Maja Maria Rakel Dahl er udkommet med digte på Forlaget Mellemgaard, og de går ind under huden og rammer sjælen – dersom man er til digte. Det kræver en opmærksom læser, der agter og evner at skære sig ind til perspektiverne, og derved kan digtene gå ind under huden.

 

At finde sig selv og sin sjæl

Forfatterinden har været igennem en proces, det mærkes tydeligt, og derfor er jeg også helt med på at kalde den biografisk, hvilket jo i og for sig blot bevæger mig mere, eftersom det er digte, der viser en sårbar side af den skrivende.  Maja Maria fandt – som hun skriver – ”tidligt et rum i kunsten”. Det er tydeligt, og det er også meget set, at kunsten kan være med til at tage det værste pres. Man får simpelthen skrevet sig ud til en anden erfaring. Det, at skrive ord på et stykke papir, skaber undertiden en tro på tingene, tror jeg, for bogstaverne flytter sig ikke sådan lige, sådan som tankerne jo gør.

Maja Maria skriver med en meget direkte pen, og digtene – når de fungerer bedst – ånder og viser den side, Maja Maria rummer, blandt flere. Digtene kredser om jeg’et, det skrøbelig jeg, hvor kroppen er hylsteret, der forsøger at holde det hele fast. Det er situationer fra hverdagen, Maja fremskriver.

Det er tit og ofte de mere komplekse følelser, der får tid og rum til at folde sig ud hos Maja Maria. Hun tager hånd om de større scener for følelseslivet; råb, skrig, gråd, tavshed, ensomhed, tankemylder. Hun er søgende på livet og på sig selv, funderer over, hvad livet kan tilbyde hende, hvad hun kan give det, og det er, som om det er presserende for hende at finde sig selv til rette med en rolle i samfundet. Den kan undertiden være svær at finde, fornemmer jeg.

Jeg synes ikke, alle digte fungerer lige godt, men jeg synes, der er en god progression i digtsamlingen, som jeg gerne vil reflektere videre over. God læselyst til dig!

 


 

Forfatternavn: Maja Maria Rakel Dahl

Forlag: Mellemgaard

Omslag: KWG Design, Odense

Udgivelse: 2017

Sidetal: 119

Bogen kan købes på forlaget hjemmeside her