Foran mig ligger fire farverige hæfter i orange, lilla, grøn og pink. Trådene, som holder dem sammen, stikker ud af ryggen på dem i lige så fantastiske farver. Det er bøger, der kalder på at blive samlet op og læst.
Forlaget Arkiv for Detaljer har i de seneste år udgivet håndsyede hæfter med titlen Æter. Her findes små, men stærke spirituelle idéer. For hvert hæfte er det en ny forfatter, en ny idé og en ny udgivelse. Hæfterne skrives af ildsjæle, af mennesker der har noget på hjertet. Emnet skifter hver gang og handler om alt fra astrologi til syngende kønsdele.
For nysgerrige, søgende sjæle er Æter-hæfterne gode størrelser at synke ned i. De er som en lille å, hvor den milde strøm af ord vil føre dig – ikke som en destination fra start til slut – men fra én forståelse til en ny.
Hæfterne holder sig som regel inden for essaygenren, men der er dog få undtagelser, hvor værkerne er mere skønlitterære. Jeg gennemgår her fire numre af Æter-hæfterne med en kort introduktion af værket.
Æter nr. 3 Verdensrummet som menneskets spejlbillede af Anjuska Palitzsch Petersen
Igennem denne artikel undersøger Palitzsch Petersen, hvilken sammenhæng der er mellem vores planeter, særligt Pluto og den nye Eris, og vores liv her på jorden. Det er spændende læsning, hvis man er åben for astrologiens præmisser. Artiklens sprog gør det glidende let at følge med argumentationen og spørgsmål, som hvordan universet påvirker menneskers energiske plan, og hvordan mennesket udvikles i takt med udviklingen af astrologi og forståelsen af solsystemets udvidelse, kredser rundt i mine tanker længe efter at have lagt Æter nr. 3 fra sig.
Æter nr. 4 En plads om bålet af Carina Jean Lyall
Her får vi et essay om bålet og fællesskabet. Spørgsmål om, hvor fællesskabet er blevet af, eller måske mere en tanke om, hvordan det har udviklet sig. Når man siger ‘fællesskab’, har man også sagt ‘ensomhed’. Carina Jean Lyall undersøger det moderne menneskets ensomhed, samt hvorfor dét at samles om et bål ændrer noget i os.
Lyall formår at give en gave til læseren, ikke blot i sine ord om at høre til og være menneske, men i en lille konvolut, du finder midt i bogen. Heri finder du en gave, der måske kan bringe dig tættere på fællesskabet igen.
Æter nr. 5 Lingam & Yoni af SOLEN ER SEXET
Forfatterene bag det femte hæfte, SOLEN ER SEXET, er et kunstnerkollektiv som gør op med prædefinerede kønskasser. Det er dramatiker Bjørn Rasmussen, sangskriver og somatisk sexolog Lise Westzynthius og multikunstner Kim Richard Adler Mejdahl der fører os ind i et univers, hvor kønsdele taler sammen om alt hvad sådan nogen kunne have lyst til at snakke om. Jeg forstår meget lidt af det. Det er rodet og sjældent sjovt, selvom jeg føler, at der er lagt op til det. Det er ikke engang særlig ømt eller sensitivt, i stedet bliver der kun lige ridset lidt i overfladen af idéer om køn og krop. Hvorfor det hverken er sjovt eller følsomt, kan jeg kun gætte på, men for mig mangler der sandhed og ærlighed. Jeg kan se, hvad de forsøger at nå frem til, men jeg må skuffes med, at de lunter over startlinjen og falder over mållinjen. Selvom der er fine tanker om kroppe, nydelse, traume, forløsning, osv., står det ikke stærkt nok, når det blandes med karbonader og grønkål, eller når dialogerne mellem kønsdelene bliver så pædagogiske, at det faktisk mister nerve.
UFFE: Jeg kan godt lide mandenumser. Brystmuskler. Biceps. Pik. Selvom jeg også kan drømme om yoni som et smukkere sted at være, altså ikke være hetero, men måske drømme om selv at være yoni. Jeg blev drillet for at hedde Lingam i folkeskolen. Eller jeg blev mobbet og blev kaldt Lingam i folkeskolen. Fordi jeg blev helt stiv efter idræt i fællesbadet engang. Lin-gam. Jeg troede først det betød bøsse, svans. Så sagde Marianne Kyllinggård at det betød penis på tantrisk eller Marianne Kyllinggårds mor sagde det.
TANJA: Ja din lyst er så synlig. Det er godt. Men det var selvfølgelig ikke godt for dit hjerte. Det bliver jeg vred over. Du må gerne have lyst. Lyst er det smukkeste i verden. Det var deres egen kæmpeskam, de tørrede af på dig dengang. Men altså, du kan godt tørre den af igen, ikke?
Æter nr. 6 Lyd som bro mellem verdener af Wendy Rolle
I denne skriver Rolle om lyd som helende og kreativ kraft. Kan du mindes følelsen af en rungende, vibrerende bas? Det får næsten hjertet til at ryste. Det er disse vibrationer og energier som Rolle blandt andet skriver om. Hun fortæller om sit arbejde som lydhealer, og om den angst og depression, der måske faktisk endte med at redde hende. Hvordan har mennesker brugt lyd gennem tiderne, hvordan kan lyd have en postitiv indvirkning på vores krop og sind? Det er spørgsmål, Rolle undersøger her, og som har gjort mig mere nysgerrig og givet mig lyst til at nynne eller chance lidt oftere.
Oplyst af bål og ildsjæle
Som Arkiv for Detaljer selv skriver på bagsiden af hvert hæfte, er Æters mission at gøre det åndelige jordnært og tilføje livet magi. Dette formår de. Og tænk engang, at det findes i disse små håndsyet hæfter. Hvem skulle have troet, at man bare kunne gribe sådan en lille bog og lære noget om at være til, om at være menneske. Æter-hæfterne er et lille hjørne, som man nemt kan overse, når man sidder blandt publikum, da spotlyset ikke når helt derud på den danske litteraturscene, men i stedet oplyses af ildsjæle og fællesskabets bål, og måske netop derfor lyser de så smukt.
