Henrik Einspor har skrevet to nostalgiske bøger om livet i provinsen i 60’erne og 70’ernes Nordsjælland, der byder på læssevis af historier fra hjertet, fortalt ind til benet og uden sentimentalitet.
Henrik Einspors tvillingebøger Mistet Herredømme og Arresø bør, ifølge forfatteren, læses sammen, og jeg er helt enig. De to bøger står fint hver for sig, men læser man dem efter hinanden, får begge en ekstra dimension: De er vævet sammen, da de handler om den samme dreng opvæksten i Nordsjælland. Hans person bliver derfor mere uddybet og afrundet.
Spetakler giver is i maven
Mistet Herredømme er en bog om en dreng og forældrenes skilsmisse. Dét der i bogen kaldes for ’spetakler’ ender ofte med blå mærker hos moren og en rasende far. Et eksempel er, når drengen skal på lejrskole og spørger om penge til at deltage. Drengen ved godt, at det ikke bliver populært hos forældrene, og når moderen spørger den pressede far om pengene, bryder helvede løs:
”Alting klirrer derinde. Noget vælter. Han kan dårligt høre, hvad der bliver råbt. Men noget med penge og udgifter og kælling og helvede og en køreelev, som ikke har betalt, og faren knuger bundtet af regninger i sin næve og kyler dem i ansigtet på moderen sammen med den store træklemme, der holder dem samlet. Klemmen slår ind i væggen og ryger skramlende henover lineoleummet. Papirlapper daler til gulvet i buer. Maven er is.”
De korte sætninger slår hårdt, så jeg tydeligt mærker vreden fra faren, og samtidigt har jeg stor sympati for den bange dreng; hans synspunkt på en grim skilsmisse imellem forældre, der bekriger hinanden med iskold tavshed og efterfølgende vold: ”Moren er bedst til denne form for krigsførelse. Stædig, vedholdende, uforsonlig. Men når faren får nok, kan alt ske.”
Drengen forstår det ikke helt, men han forstår dog nok til at vide, hvordan han skal navigere imellem de to krigsførende for ikke at skabe storm på de i forvejen oprørte vande. I baggrunden udspiller samtidshistorien sig. Kennedy bliver skudt, Frederik d. 9. dør, Margrethe bliver dronning og Neil Armstrong lander på månen. Historiens vingesus er baggrundstæppe for et drengeliv. Da Armstrong tager sit berømte skridt for menneskeheden, står drengen og faren og pisser i haven:
”Det er aften, og de står side om side og pisser, mens de kigger op på månen. Drengen kan ikke se noget, men det er sjovt at tænke på, at der er folk deroppe i dette øjeblik. Neil Armstrong har taget et gigantisk skridt for menneskeheden, og her står de og vander græsset, som menneskeheden har gjort siden tidernes morgen. ”
Selvom Armstrongs trampen rundt på månen selvsagt er vigtig i det store billede, bliver det aldrig rigtigt vedkommende for drengen; historien sker omkring ham, men hans verden drejer sig om at aflure forældrenes humør, batmanblade og at tegne dinosaurer. Den store verden må vente.
En pind er ikke bare en pind
Arresø er baseret på Einspors eget liv i det nordsjællandske. Alt er virkelighed. Mere eller mindre.
Den foregår i de samme år som Mistet Herredømme, men drengens fokus på forældrenes drama er skiftet ud med et fokus på livet i centralskolen og superhelten Batman. Senere hen bliver dette skiftet ud med glamrock og piger.
Nordsjælland udvikler sig mere og mere til et sommerhusområde, men det er bestemt ikke kedeligt af den grund, da børn fra København holder sommerferie i området. Drengen og de andre børn i området leger med dem hele sommeren. Her tegner sig et billede af idyl med klassiske børnelege, men også et skævt syn på egnens børn. De får øgenavne såsom Regnvejrsmikael, Pisrose og de rødhårede satansøskende fra Morelvej. Men hvem vil lege med én som stinker af pis, eller én som altid tager regnvejr med sig? I hvert fald stemningen af regnvejr.
Jeg blev hurtigt hevet ind historierne, da de foregår i samme område, hvor min mand er opvokset i 80’erne. På trods af, at bøgerne foregår i slut 60’erne og 70’erne, kunne jeg i baghovedet høre min mands historier om, hvordan de dengang fiskede, og hvordan de legede med pinde der skulle agere geværer. Jeg kunne også genkende min fars fortællinger fra hans barndom i slut 50’erne og start 60’erne. Visse ting ved barndommen er universelle, og en pind kan uanset fødselsår forvandles til et gevær, så man kan bekæmpe alverdens skurke.
Bøgerne består af små tekster på alt mellem en halv og et par siders længde. Dette gør, at intet trækkes i langdrag, og alt derfor bliver skåret ind til benet. Sproget fremstår skarpt og præcist. Intet er overladt til tilfældighederne. Jeg blev virkelig fanget af teksterne, og fordi de er overskuelige at læse, fik jeg lyst til at læse ét afsnit mere, og så lige ét til, og det næste er jo ikke så langt, så det snupper jeg også lige.
Alt i alt er det en fornøjelse at glide igennem barndommen i Nordsjælland, selv når det gør ondt.
Info
Henrik Einspor: Arresø og Mistet herredømme
Forlaget Løse Ænder
115 og 100 sider