Med sit værk Piedestal fra 2018 udgivet på forlaget Kronstork giver Rolf Sparre Johansson en samtidsbeskrivelse af Danmark og den vestlige verden i en tid præget af flygtningekrise og terrorisme. Med poetisk kant udfolder forfatteren en skitse af dagens Danmark, der kort og præcist giver små glimt af, hvorledes det egentlig står til i et af verdens ellers førende velfærdslande.
Piedestal
Det er svært at definere, hvad Rolf Sparre Johanssons udgivelse Piedestal handler om. Den handler bl.a. om det private liv og det offentlige liv, men den handler også om så meget andet. I Piedestal bliver læseren introduceret til en række scenarier, digte og prosastykker; brudstykker af livet som far og udvekslingsstuderende i Oregon, USA, men også om at være medmenneske i en vestlig nation, der er ramt af flygtningekrise. Værket er delt op i fem dele, som yderligere er delt op i adskillige overskrifter som fx ”16. februar 2015” og ”I radioen, Malou tændte for P1 i morges, var der …”. Men selvom det har disse kapitler, er det ikke nogen nem bog at sluge – prøver man for hårdt at søge efter ”meningen” med digtene og brudstykkerne, kan det godt gå hen at blive en lang fornøjelse. Bogen har ikke som sådan en bestemt helstøbning – det eneste, man som læser kan være sikker på, er, at det er en bog om at være et menneske i en social og spændingsfyldt verden.
Hverdagens foragt
I Piedestal bliver der beskrevet en vrede, en intuitiv foragt for den måde, hvorpå den vestlige verden etiketterer forskelligartede aktioner, der koster mennesker livet – som fx World Trade Center i 2001 og Terrorangrebene i København i 2015 – og hvordan disse stemplinger blandt befolkningen skaber furore. Gennem værket skabes der en følelse af dobbeltmoral: På den ene side prædikes der i den demokratiske verden om ytringsfrihed og tolerance på alle mulige punkter, men på den anden side bliver der gennem disse generaliseringer kanaliseret racisme og generelt fremmedhad i offentligheden og i hverdagen – også i Danmark. Og overfor denne vestlige skinhellighed føler det lyriske jeg foragt:
Ligesom 11. september: jeg føler foragt […] Foragt for alle de stemmer, der siger: DET ER TERROR. YTRINGSFRIHEDEN ER TRUET. HAN VAR EKSTREMIST. DEMOKRATIET SLÅR TILBAGE. Og ved ikke, hvorfor jeg føler den foragt. Jeg skrev min note, fordi jeg følte det samme i september 2001. […]. Da jeg hørte at der var et terrorangreb i New York, grinte jeg, ikke fordi jeg blev chokeret. Jeg var seksten år gammel og tænke: Haha, så kan de lære det…
Med kommentarer til de ovennævnte terrorangreb kobler fortælleren altså de aktuelle problematikker om flygtningekrise og terrorisme til hverdagen. Dette kan bl.a. ses i kapitlet ”Rigtige rumænere”, hvor læseren følger det selvbiografiske jeg og vennen Jakob, som er på Roskilde Festival. Da de går ind på pladsen, overhører de en politibetjent sige ”de er rigtige rumænere. De spritter deres hænder”. De konfronterer efterfølgende betjenten og vil indbringe en klage om ”racistisk sprogbrug”. Der kan siges meget forskelligt om, hvorledes det er underligt sagt, om det er racistisk, eller om det er lidt overdrevet at ville indbringe en klage over politibetjenten – men desuagtet tyder det på, at passagen byder på en opskrift til læserens forholden-sig-til-hverdagen i fremtiden: At individet selv overfor det store stygge samfund kan gøre noget. At det fortabte individ som den stakkels ”lille mand” faktisk kan gøre en forskel i sin hverdag. At hvis verden skal blive et bedre sted, må den enkelte starte med sig selv og sine primære omgivelser.
At sætte op på en piedestal…
Men på trods af det noget udad søgende blik mod samfundet og dets hverdagsracisme rummer allerede første del, der bærer samme navn som bogtitlen, en mere introspektiv og måske selvforagtende side. I kapitlet ”Piedestal” foregår, hvad der kunne kaldes for en bearbejdelse af den sorg, som jeget stadig har over sin mors død. Han står ved gravstenen og grubler over livet med hende og uden hende og over, hvad moderen var. At hun tilsyneladende var så hjertelig, uselvisk og betænksom. Hun er idealet: ”jeg tror kun du tænkte på at/ spillet skulle være sjovt for os/ børn”. Dette billede af moderen, denne opsætning af hende på en piedestal, går over til en selvforagt. At man prædiker og peger fingre af andre, fordi de er racister og dømmende, men indser, at fingrene peger på én selv. Eksempelvis sidder fortælleren i toget og betragter en atten-tyveårig pige, som sidder med en fedtfattig yoghurt. Hun rører rundt i den på en ”systematisk måde,” og fortælleren bliver pludselig bevidst om, at han sidder og opbygger fordomme vedrørende hendes positur og bevægelser. Og det viser sig, at han selv er fordømmende:
Jeg havde det som om at der var vildt meget/ signalværdi i det/ for hende/ status/ at hun/ hun havde en yoghurt som var sund/ fordi der ikke var meget/ fedt i/ og sad med den/ altså sådan jeg kigger/ jeg kiggede ikke/ jeg kiggede bare på hende og lagde/ mærke til de ting/ hendes yoghurt og måden hun spiste den på som nogen/ tegn og signaler fra hende og/ var bare meget/ egentlig fordømmende over for det.
Poetisk samtidsbillede
Piedestal er svær at hæfte en etiket på. Både fordi, at værket ikke har en særlig traditionel form, hvis det overhovedet har det, og fordi det er så væsensforskellig i sit sprog fra andre værker. Læseren skal derfor være med på at give sig hen i en poesiens verden, hvor det er det lyriske jegs normer og betragtningsmåder, der gælder; en poesiens verden, som alligevel ekkoer af mere virkelighed, end det blotte øje opfanger i hverdagens tumult. Men det er måske også det, der – efter min mening – gør værket interessant, og er læseren med på et samtidsbillede af Danmark i digterisk format, så er Piedestal lige den rette bog. Værket fanger aktuelle problemstillinger i dagens samfund, men graver også en del dybere, end det lige tilsyneladende er problematiseret i medierne. På samme tid har Rolf Sparre Johansson på sin vis formået at bevare originalitet i sin rodekasse af fragmenter og digte.
Rolf Sparre Johansson: Piedestal
Kronstork 2018
1. udgave, 1. oplag
Omslag af Kasper Vang
82 sider
Køb bogen på forlagets hjemmeside her