Sun Pins De tusind bæsters nat er ikke bare god, fordi det er en følsom fortælling om en kvinde, der ikke kan forlige sig med, at hendes mand ikke længere vil være sammen med hende. Det er også en kærkommen og berigende historie, fordi det er en fortælling om det moderne Kina, der fluktuerer mellem det sentimentale og det rå-ærlige, det metaforiske og det konkrete.
Globaliseringens krav
Antallet af forfattere, der bliver oversat til dansk, som hverken er af europæisk eller amerikansk oprindelse, er forbløffende få. I en verden, der til stadighed bliver mere globaliseret og som følge deraf rekvirerer en større forståelse for forskellige kulturer, er det vigtigt, at der foreligger materiale på dansk om de store kulturer. En af de bedste metoder til at uddanne sig selv i andre kulturer og andre landes særpræg er ved at læse skønlitteratur, der er skrevet i og støbt af en anden kultur end ens egen.
Det er blandt andet derfor, at det er en gave til det litterære og intellektuelle Danmark, at Forlaget Korridor har sat sig for at udgive en række små, asiatiske fortællinger i den serie, som de har valgt at kalde ”Korridor novella”. Blandt bøgerne i serien findes der både værker af japanske og kinesiske forfattere – hvilket er bemærkelsesværdigt, da Kina er et notorisk lukket land, fra hvilket de litterære og kunstneriske beretninger om nutidige forhold ikke tæller mange. Det er ikke svært at finde romaner, der behandler årene under Mao Zedongs diktatur, men det er straks sværere at finde litteratur, der beskriver livet i det moderne Kina. Men det gør Sun Pin, og det gør hun forbløffende godt.
Filosofiprofessoren, der hellere ville friheden
I begyndelsen er Sun Pins De tusind bæsters nat ikke en bog om Kina. Det er derimod en næsten universel beretning om to mennesker, der går fra hinanden. Af sit arbejde er bogens hovedperson Li Chengjing blevet udstationeret i en anden by i to år. Hver aften taler hun i telefon med sin kæreste Zhao Tong, der underviser i filosofi, men med tiden erfarer de begge to, at de ikke har særlig meget at tale om. I en af deres indholdsløse samtaler hører Li på et tidspunkt en kvindestemme i baggrunden. Det viser sig at være en gift kvinde, som Zhao har et forhold til, men inden han afslører det for hende, meddeler han hende, at han ikke længere har lyst til at være sammen med hende.
I dette henseende er hans profession som filosofiunderviser ikke uvæsentlig. Han er en mand, der i nogen grad kan siges at leve et liv præget af og båret af filosofiske principper, der har sine rødder i den europæiske liberalisme og den amerikanske drøm om frihed. Selv siger han, at han vælger at slå op med Li, fordi han ikke vil gifte sig. I samme ombæring siger han til hende: ”Ægteskab er i bund og grund ikke andet end at miste sin frihed. Ægteskabet gør vold mod den menneskelige natur”.
Portrættet af ham, der tegnes ud fra ganske få beskrivelser og oplysninger, er rigtig godt. Selvom han på flere punkter fremstår som en karikatur på en studentikos mand, der har siddet i det totalitære Kina og læst vestlige bøger og drømt sig hen til den amerikanske nat og det europæiske daggry, er han også en meget ærlig karakter. Det er nemt at ryste patroniserende på hovedet af hans floskler om ægteskab, forpligtelser og frihed, men samtidig med, at man tager sig selv i at gøre det, er man heller ikke i tvivl om, at han mener det, han siger. Ud fra portrættet af ham og livet i Kina som kontekst er det ikke helt klart, om han skal repræsentere en dekadent forfængelighed, som kun de velstillede har råd og overskud til at dyrke, eller et oprigtigt håb om, at hvis den enkelte kineser længes efter frihed, så er det kun et spørgsmål om tid, før det politiske Kina bliver nødt til at respektere det og efterkomme dette ønske. Men uvisheden om dette er en styrke, der i sidste ende gør, at De tusind bæsters nat kan læses på to forskellige måder.
Li er ikke kun uenig med ham – hun har heller ingen forståelse for, at man kan mene det, som han gør. Og det afføder en række iøjnefaldende, men meget rammende og illustrative metaforer og sammenligninger. De centrerer sig om en følelse af, at de lever hvert sit liv på hver sin planet. Efter hun har erfaret, at de ikke har særlig meget at sige til hinanden, men inden han slår op med hende, tænker hun: ”I virkeligheden var Zhao Tong allerede gået om bord på sit rumskib, han var på vej væk”. Og da han fortæller hende, at han ikke længere vil være sammen med hende, tænker hun: ”Hans stemme var så afsindigt rolig, der var intet menneskeligt i den, den var som et fartøj fra det ydre rum, majestætisk, iskold, fremmedartet”.
Denne række af metaforer, der alle sammen kredser om det samme billede, er så tilstrækkelig mange gentagelser, at det både er gennemtænkt, effektfuldt og stilistisk gennemført. Selvfølgelig kan billedet af ham, der stiger om bord på et rumskib, virke overdrevet. Det er det måske også, men det ændrer ikke på, at det er en velvalgt metaforrække til i første omgang at afspejle hendes følelser og tanker.
Qin og frakken
Li beslutter sig for at tage nattoget til den by, som Zhao bor i, for at give ham en dyr jakke og på den måde få ham til at tage hende tilbage. Men da hun ankommer til togstationen og ringer ham op, ønsker han ikke at se hende. Hun sætter sig ind på en KFC, hænger jakken over sin stoleryg og går på toilet – og da hun kommer ud igen, er jakken væk. Det viser sig, at det er ung kvinde, der har taget den i den tro, at den var blevet efterladt med vilje. Hun præsenterer sig selv som Qin, og Li siger ja til at tage med hjem til hende for at overnatte.
Det er begyndelsen på det skifte, der sker halvvejs inde i bogen, hvor De tusind bæsters nat går fra at være en velskrevet og vedkommende introspektion af en kvindes følelser til at være et stykke råt og slet kamufleret socialrealisme. Det er her, det bliver en bog om den socioøkonomiske elendighed, der forefindes hos de grupper i Kina, der ikke går hjemmevant rundt i en pulserende storby. Men det iøjnefaldende skifte betyder ikke, at Sun Pin glemmer at holde fast i det, der gør de første halvtreds sider så gode: nemlig skrøbeligheden og den rå og til tider næsten ynkelige ærlighed, der gør Sun Pins personportrætter troværdige.
Da de ankommer til Qins bopæl, får Li et chok. Hun har svært ved at forstå, at man kan bo sådan. Det er hende meget fremmed, at der er beboelser i Kina, der som denne ”virke[r] grimet, sølet, nedbøjet” og som hun kun kan betegne som ”dette hærgede, nedslidte sted”. Hjemme hos Qin spiser de mad fra frost, og hun undviger næsten konsekvent Lis evindelige spørgsmål om, hvorfor Zhao har gjort, som han har gjort. Hendes manglende svar er med til at fremstille Qin som en indadvendt og ordknap kvinde, der er tynget af sit fysisk hårde arbejde – og som tilmed har sine egne indre dæmoner at håndtere, viser det sig. I løbet af natten fortæller hun sin historie gennem sin fars: Han var en succesfuld erhvervsdrivende, der som følge af den ekspanderende kinesiske statskapitalisme endte med at gå fallit og måtte leve af lån fra andre. Beretningen om ham fylder kun et par sider, men i løbet af de sider formår Sun Pin at levere en fortælling om dem, der ikke profiterede på globaliseringen og de kinesiske vækstinitiativer, som ellers i gennemsnit gav den enkelte kineser flere penge mellem hænderne.
Med det in mente kommer Zhao Tong og hans vestligt inspirerede frihedstrang ikke bare til at stå i kontrast til Li; den kommer også til at stå i kontrast til det Kina, som Qin repræsenterer, i en meget elegant og underspillet kritik af den kinesiske overklasse. Det kan godt være, at de lader sig inspirere af den europæiske frihedsfilosofi, men det er ikke noget, der kommer den almene kineser til gode. I stedet for et forsøg på at udbrede og institutionalisere friheden, kommer det til at fremstå som et selvcentreret realiseringsprojekt, der hverken gavner eller påvirker ret mange andre end dem selv. Det er overlegent udført, fordi man på én gang godt kan se problemet samtidig med, at det er svært at bebrejde Zhao for, at han udnytter sine muligheder, sin velstand og sin position til at leve efter de principper, som han nu engang ønsker at leve efter.
Dermed formår Sun Pin på de 100 sider, der udgør De tusind bæsters nat, at blande en historie om et par, der går fra hinanden, sammen med et stilbillede af det kinesiske samfund i en skøn, vedkommende og velskrevet forening. Selvom det sagtens kunne lade sig gøre uden, at man ville kunne pege på det som en svaghed, så undgår Sun Pin at levere en moralsk bedømmelse af sine karakterer. Hun tegner et portræt af det moderne Kina og lader sine tvetydige og troværdige personer færdes i det uden at fælde dom over, hvem der gebærder sig rigtigt og forkert. Og med det går De tusind bæsters nat fra bare at være en bog om Kina for dem, der har interesse i en rapport fra landet, til at være et stykke gribende og velkomponeret litteratur.
Info
Sun Pin: De tusind bæsters nat
2020
Forlaget Korridor
Oversat af Sidse Laugesen
Køb bogen på forlagets hjemmeside her