Amalie Smith gør med Et hjerte i alt op med både sin egen og den vestlige verdens historieopfattelse. Hun insisterer på sprogets materialitet og på fiktionen som et grundvilkår. Hun er på én gang inderlig og udfarende, på én gang hjerteknust og filosofisk undersøgende. Tag med ind i en collage af hendes praksis over de sidste ti år.
Pia Busk præsenterer i sin anden udgivelse et overordentligt vellykket miskmask af Ovid, mytologi, afhængighed og en kunstnerisk metadiskussion.
Med Fuglene har Mikkel Harris Carlsen begået et intelligent og interessant stykke litteratur med surrealistiske indspark og kafkaske momenter. Gennem en morsom, nærmest pervers tone i bogen betragter vi livet hos den uheldige protagonist, som forsøger at leve et stilfærdigt liv med sin Kirsten.
“Engang fortælles det fandtes en verden af form som en bog beboerne var læsende de begyndte allerede kort efter fødslen de fleste døde midt under læsningen men inkarneredes påny et par sider henne og de der læste bogen til ende glemte alt”. Sådan lyder bagsideteksten, som også indgår i selve prosasamlingen. Denne tekstbid opsummerer min læsning af bogen ganske godt, og det vil senere blive klart om jeg døde undervejs eller glemte alt til sidst.
Med Jungle sætter Christina Hagen ikke kun spørgsmålstegn ved den normative opfattelse af den begærende, forelskede kvinde, hun udfordrer også opfattelsen af forfatteren som kreativt geni ved eksplicit at fratræde som skrivende og i stedet gøre sig til kurator. Det er en bog, der i denne læsers øjne skal vække debat, men måske ikke dén debat, den faktisk har affødt.
Norske Dag Solstad har pustet et mægtigt livsportræt ind i en meget lille roman. Gennem et dannet men også meget sårbart, menneskeligt blik søger bogen svar på alt det vigtige. Hvad er det gode i livet, og hvad sker der, når det pludseligt holder op?
Det er meget, meget lang tid siden jeg har været nødt til at lægge mig fladt ned og bare overgive mig fuldstændigt til et værk. Det var jeg nødt til, da jeg læste Bedårende.
Sportshjerte er i al sin enkelhed en meget smuk roman, fordi den formår at forbinde den kolde og kyniske cykelverden med enkel poesi. Daniel Dencik udstiller alle cykelverdens aspekter lige fra dopingens grimme ansigt til sejrens sødme.
Merete Lindstrøm klæder sig selv og sin tekst af i Fra vinterarkiverne, der fragmentarisk portrætterer kærligheden, når den er smertelig, umulig og endeløs. I sit ’mest selvbiografiske værk til dato’, undersøger hun sig selv og sit liv og spørger eksplicit efter en manual til hvordan og hvorfor. Det er så inderligt, at betegnelsen nøgen ikke slår til.
Jacob Skyggebjergs tredje udgivelse er en kærlighedshistorie på fuld turbo mod opløsning og druk; Jalousi er voldelig parforholdsrealisme i et kantet, københavnsk Radiator-univers pakket ind i lægeromansæstetik og sølvblank typografi.