Søster er en rørende fortælling om stærk søskendekærlighed, hvor den ene søster ønsker at dø og den anden ønsker, hun skal leve. Overvejelser om at tage umulige valg opstår, som læseren nærmest andægtigt bliver ført ind i og efterlades ligeså magtesløs som fortælleren.
At dø for kærlighed?
Spørgsmålet om at dø for kærlighed får en helt ny dimension i Søster, Miriam Toews’ autobiografiske roman. Yolandi og Elfrieda er søstre, opvokset i et lille mennonittersamfund i Canada, hvor de allerede som helt små knytter et stærkt bånd. Elfrieda er smuk og intelligent, en talentfuld pianist, som rejser verden rundt. Hun er elsket af sin solidariske mand og familie, men på trods af dette ønsker hun kun én ting: at dø. Hun trygler om at få fred, og Yolandi står magtesløs tilbage. Hun elsker sin søster og ønsker hun skal leve, men hvad stiller man op, når ens situation og valg står udenfor alle konventioner?
Afmagt
Elfrieda forsøger at tage sit liv et utal af gange, fra at sulte sig selv til at indtage ekstremt giftige væsker. Hun ender derfor hver gang på hospitalet og psykiatrisk afdeling, hvor der ikke er meget hjælp at hente. Yolandi kan kun se på, hvordan søsteren lider og bliver mere medtaget fysisk og psykisk, hvorledes systemet svigter og hendes ønske om døden intensiveres:
“Er livet en joke?
Selvfølgelig ikke, Elf. Jeg vil ikke tage med til Schweiz.
Yoli, jeg beder dig om at gøre denne ene sidste ting for mig. Jeg bønfalder dig faktisk.”
Yolandi går rundt med oprigtige tanker om at medvirke til aktiv dødshjælp. At følge disse tanker giver en utrolig indsigt i afmagtens groteske overvejelser, men alligevel en uforklarlig forståelse heraf. Selv efter sidste side er vendt, er de opståede refleksioner ikke på tilbagetog, da loven umuligt ikke kan afgøre hvad der er rigtigt og forkert i dette inhumane tilfælde.
Smerte versus smil
Fortællingen bliver aldrig duperet eller patetisk, da brugen af humor kontinuerligt opvejer det sørgelige og triste. Det tragikomiske aspekt løfter fortællingen og efterlader en følelse af gråd og grin simultant. Det er længe siden, en bog har påvirket mig i en sådan grad, at den stadig er grobund for refleksioner hos mig. Det er en bog med relevante spørgsmål om et taburiseret og tungt emne, som de færreste tør berøre, beskrevet på en måde som inkorporerer læseren. Jeg vil derfor helt klart anbefale andre at læse romanen, men jeg vil dog også henvise til at læse den på originalsprog, hvor titlen er All my puny sorrows.
Info
Forfatter: Miriam Toews
Oversat af: Ninna Brenøe
Forlag: Tiderne Skifter
254 sider
Bogen kan købes her (omslag og titel er ændret, men fortællingen er i overensstemmelse med den anmelder har læst)