Hvad hvis en gulerod ikke bare er en gulerod? Dette spørgsmål bliver indirekte stillet i Shekufe Heibergs digtsamling Frugt og grønne sager, som inviterer læseren med på en opdagelse og undersøgelse af madens forunderlige liv. Der er fyldt med fantasi og frie associationer.
Håbets natur er en rørende fortælling om en kvindes krampagtige forsøg på at holde fast i en tosomhed, som måske allerede er bristet. Håbet bliver hendes flugt fra virkeligheden, fra sandheden. Men hvad er sandheden egentlig, og vil hun kende den fremfor at forblive i selvbedragets tryghed?
Jakob Brønnum har endnu gang formået at skrive en digtsamling som på sin egen ligefremme måde behandler eksistensen og dens væren i verden. Der er tale om en digtsamling med overblik og humoristisk vid.
Gid jeg kunne er en antologi med ni unge forfatterstemmer, blandt andre Emilie Guldborg Andersen, der med sin tekst ”Gid jeg kunne” har lagt navn til antologien. Bogen er udgivet af forlaget Vild Maskine i forbindelse med den årlige uddeling af kulturpriserne i Vordingborg. Emilie Guldborg Andersen vandt kulturtalentprisen på 10.000 kr., som uddeles til spirende talenter.
I den grafiske novelle Nærværk bliver læseren ført ind i forfatterens fantasi og tanker om fortiden og en grå barndom. Det er afdæmpet noir-fortællinger, voldsomt og grotekst – men samtidig fyldt med intensitet og stemningsfulde billeder.
Uudgrundeligt er en rejse mod det ukendte og uforklarlige, men en rejse som ender før man rammer målet, og heldigvis for det! Efter endt læsning sidder jeg ikke tilbage med en endegyldig forståelse, men med et værk hvis kurs er flerstrenget og vidtfarende. Alligevel er der noget samvirkende; en søgen mod det uforståelige.
Med romanen Død mands manifest når vi til vejs ende i Sanderhoffs romantrilogi, der foruden dette værk består af Europas floder og Djævlens protege. Det er en stor og værdig afslutning på trilogien. På én gang en foruroligende og fortryllende smuk undersøgelse af grundlæggende spørgsmål om menneskets væren. Det er en bedrift, som fortjener en fremtrædende plads i det danske litteraturlandskab.
Amalie Smith gør med Et hjerte i alt op med både sin egen og den vestlige verdens historieopfattelse. Hun insisterer på sprogets materialitet og på fiktionen som et grundvilkår. Hun er på én gang inderlig og udfarende, på én gang hjerteknust og filosofisk undersøgende. Tag med ind i en collage af hendes praksis over de sidste ti år.
Med Fuglene har Mikkel Harris Carlsen begået et intelligent og interessant stykke litteratur med surrealistiske indspark og kafkaske momenter. Gennem en morsom, nærmest pervers tone i bogen betragter vi livet hos den uheldige protagonist, som forsøger at leve et stilfærdigt liv med sin Kirsten.
Med Jungle sætter Christina Hagen ikke kun spørgsmålstegn ved den normative opfattelse af den begærende, forelskede kvinde, hun udfordrer også opfattelsen af forfatteren som kreativt geni ved eksplicit at fratræde som skrivende og i stedet gøre sig til kurator. Det er en bog, der i denne læsers øjne skal vække debat, men måske ikke dén debat, den faktisk har affødt.