Filip Granlie skriver mærkværdig prosa. Med Originalen har han skrevet prosastykker, der simultant er utroligt poetiske og sprogligt distancerede, forfinede og helt vildt klamme. I granskelsen af mennesket som art tages læseren med tilbage til begyndelsen, ind under huden og ikke mindst ind i realiteterne af livet i det 21. århundrede.
Filip Granlie er på sporet af mennesket. I Originalen sætter han arten under lup og dissekerer først og fremmest en biologisk virkelighed. Læseren tages med på en rejse af dokumentering af menneskets kommen-til-verden, første babyskridt og udvikling til voksenlivet. Herfra til alle de funktioner, væsker og gevækster, der er en del af menneskets væren i verden; føde, afføring, opkast, sex, hud, hår og negle — og alt andet du kan forestille dig. Måske ved første øjekast på en sprogligt distanceret og observerende måde, men læser man efter, viser der sig en utrolig poetisk og sofistikeret sproglig finesse, som jeg ikke har mødt magen til i lange tider.
En lille bog, der rummer hele verden
Originalen er udgivet på forlaget Ekbátana og er lige præcis 84 sider lang. Hvordan i al verden kan et så utroligt kort format af prosaiske stykker rumme hele menneskets historie og nutid? Et af svarene ligger i at skrive sådan her:
“[…] Kort over horisonten brydes den mægtige sol med kompakte skyer. Men det er også morgen i den korte dag i historien, der tilhører mennesket, som netop er trådt væk fra dyrenes liv ved at dække sig til og bruge simple redskaber og etablere læs og ly og sengeleje, som er varmere og tørrere end naturens sengelignende tilfældigheder. Mennesket har også forstået at slå ild til varme og madlavning.”
Menneskets historie foldes ud i korte nedslag af diverse vigtige evolutionære begivenheder og på utrolig humoristisk vis skaber Granlie et værk, hvor menneskearten hovedparten af tiden virker komplet simpel og direkte latterlig. Alligevel sniger troen på mennesket sig alligevel ind små steder i mange af teksterne. Blandt andet gemmes små poetiske bomber, der står alene på en side. Her giver Granlie læseren et skud af menneskets kompleksitet: “Jeg tror, jeg elsker dig”, “Jeg kan ingenting”.
Disse alenestående afrevne sætninger har en rungende og stødende effekt. Det er som at blive ramt af små poetiske lussinger. Livets sorger og eksistentielle spørgsmål bliver pludselig også en del af menneskeartens historie. Og det viser sig med nærmere opmærksomhed, at poesien sniger sig ind overalt: “Menneske og menneske adskiller sig kun i små forskydninger, kroppene i nuancer i behåring, kulør og proportioner. Øjnene er runde på alle måder med og uden spidser, halve og hele mandler, vågne, lukkede, skarpe, knuste. Bag et låg foran hvert øje: en olie af en tåre.”
Mennesket er idioter
På mange måder bliver mennesket fremstillet som selvoptagede og desillusionerede idioter. Arten, der tror, de har styr på verden med globaliseringen og kapitalismens magtudøvelse over naturen, klimaet og arten indbyrdes. Men i det store hele har menneskelivet tidsligt fyldt utrolig lidt og artens tid er snart forbi. Her står det klart at “Jorden efter mennesket tilfalder bjørnedyr, bakterier, frostsikre hvirvelløse dyr, pollen, mikrober og frø og andre efterladte skabninger, som sammen vil deltage i fortsat evolution / De vil se — solen går ned, solen går op.”
I Originalen kommer læseren hele vejen rundt om mennesket. Lige fra artens begyndelse til udfoldelse af alle vores fysiske karakteristika og vilkår samt frem til livet i det 21. århundrede. Her fylder arbejde, parforhold, børn og selvrealisering en stor del af livet for mennesket. Granlie lægger alle disse sider frem til skue — både det rørende og latterlige ved nutidens menneske. På poetisk, intelligent og humoristisk vis får Granlie med Originalen læseren til både at stille spørgsmålstegn ved og samtidig værdsætte livet, som mennesket lever det i dag.
Info
Filip Granlie: Originalen
Ekbátana
84 sider
Udgivet 21. november 2020
Bogen kan købes på forlagets hjemmeside her