Stemninger indfanges og billeder skabes og vises i multikunstneren Jens K’s smalle digtsamling udgivet af Byens Forlag.

Bogen er, som titlen indikerer, polaroidbilleder i tekst og i reelle billeder. Digtene er korte, oftest kun tre linjer, men det mindre format er ingen hindring for digtsamlingens evne til at skabe et billede i læserens sind, der ofte er akkompagneret med et lille snapshot af skilte, skure, murstensvægge eller vaskerier. Digtene er skrevet udelukkende med små bogstaver, hvilket giver en effekt af abrupthed, af at hvert digt glider over i det næste, og at de aldrig rigtigt ender eller har en afslutning. Digtene svæver over og væves formmæssigt ind i hinanden. Dette kan dog også være en visuel udfordring, da manglen af versaler drillede mit blik. Men det giver blot samlingen endnu et aspekt af poetisk effekt og affekt.

Naturen i byen

Efterårs- og begyndende vinterstemning lyser ud af siderne med den melankoli, der hører sig årstiderne til for mange af os. Men selv digtene, der nævner forår, Ankers tivoli og bier, der summer, indeholder en melankoli, som jeg ikke kunne ryste af mig. Et digt, der i mine øjne passer perfekt til en begyndende september, som vi befinder os i i skrivende stund, et formfuldendt efterårsdigt, er blandt andet digtet, der lyder:

svaler i luften
hen over kirkegården
et blad daler ned

Jeg mærker stemningen dale ned over mig, jeg fornemmer duften af de sprøde blade, og jeg ser svalerne flyve mod syd højt over mit hoved. Jeg fornemmer kirkegårdens stilhed og andægtighed. Som vesterbrogenser, der gerne nyder at gå ture på Vestre Kirkegård af og til, er denne følelse langt fra fremmed for mig, og genkendeligheden vækker behagelige minder. Naturen er et gentagende motiv i digtsamlingen, og den ses mange steder titte sit ansigt frem gennem byens beton og glas, som i det mere vinterorienterede digt:

sneen daler blidt
gaden klædt i ensomhed
tågehornets sang

Alle som har gået tur i en snedækket by ved hvordan byen udviskes og ensomheden falder sammen med sneen. Grænserne mellem by og natur udviskes, i takt med at vejrfænomenet spreder sig, og alle kantede ting bliver runde. En snedækket by er velkendt, men fremmed på én og samme tid, og det samme kan siges om digtene i Polaroid; der opstår en velkendt stemning, som dog alligevel trænger sig på i nye klæder.

Vestegnsstemning

Digtsamlingen byder også på mere abstrakte digte, som for eksempel om spyfluers liv, atomer og ild, og spøgelsesskibe langt fra land, og jeg må erkende, at disse digte ikke fangede mit øje nær så meget, som dem der var tematisk bundet til byen. Personligt nød jeg at se København indkapslet i små bobler af ord, og da forfatteren er fra Hvidovre, og jeg selv er opvokset i Rødovre, læste jeg også meget af mig selv i en forstadsstemning, der også er til stede. Som for eksempel nedslidte og glemte biografer, og især digtet, der lyder:

forstadsromantik
møntvask og grillbarmystik
k.a.b karré

Enhver, der har bevæget sig meget rundt på Vestegnen, kan se disse stemninger og steder levende for det indre øje. Grillbarer, der virker som lukkede samfund, fordi vennegrupper hænger ud og gør dem utilnærmelige, og nedslidte møntvaskerier i K.A.B karréer, er et fint, omend et let melankolsk billede på Vestegnen, som undertegnede kunne se for sig.

Polaroid er en lille digtsamling, der med sine blot 38 sider hurtigt er læst, men den kan med fordel læses flere gange, så billederne får lov til at fæstne sig. Og fæstne sig bør de have tilladelse til.





Info

Jens K: Polaroid

Byens Forlag

2022

38 sider