Jeg åbner avisen hver morgen. Jeg læser fortsat om krig og korruption, ulighed og uretfærdighed. Det er blevet reglen snarere end undtagelsen. Jeg tager endnu en tår af min kaffe. Jeg kigger ned, lukker avisen og fortsætter min dag. Sådan foregår min avislæsning oftest, men efter at have læst Slagger ser jeg på denne rutine med lidt andre øjne.
Idiosynkrasi
Man skal kun læse tre linjer af Bjørn Themsens vrede langdigt Slagger, før man støder på ordet “flygtning”, hvilket er et overskyggende tema i hele bogen. Hver af de tolv afsnit starter med en beskrivelse af flygtninge i forskellige kontekster. Under dette markante tema ligger en potpourri af emner som politik, magtesløshed, korruption, raseri og aversion mod magteliten, økonomisk ulighed, litteratur, kunst og kærlighed. Budskabet er klart, og det kræver ikke stor litterær arkæologi at finde frem til;
“til Hauptbahnhof
og mylderet af navnløse flygtninge
på vej videre
til dissidenterne i Danmark – hvor fanden er I henne?”
Afmagt versus magt
Digtet er skrevet i de tre første måneder af 2016, og begivenhederne heri er tilknyttet denne periode. Der er en gennemgående og meget beskrivende følelse af afmagt, menneskers passivitet og spørgsmålet om hvorvidt digteren overhovedet kan stille noget op i alt kaosset. Den konstante søgen efter svar kommer til udtryk i de forskellige eksperimenter med form og sprog, som for eksempel faktuelle facitlister, undersøgelser af ordets egentlige betydning, tal fra aviser, intertekstuelle referencer og pludselige skift i et ords betydning;
“tænker lige på dig skat smiley smiley
nej det er ikke sandt
når jeg tænker “skat” tænker jeg ikke på dig
og hvad stiller man op med det?
hvad stiller man op
når SKAT mister ti mia. kr i udbytteskat
fordi politikerne i årevis har skåret i bemandingen?”
Bjørn Themsen kan altså noget med sproget. Især dualismen mellem beskrivelserne af hverdagen, fra melankolien i busrejser til intime samtaler i soveværelset, og en større umenneskelig og grusom verden, understreger menneskets position i et makrokosmos, som er meget svær at definere og beskrive.
Utilsløret læsning
Min læsning af Slagger har været meget blandet. Den er aktuel og samfundskritisk, en ny indgangsvinkel til de informationer om verdens uretfærdighed, samfundsmæssige problemer et cetera, vi konstant bliver bombarderet med. Themsen fremhæver dog tydeligt, hvad han har på hjertet. Altså, er forståelsen meget entydig og temmelig ligetil, også selvom man ikke opfanger de mange litterære og kunstneriske referencer – både de mere åbenlyse og de lettere skjulte.
Læseren får derfor rigtig meget serveret, og bliver ikke inviteret til selv at reflektere. Med det in mente, opvejer sproget denne mangel. Især de forskellige undersøgelser af forskellige ords betydning. Menneskets uformåenhed kommer til udtryk i de mange spørgsmål der aldrig bliver besvaret, en meningsløshed, en fægten i blinde, et sisyfosarbejde og en manifestation af denne vrede og afmagt. Dette formår han at beskrive på et niveau, hvor de fleste kan være med.
Langdigtet kan købes for 149,- her.
Det står uklart for mig, hvad der menes i anmeldelsen med dette:
”Themsen fremhæver dog tydeligt, hvad han har på hjertet. Altså, er forståelsen meget entydig og temmelig ligetil, også selvom man ikke opfanger de mange litterære og kunstneriske referencer – både de mere åbenlyse og de lettere skjulte.”
For hvis man netop opfanger de mange litterære og kunstneriske referencer, det siges, at der er, hvordan kan forståelsen så vedblive at være det påstået meget entydige og temmelig ligetil? Vil det ikke umuliggøre en sådan umiddelbar enkelthed, hvis så mange komplekse komponenter opfanges? Også fordi der et andet sted siges, at ”Læseren får derfor rigtig meget serveret, og bliver ikke inviteret til selv at reflektere”. Hvad består denne manglende invitation af? Hvis der er disse mange litterære og kunstneriske referencer, så må de ifølge det udsagn være skjult, så jeg stiller mig selv spørgmålene, hvordan og hvorfor er de skjult, hvis det er sådan, det forholder sig? Det kunne jeg godt tænke mig at få uddybet, evt. også af forfatteren selv.
Anmeldelsen efterlader mig også med andre spørgsmål, jeg tror, jeg kan få visse svar på nu ved at læse bogen, hvilket jo er et plus.