Ivrigt selvbevidste noveller
Der er mange gode idéer i svenske Viktoria Jäderlings debut, novellesamlingen Åh Lunargatan. Der er gode ting at sige om bogens stof. Desværre drukner disse fine idéer til dels, når man bevæger sig ned i teksten. Novellerne er ivrige efter hele tiden at pege på, hvad...
Mennesket er midlertidigt
Med en kuriøs eftertænksomhed skriver Frøydis Sollid Simonsen sig til en accept af livets forgængelighed – tilføjet en snert ængstelighed over selvsamme – i Dyr [sorteret efter alder], hvori et barnebarn skildrer sine oplevelser med en dement farmor, skrevet under...
Et urovækkende tag på den klassiske gyserkliché
Andrés Barbas Små hænder rummer alle novellagenrens formeksperimenterende egenskaber. Hvor det i det klassiske gys som oftest er stemningsbeskrivelserne og de udfoldende detaljer i spændingsopbygningen, der udgør grobunden for de nervepirrende og ængstelige lag, er...
Omkring på Kallerupbanen, poetisk sportsjournalistik med Gonzo-tendenser
Den evigt produktive Claus Høxbroe har med Omkring på Kallerupbanen skabt en “mens vi venter”-digtsamling, som i bedste Jørgen Leth stil, og med et stænk af Hunter S. Thompson, poetisk inviterer os ind i hundevæddeløbsverdenen og samtidig sender en kær hilsen gennem...
Stilstandens kvælertag
Jevgenij Zamjatins roman Vi fra 1920’erne inspirerede George Orwell til at skrive 1984, men fremstår også selv som en mesterlig analyse af den totalitære tankegang. Romanen hylder det dyriske i mennesket, individet og fantasiens vildskab. Den forbudte bog Vi er en...
Hvordan bliver man et menneske?
Med Døgnkioskmennesket formår Sayaka Murata at skrive hverdagens poesi og et ensomt menneskes bekendelser ud i et minimalistisk sprog, der er både sanseligt, nøgternt og følsomt. Det er melankolsk, det er livsbekræftende, og det er ikke mindst tindrende smukt. Arven...