Begyndelsen til en melodi er Bo Sølling Troensegaards første roman, men anden udgivelse. I min optik har forfatteren endnu ikke fundet sine ben at stå på, hvilket er eksemplificeret i nærværende udgivelse. Bogen indeholder gode elementer, men generelt virker den hverken sammenhængende eller gennemarbejdet. Korrekturlæsningen er desuden mangelfuld, og det giver desværre bogen et rigtig sjusket udtryk, og det er ærgerligt.
Kærlighed til musikken
Hovedpersonen i Troensegaards roman hedder Paw og er i sin bedste alder, nemlig de sene teenageår. Han har en stor forkærlighed for musik, et forhold til pigen Iben og beskrives som en tolerant ung mand. En rejse til Indien udvider hans bevidsthed efter et møde med en slags ‘indsigtsfuld mand’ og bliver samtidig enden på forholdet til Iben.
Herefter følger en tid, hvor han giver sig helt hen til musikken i håbet om at blive optaget på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København. Da optagelse på konservatoriet bliver en realitet, er verden endnu engang smuk og stor, men en indlæggelse på psykiatrisk hospital sætter en kæp i hjulet på drømmen. Paw bliver smidt ud af konservatoriet samt bandet, han selv har været med til at stifte, og ender på kontanthjælp. Han er dog ikke sådan at slå ud, så efter at have sundet sig, finder han job som postmedarbejder og begynder at komponere musik, der bliver udført af konservatoriestuderende.
Bevidsthed og ånd
Temaerne i Begyndelsen til en melodi er mange og tæller bl.a. åndelighed, kærlighed, psykisk sygdom og musik.
Forfatteren er optaget af åndelighed, og det ses i form af Paws møde med ‘bhagavan’ i Indien samt mødet med Tom i henholdsvis Indien og på den psykiatriske afdeling qua Tom’s spiritualitet og indblik i den åndelige verden. I Tom finder Paw en åndsfælle og får udvidet sin horisont. Han oplever en slags bevidsthedsudvidelse. Samtidig bor han på et tidspunkt i kollektiv med en kvinde, der udøver daglig meditation og som tænder røgelsespinde, der ofte kan lugtes i fællesstuen.
Temaet kærlighed beskrives fint som fornemmelser i maven og duften af eksempelvis Ibens hår. Beskrivelserne bliver ikke for meget, faktisk er de deciderede underspillede, hvilket fungerer godt.
Beskrivelserne af Paw som psykiatrisk patient er realistiske, og som læser mærker man forvrængetheden, angsten og apatien. Det er et vigtigt tema, der har den fornødne alvor omkring sig i romanen uden at blive ynkelig, og derfor fungerer disse beskrivelser rigtig godt.
Musikken er overvejende det tema, der fylder mest i romanen, og måden hvorpå hovedpersonen beskæftiger sig dagligt med musik både ved at høre vinyler, gå på musikkonservatorium eller komponere musik selv, træder tydeligt frem som en passion.
Sproglige genvordigheder
Sproget i romanen er en kompleks sag. Der findes gode passager, hvor jeg tænker, ”det her, det flyder”, men disse afløses desværre ofte af de korte hakkende sætninger og dårlig grammatik. Man kan mene meget om grammatik, men efter min mening skal der være læst korrektur på en god roman, ja al litteratur, det er ligesom en underliggende præmis for den gode historie; at jeg som læser kan læse, hvad der står. Især for at undgå misforståelser i sproget – sproget er præmissen for formidlingen, og hvis jeg ikke kan forstå det, er der ringe mulighed for, at forfatterens budskab når igennem.
Når det er sagt, er sproget ikke uforståeligt i romanen, men noget godt sprog er det desværre ikke. I hvert fald ikke set som helhed.
Der, hvor romanen dog fungerer, er i særdeleshed de passager, hvor Paw er indlagt på psykiatrisk hospital. Eksempelvis følgende fungerer:
Næste dag efter den obligatoriske morgensang gik jeg op i beskæftigelsesterapien, hvor jeg skulle deltage i gruppeterapi. Det var min debut. Jeg kom ind i lokalet og satte mig for bordenden. Rundt om bordet sad fire andre, en kvinde midt i trediverne, en mand, ligeledes midt i trediverne, en mand sidst i tyverne og en ung mand på alder med mig selv. En kvinde med langt hår med grå stænk kom gående med hastige skridt og satte sig ved bordet. ‘Vand?’ Smilede hun og kiggede nøje på alle rundt om bordet. Jeg hældte vand op i et glas og tømte det. Derefter kiggede jeg på kvinden i trediverne som sad foroverbøjet, som om hun sov. Hun havde en ternet sweater på og gispede. Hendes hår var fedtet
Begyndelsen til en melodi er en velmenende bog med sine gode sider, men alt i alt overskygges disse af manglende korrektur og sammenhæng. Det er rigtig ærgerligt, idet der i romanen er kimen til den gode historie.
INFO
Du kan købe bogen her.
Forlag: Forlaget Helle
Udgivelsesår: 2014
Om forfatteren:
Bo Sølling Troensegaard. Født på Rigshospitalet i 1977, opvokset i Roskilde, flyttede til København 18 år gammel, nu bosat på Frederiksberg.
Har en HF eksamen fra Frederiksberg HF Center og har haft jobs som bartender, tjener, handicapmedhjælper og chauffør.
Han har rejst i Indien og Latinamerika, har gået på Den Europæiske Filmhøjskole, arbejdet med lokal-tv og er nu under uddannelse som klipper.
Publikationsliste
2012 Blå, Digtsamling, Forlaget Darklights
2014 Begyndelsen til en melodi, Forlaget Helle