På alle sprog hedder fremtiden død

Efteråret 1989. Med en begejstring iblandet en fornemmelse af, at virkeligheden overgik fantasien, berettede medierne verden over om østblokkens gradvise, men hurtige opløsning. Jeg selv som dreng fulgte begejstret med. At se trabanterne bevæge sig frit over grænserne...

Et menneskes kamp for at fatte sig selv

Vladimir Makanin har med ‘Mandehullet’ skrevet en stærk sort dystopisk roman. Kort, men rig. Da den blev udgivet i 1991, kunne den sagtens læses som en samtidskritk af datidens postsovjetiske sammenbrudte samfundsform, men Makanins roman rækker langt ud...

Livet; det færdselsuheld man selv rekonstruerer

Det splintrede liv. En krop her. En bevidsthed der. Et sprog et helt andet sted fra. Et sprog til at sætte det sammen igen. Kroppen. Bevidstheden. Minder og erindringer. Alt det, der udgør et selv, et jeg, der er i verden. En verden sat sammen igen i sproget, i alt...

Begravelse af Rolf Sparre Johansson

Har sorgen et sprog? Og hvis det har, hvordan ser det så ud, hvordan lyder det og hvilken indvirkning har det? Et muligt bud på et sorg-sprog finder vi i Rolf Sparre Johanssons langdigt Begravelse.   At skrive om og med sorgen Rolf Sparre Johansson Begravelse er...