til den italienske digter Patrizia Cavalli og skal starte det nye år med en ny poetisk læseoplevelse, så lad det være Hvis du bankede på min dør. Denne samling af digte fra 1974 til 2020 giver en fantastisk indsigt i Cavallis poetiske univers, som indeholder en blanding af hverdagen i Roms gader, altomsluttende intense følelser og underfundige refleksioner over stort og småt. Her mødes en lethed og en alvor i små fragmenter af et liv.
Hvis du bankede på min dør er den første danske oversættelse af Cavallis poesi. Cavalli levede og skrev i Rom gennem hele sit liv og frem til sin død i 2022. Det er i dette italienske univers, man bliver suget ind i i Cavallis univers. Her bliver vi placeret lige midt i det boblende begær, skuffelserne, forelskelsen, kedsomheden og frygten for tidens hastige forbigåen. Digtene er udgivet med et spænd på næsten halvtreds år, men alle emmer de af den samme sårbare, poetiske og selvironiske stemme, som er Cavallis.
Hver smukke dag i november
er næsten altid en forspildt mulighed.
Lyset har travlt
novemberlyset venter ikke
det tænker sig om og byder sig ikke længere til.
Og man bliver længselsfuld ved udsigten til
en lykke, åh, mere end sikker
hvis jeg bare havde været så forudseende
at gøre det rette materiale klar:
en formålsløs cykeltur
og ubeskæftigede læber at kysse.
(2006: Dovne guder og dovne skæbne (Pigra divinità e pigra sorte))
Melankoli og humor danser med hinanden
Det er netop den stemme, som jeg helt fra start føler mig forbundet til. Det er en tilgængelighed i sproget, en bramfri ligefremhed, som rammer en fra første side. Selvom Cavalli på italiensk leger med metrik, rim og bøjninger, som vi må undvære i den danske oversættelse, er der en særlig stemme bevaret igennem alle digtene. Derfor bliver jeg som læser også suget ind i hendes eftertænksomme, melankolske og humoristiske verden. Her danser melankolien og humoren med hinanden på så elegant vis, at det er svært ikke at blive forelsket i.
Rent videnskabeligt spørger jeg mig
hvordan blev min hjerne skabt,
til hvad kan jeg bruge denne fejltagelse.
Jeg lader som om jeg har sjæl og tanker
for bedre at cirkulere blandt andre,
nogle gange elsker jeg vist også
menneskers ansigter og ord, nogle få gange;
at blive rørt ved, jeg ville gerne røre
men opdager altid, at alle mine følelser
skyldes et tordenvejr i nærheden.”
(1992: Mit helt eget jeg i første person ental (L’io singolare proprio mio))
Dagdrømmende vandrer vi rundt i livet
Det er romantiske og sensuelle relationer, som har den helt store hovedrolle i Cavallis poesi. Jeg’et forsvinder hen i dagdrømme om de elskede og begæredes ansigter, læber og kroppe. Følelserne er store og boblende, til tider gør de ondt, lige ind til forelskelsen og smerten også igen går over. Jeg bliver ført ind i jeg’ets begær og forelskelser gennem de små detaljer som et blik, en berøring og savnet af en stemme.
Sidelæns med begæret er der et kritisk blik og en konstant smertelig bevidsthed om altings flygtighed, og at den næste skuffelse måske venter lige rundt om hjørnet. Alligevel har jeg lyst til at befinde mig her, i Cavallis univers. Jeg får lyst til at vandre rundt i Roms gader, filosoferende, kiggende på mennesker, dagdrømmende i et sted mellem virkelighed og fantasi.
Nu forstår jeg, du er virkelig havet.
Jeg tog tilløb og sprang i,
jeg ramte plet, men slog mig ikke,
du ikke længere blond, men mørkhåret,
himmelblå øjne, og jeg svømmede og svømmede
i din indbydende overflade.
Du stående og så ekstremt fornem
med pompadour-hår, højt og opsat
jeg så på dig, sky og på afstand
ærbødig over al den højhed,
lykkelig ved at vide, du var min.”
(1999: Teatret er altid åbent (Sempre aperto teatro))
En mindeværdig poetisk oplevelse
På trods af, at vi i den danske oversættelse går glip af Cavallis leg med alskens lyriske virkemidler samt hendes nuancerede brug af pronominer og kønnede bøjninger, er der stor poetisk kvalitet at finde i den danske oversættelse. Her findes en stærk og sårbar poetisk stemme, der skildrer livets facetter som tab, identitet, tid, kærlighed og drømme med et nærvær og en karisma, som sjældent findes andre steder.
