Sorg og længsel: stærk kvindelitteratur i flot udgivelse

Vildsomme veje er et vigtigt bidrag til dansk kvindelitteraturhistorie, og med ESCHOs genudgivelse bliver det til lidt over 100 sider om kærlighed, kvindens sjæle- og seksualliv og samfundets drænende krav til kvinden.

Vildsomme veje fra 1890 er ottende udgivelse i forlaget ESCHOs spændende Gule Roser-serie og består af to noveller, “Også en kærlighedshistorie” og “I sommerferien,” der udgør det komplette forfatterskab af Vilhelmine Zahle (1868-1940). Første novelle synes temmelig selvbiografisk, betragtes forfatterindens eget liv: Vi følger protagonisten, den 21-årige Martha Grüner, der forelsker sig i den fem år ældre Edith Gerner. Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre for meget, men hvis det haves in mente, i hvilken tid novellerne er skrevet, kan man næsten tænke sig frem til, om det er en tragedie eller komedie; kærligheden er ugengældt – i hvert fald den romantiske kærlighed, som Martha Grüner føler for Edith Gerner. I “I sommerferien” derimod er det gennemgående tema en tilsyneladende heteroseksuel ung kvindes kærligheds- og seksualliv, der vækkes til live på et sommerophold ved den østjyske kyst.

Forudbestemte liv

Begge noveller italesætter kvindens ægteskabelige rolle i slutningen af det nittende århundredes samfund. En kvindes liv var på ingen måder et nemt liv på dette tidspunkt; der var et temmelig fikseret billede af, hvordan kvinden skulle være, opføre sig på, og hvilken plads hun havde i samfundet alt efter stand. I Vildsomme veje skildres datidens middelklasses kvindelige sjæleliv og seksualitet gennem de to noveller, og på trods af en latent utilfredshed med kvindens plads i samfundet og dettes mange krav til kvinden er de kvindelige hovedpersoner egentlig fuldt indforstået med deres konventionelt forudbestemte liv. I “Også en kærlighedshistorie” ved Martha godt, at det ikke bliver anset for normalt at have romantiske følelser for Edith Gerner som kvinde; det kan godt være, at hun ikke selv ser noget galt i det, men set med 1800-tallets lægevidenskabelige øjne, blev det betragtet som usundt, fordi det stred imod den gængse forståelse af seksualitet og derfor var naturstridigt. Eller som Martha tænker, var det “et underligt, planløst, unaturligt sværmeri.”

I “I sommerferien” er den forlovede frøken Valborg Wohn som sagt på sommerophold i det østlige Jylland hos sin onkel, hvor hun møder en anden besøgende, den hen imod de fyrre-årige skørtejæger hr. Lundsten. Valborg kommer fra trangere kår end Martha Grüner og har af den grund forlovet sig med en grosserer Rudolf Harten, der er af velhavende familie, for at kunne leve en “fri, lykkelig, sorgfri tilværelse”; det er først med denne Lundsten, at hun får at mærke, hvad ægte kærlighed er. De to noveller har altså det til fælles, at begge hovedpersoners følelsesliv vækkes til live og begge to venter den forventede pligts indfrielse: ægteskabet – bare i forskellig rækkefølge; Martha forelsker sig i Edith og ender med at gifte sig med en anden, Valborg er forlovet og forelsker sig i en anden.

Kærlighedens frygteligt frydefulde væsen

En gennemgående tråd i novellesamlingen er spørgsmålet, hvad lykke er, og vi får som læsere et indblik i begge hovedpersoners tanker: Alle har drømme, alle har mærket kærligheden boble indeni, men det er langtfra alle livsbaner, der ender lykkeligt (eller hvor man havde regnet med), og anderledes var det på ingen måde for 150 år siden. Der er en blanding af livfuldhed og vidunderlig forelskelse og så en stille, indre lidelsesfuld stemning; en higen efter kærlighed og på samme tid kærligheden som noget fremmed og meget skræmmende. Vildsomme veje skildrer i og for sig stille kvindeliv og -stemmer; længslen efter den fuldendte kærlighed – i dette tilfælde i form af en kvindeskikkelse – og vækkelsen af seksualiteten hos et menneske til et andet. 

En must-read

Novellen “Også en kærlighedshistorie” gjorde, at Vildsomme veje blev et omdiskuteret emne iblandt medicinere, der dengang forskede i “kvindelig homoseksualitet” og den “perverse seksualitet”, og den førnævnte novelle anses desuden som en af de første skildringer af lesbisk kærlighed i dansk litteraturhistorie. Om du interesserer dig for nordisk kvindehistorie og feministisk litteratur eller ej, så skal du læse denne bog.

I de sidste halvtreds år er interessen for Vilhelmine Zahles forfatterskab steget (i særdeleshed i feministisk-akademiske kredse), men det ville være synd kun at læse novellerne i lyset af kvindelitteratur i Norden og samfundets betingelser for kvinden i ægteskabet; Vilhelmine Zahle skriver ikke bare samfundsrelevant, men godt; fortællingerne er også fangende og rørende, og novellerne er velskrevet rent kompositorisk, der bare gør det til en fryd at fordybe sig i. Det stilrene og alligevel idiosynkratiske sprog sammen med temaerne gør Vilhelmine Zahle til en vigtig forfatter i og en vigtig bidragsyder til Det moderne gennembrud i Danmark.